
Thomas Danielsen (V) mener, at politikerne på Christiansborg bør holde sig for gode til at kræve lovgivning på baggrund af enkeltsager. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Enkeltsager sætter politikernes selvjustits på prøve
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
Først slog han fast, at ældreområdet er kommunernes ansvar. Så kom TV 2-dokumentaren fra plejehjemmet Nørremarken i Køge. Konfronteret med dokumentaren krævede han strakstilsyn og lederne ud på gulvet blandt medarbejderne.
Den konservative formand Søren Pape Poulsen (K) er blot én i rækken af mange politikere, der med en rygmarvsreaktion foreslår at stramme grebet om et velfærdsområde, når medierne fremlægger eksempler på steder, hvor tingene ikke fungerer, som de burde.
