Regeringen har sat et politisk mål, at 30 procent af eleverne i grundskolen skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025 direkte efter 9. eller 10. klasse. I dag ligger søgningen på cirka 20 procent. Foto: Johan Gadegaard / Jysk Fynske Medier / Ritzau Scanpix

Folkeskolens smertensbarn

10. klasse har i årenes løb været omdrejningspunkt for diskussion, og udfaldet har aldrig helt været, hvad man forventede. Nogle vil have den ud af folkeskolen, andre vil rette den mere mod erhvervsuddannelser, og de sidste vil noget helt andet. Nu er folkeskolens smertensbarn igen i det politiske søgelys. Hvis 10. klasse skal lykkes i dag, bliver det ifølge eksperter ikke med et ensidigt fokus og et enten eller.

tekst Martin Pedersen og Mads Brandsen

Den frivillige 10. klasse, som man kender den i dag, blev med folkeskolereformen i 1975 introduceret til det danske samfund. Sammen med andre dele erstattede den realafdelingen, som man havde kendt i mange år. Uden at vide det havde man skabt et skoleår, der skulle blive mål for diskussioner i mange år frem.

Med et ungeudspil fra KL, om hvorvidt 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddannelse frem for afslutningen på folkeskolen, og mål fra regeringen om, at langt flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, er det 10. skoleår endnu en gang kommet på bordet.