Regeringen vil straffe fagpersoner, der ikke indberetter mistrivsel
tekst Amalie Guldborg Olesen
I det kommende ghettoudspil vil regeringen give kommunerne bedre mulighed for at samkøre oplysninger om borgere i udsatte områder, så det vil gøre det lettere at opfange og indberette, hvis er barn mistrives.
I forvejen er der en underretningspligt, der betyder, at hvis man har tæt kontakt til børn og unge, så har man en særlig pligt til at fortælle kommunen, hvis man er bekymret for at et barn mistrives.
Men hvis fagpersonerne, der varetager indberetningerne, fremover ikke lever op til kravene, skal de kunne straffes hårdere med enten bøde eller op til fire måneders fængsel. Under skærpede omstændigheder kan straffen blive op til et år. Det skriver TV2.dk. Fagpersonerne kan være lærere, pædagoger og socialrådgivere.
Men det er en "mistænkeliggørelse af pædagoger" og ikke vejen frem, mener BUPL.
− Det er symbolpolitik og en ærgerlig måde at gribe tingene an på. Jeg synes, der er en grad af "straf amok" hos regeringen, som ikke er vejen frem, siger BUPL-formand, Elisa Bergmann, til dr.dk.
Hos socialrådgiverne er man enige med pædagogerne.
− Det er en dybt bekymrende linje og helt absurd at forestille sig, at man skal straffe fagprofessionelle, fordi de ikke underretter. Det vil gøre medarbejderne langt mere nervøse og usikre. Og vi vil se mange flere underretninger end i dag. Det åbner op for, at man som faglig organisation må sige til sine medlemmer, at de hellere skal underrette om alt, hvad de ser, for at være på den sikre side. Det er ikke holdbart, hvis der ikke er ressourcer til at følge ordentligt op, siger Socialrådgiverforeningens næstformand, Niels Christian Barkholt, til dr.dk.
Begge fagforeninger står fast på, at det er en skæv prioritering, og ikke der problemet ligger. I stedet bør der sættes ind på det tværprofessionelle samarbejde, tidlig indsats og fagpersonerne skal have flere ressourcer til at håndtere de indberetninger, som de allerede mangler ressourcerne til i dag. amgo@kl.dk