Borgmestre har ønskeliste til nyt totalberedskab

Den usikre verdenssituation gennemsyrede programmet til årets KL Topmøde i Aalborg.

I flere oplæg blev der sat fokus på, hvordan kommunerne sikrer lokaldemokratiet i en usikker tid, og i en partilederdebat talte seks af landets partiledere om, hvordan de vil styrke og finansiere beredskab. For indtil videre er alt for meget blevet overladt til kommunerne alene, lød det blandt andet fra Inger Støjberg (DD).

– Som Mona (Juul, red.) siger, har man i al for høj grad overladt det til kommunerne. Der gik to måneder, inden de overhovedet fik et telefonnummer i Beredskabsministeriet. Det er ikke godt nok. Vi aner stadig heller ikke, hvor mange beskyttelsesrum, vi har. Det er et spørgsmål om, at regeringen ikke har prioriteret det højt nok, men vi går meget gerne ind og tager ansvar. For at sætte noget mere skub i det, for det er nødvendigt. Det er ikke rimeligt at overlade det til kommunerne at stå for det hele selv, sagde hun.

Også KL’s nu næstformand Martin Damm (V) satte ord på verdenssituationen i sin åbningstale.

– Når verden er urolig, skal vi rykke tættere sammen, sagde Martin Damm og gjorde klart, at det kommunale fællesskab er vigtigt i krisetider.

Kommunernes opgave, når det kommer til at hjælpe borgerne i en krisetid, er da også kun blevet mere udtalt, efter regeringen i februar lancerede et totalberedskabskoncept efter forbillede fra vores nordiske naboer og en hensigtserklæring om at danne rammen for en samlet indsats mellem alle instanser i det danske samfund.

Derfor har Danske Kommuner spurgt fire borgmestre, hvilke ønsker de har til et fremtidigt totalberedskab.

Lokale forhold afgør, hvad der er vigtigt

En af kommunernes største forcer, når det kommer til beredskab, er, at de kender lokalsamfundet og de vigtige dagsordner i deres område.

I Silkeborg Kommune har man for tiden meget fokus på, hvordan man hjælper de svageste i tilfælde af en krisesituation.

Det fortæller borgmester Helle Gade (S).

- For os handler det først og fremmest at kunne tage vare på de mest sårbare borgere, fordi de kan ikke selv tage vare på sig selv. Så vi kigger måske lidt mod den ældre generation, der ikke nødvendigvis er på diverse medier eller har en mobiltelefon. Vi ser på, hvordan vi sikrer, at de faktisk får den fornødne information, hvis der skulle opstå en krise.

Og så har man et tæt samarbejde med nabokommunen Viborg.

– I Silkeborg arbejder vi med et tredøgnsberedskab og har et fælles beredskab med Viborg Kommune, og der bliver løbende lavet øvelser sammen med myndigheder og forsyningsselskaber. Så vi er godt på vej – men det er vigtigt, at vi fastholder indsatsen.

Det lokale kendskab er særligt vigtigt i Bornholms Regionskommune. Klippeøen i Østersøen ligger meget isoleret uden nabokommuner omkring sig. Samtidig er man afhængig af et enkelt søkabel til Sverige, der leverer strøm til øen. Derfor er det vigtigt for Bornholm at have et velfungerende beredskab i samarbejde med flere instanser, siger Frederik Tolstrup (V), der er borgmester på Bornholm.

– Vi ligger isoleret i Østersøen, så vi skal tænke endnu mere i beredskab – også på velfærdsområderne. Hvad gør vi uden strøm på plejehjem og hospitaler? Det kræver tæt samarbejde mellem kommune, region, politi og beredskab, så vi står stærkt, når der opstår problemer.

Netop planlægning er et område, som flere kommuner har fokus på, når det kommer til beredskab. For når kommunen har en plan, har man bedre mulighed for at handle hurtigt, siger borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K).

– For os er det vigtigste sådan set at have styr på vores planer. Hvis vi eksempelvis bliver ramt af store mængder sne, strømafbrydelser eller hackerangreb – ja, kun fantasien sætter grænsen – så er det vigtigt, at vi kan hjælpe dem, som er udsatte. Hvis vi har en god plan, kan vi hurtigt sætte ind, siger hun.

Benedikte Kiær fremhæver et konkret eksempel fra Helsingør, hvor Beredskabsstyrelsen rykkede ud til Kulturhavn Kronborg i forbindelse med en olieforurening i Øresund.

Hverken det lokale beredskab eller Nordsjællands Politi var dog informeret på forhånd, hvilket skabte forvirring blandt både borgere og myndigheder. Den episode viser, at der er behov for bedre koordinering og klarere kommunikationskanaler mellem de forskellige myndigheder, mener hun.

Også i Stevns har man for nyligt gjort sig erfaringer med, hvordan det lokale kendskab var en fordel, da store mængder sne dalede ned over den sjællandske kommune i januar og februar.

– Det lokale kendskab er rigtig vigtigt i de her situationer, fordi vi er tæt på borgerne. I det nære oplevede jeg i Stevns, at folk trådte til og hjalp hinanden, da vi fik store mængder sne tidligere på året, siger borgmester Anette Mortensen (V) tilføjer:

– Det kan godt være, at vi ikke får løst det til UG, kryds og slange og alt muligt, men vi får løst tingene, og det er jo det, en kommune kan.

