Ny aftale: Regioner har det indledende ansvar for kompressionsprodukter
Efter længere tids uklarhed præciserer en ny aftale nu, at regionen har ansvaret for at udlevere kompressionsprodukter. Er behovet længere end ét år, overgår ansvaret til kommunen.
Foto: Colourbox
Mange tusinde danskere lider af hævelser i ben, arme eller hænder og har derfor brug for specialfremstillede kompressionsprodukter – for eksempel strømper, der kan afhjælpe hævelserne.
Men gennem længere tid har der været uklarhed om, hvorvidt produkterne skal ses som et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab, da det har betydning for, om det er kommunen eller regionen, der ifølge lovgivningen har ansvaret for at udlevere produkterne og dække udgiften.
Nu er regeringen, KL og Danske Regioner blevet enige om en ny aftale, der løser den hidtidige tvist om ansvaret for udlevering og finansiering af produkterne.
Fremover vil regionen ud fra en individuel vurdering i forbindelse med sygehusbehandling skulle udlevere kompressionsprodukterne, så borgeren har til et helt års forbrug.
Så længe det stadig er i forbindelse med behandlingen, vil regionen også have ansvaret efter ét år.
Men varer behovet længere end et år efter endt behandling, overgår ansvaret til kommunen.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her