
Nina Smith. Foto: Lars Horn / Baghuset
Politikerne er klemt fra begge sider
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Flere ældre og børn, klimakrisen og rekruttering. Det er eksempler på nogle af de store udfordringer, der presser kommunerne de kommende år, og som flere steder betegnes som ”vilde problemer”, fordi de er voldsomme og skal løses på tværs af sektorer. Ifølge økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Reformkommissionen Nina Smith vil kommunerne være pressede de næste årtier.
– Ude i mit værksted har jeg en gammel høvlebænk med en skruestik, og jeg synes i virkeligheden, det er et meget godt billede på kommunerne og kommunalpolitikernes situation. For de befinder sig reelt midt inde i den skruestik, og den bliver drejet en omgang rundt for hvert år, der går, siger Nina Smith.