Kommune i en usikker verden

Når verden ændrer sig, ændrer kommunernes opgaver sig også.

Efter krigen i Ukraine er der kommet stort fokus på cybersikkerhed. Klimaforandringerne stiller større krav til kommunernes klimasikring, og så skal kommunerne bruge mange ressourcer på at hjælpe eksempelvis ukrainske flygtninge med at finde bolig og beskæftigelse.

Og den globale uro påvirker også borgerne. En ny undersøgelse fra KL’s analysemagasin Momentum viser, at knap halvdelen af danskerne mener, at en velfungerende kommune er blevet vigtigere i lyset af verdenssituationen.

Den nye virkelighed kan mærkes i Stevns, siger Anette Mortensen. Derfor, mener hun, at kommunen har en stor opgave i at sikre, at borgerne kan være trygge i en usikker verden.

– Vi har måske lænet os lidt tilbage de seneste mange år, fordi det er gået rigtig godt. Men nu er verden omskiftelig og usikker, så vi har som kommune en opgave i selvfølgelig at kunne handle i det rum, men også betrygge vores borgere i, at hverdagen nok skal fungere stadigvæk.

Hun mener dog ikke, at det kun er en kommunal opgave.

– Vi står overfor noget, som vi ikke har oplevet de seneste mange år, og som vi skal tage bestik af. Så både på landsniveau og kommunalt niveau, er opgaverne bare anderledes. Og de er i hvert fald ikke blevet mindre eller mindre vigtige for kommunerne, det er helt sikkert.

Det er ikke nogen let opgave at navigere i en verden, der er under konstant forandring, mener Benedikte Kiær. Derfor understreger hun vigtigheden af at være godt forberedt.

– Det stiller kæmpe krav til, at vi kan sørge for, at hverdagen fungerer. Vi skal sørge for at håndtere og koordinere, når noget rammer. Og vi har en masse sårbare mennesker, som ikke kan klare sig selv. Det er vigtigt, at man har styr på sine planer, og at man har styr på kommunikationsgangen.

Men beredskab i en usikker verden, er ikke en opgave, som hver enkelt kommune skal stå alene med, siger Helle Gade.

– Det vigtigste er, at vi finder fælles fodslag på tværs af kommuner. Kommunegrænserne må blive mere usynlige, for ingen kan løfte opgaven alene – men sammen kan vi styrke samfundssikkerheden i forhold til klima, forsyning og andre kriser. Det kræver også politisk mod til at se ud over sin egen kommune.

Totalberedskab

Kommunernes beredskabsopgaver bliver hverken mindre eller mindre væsentlige i fremtiden – tværtimod. For med det kommende totalberedskab skal kommunerne sammen med staten, civilsamfundet og erhvervslivet spille en central rolle for danskernes sikkerhed.

Planen mangler dog stadig at blive præsenteret.

Men de fire borgmestre har alle sammen ønsker til, hvad planen skal tage højde for set med kommunale briller.

– Jeg håber, at vi kan få lov til at byde ind med det, vi hver især kan, for vi er meget forskellige. Og nogle kommuner kan byde ind med noget, mens nogle kan bidrage med noget andet. Så jeg håber på den måde, at man kigger med mangfoldighed på, hvad det egentlig er, vi kan, siger Anette Mortensen fra Stevns.

På Bornholm mener Frederik Tolstrup, det er vigtigt, at man i arbejdet med totalberedskab har fokus på mere end kommunerne og beredskabsstyrelsen.

– Det handler om, at hele samfundet skal være med til at løfte opgaven, når der opstår en kritisk situation – også erhvervslivet og andre aktører, som normalt ikke tænker, at de har en rolle, siger han, og tilføjer:

– Beredskab handler om at udnytte de rammer, man har. Samfundet har ofte rigtig meget grej, og der er rigtig mange kompetencer, som man kan benytte i en kritisk situation. Så hvis du kan få lavet gode planer til forskellige kritiske situationer – og hvis man har lidt god fantasi – så kan man få lavet nogle planer, der også involverer erhvervslivet, landbrug og borgerne i al almindelighed.

Samme toner kommer fra Benedikte Kiær.

– Hvis det skal være et totalberedskab, skal vi hele vejen rundt og have en fælles forståelse af truslerne og opgaverne. Det kræver også tillid mellem aktørerne, så alle bliver taget med og ved, hvorfor vi gør det, vi gør.

Helle Gade stemmer i. Og hvis kommunerne skal være med til at løfte en vigtig rolle i totalberedskabet, er det helt centralt, at de bliver inviteret med til forhandlingerne, når rollerne skal fordeles og opgaverne bliver defineret.

– Kommunerne er helt tæt på de lokale forsyningskilder og virksomheder, og derfor spiller vi en vigtig rolle i beredskabet. Men nogle gange bliver vi lidt hægtet af, og fokus bliver rettet mod Beredskabsstyrelsen frem for det lokale beredskab. Derfor er det vigtigt, at kommunerne bliver hørt og inddraget.