
Foto: Peter Leth-Larsen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Relationer hjælper unge på kanten i job eller uddannelse
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Omkring 42.500 unge står i dag uden hverken uddannelse eller job. Landets kommuner gør allerede en stor indsats for at hjælpe de udsatte unge, der hverken er kommet i gang med uddannelse eller beskæftigelse, og i hovedstadsområdet har en række kommuner nu gjort sig gode erfaringer gennem projektet Unge med Kant.
Høje-Taastrup Kommune er en af de i alt ni kommuner, der siden april 2019 har arbejdet med projektet. Ifølge Søren Bo Larsen, der er en af knap 10 ungeguides i Høje-Taastrup Kommune, handler arbejdet med de unge i høj grad om at skabe relationer og alliancer med de unge.
