Udspil til ny psykiatriplan opfordrer til fokus på bosteder og tidlig indsats

Voldsomme stigninger i antallet af danskere med psykisk sygdom og mistrivsel kræver oprustning i kommunerne, mener de 33 organisationer i PsykiatriAlliancen. I et udspil til regeringens nye psykiatriplan peger de på stort behov for bosteder og tidlig indsats i forhold til unge.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Hver tredje dansker kan i løbet af sin levetid forvente at blive ramt af en eller anden form psykisk lidelse. Siden 2007 er antallet af danskere i kontakt med psykiatrien steget 47 procent.

Det er voldsomme tal, PsykiatriAlliancen lægger for dagen for at understrege, at der er brug for en ambitiøs Psykiatriplan II, som regeringen har bebudet skal fremlægges i foråret, og som skal erstatte den eksisterende fra 2014.

Det ligner en epidemi. Fra 2010 til 2016 voksede antallet af børn og unge, der fik behandling i sygehuspsykiatrien, med mere end 40 procent og for voksnes vedkommende med godt 25 procent.

Det er alarmerende, mener landsformanden for pårørende organisationen SIND, Knud Kristensen.

– Samtidig viser skoleundersøgelserne, at der er en markant stigning i mistrivslen blandt børn og unge. De er ikke nødvendigvis psykisk syge endnu, men der er risiko for, at de bliver det. Hvis vi ikke gør noget, så kan man fremskriver kurven for mistrivsel, og så er det jo et spørgsmål om tid, før hele den danske befolkning er i psykiatrien. Udover at stigmatiseringen så formentlig ophører, så er der ikke så meget godt at sige om det, siger Knud Kristensen med en ironi, der understreger situationens alvor.

SIND er en af de 32 organisationer i PsykiatriAlliancen, der repræsenterer brugere og pårørende samt fagpersonale som psykiatere, psykologer, socialpædagoger, sygeplejersker med flere.

##ContentBoxStart##240890##ContentBoxEnd##

Mærkes lokalt

Parallelt med udviklingen i sygehuspsykiatrien oplever kommunerne et stigende antal borgere med psykiske lidelser, herunder flere med mere komplekse lidelser og behov.

Ifølge PsykiatriAlliancen skaber det et øget, vedvarende pres på kommunernes indsats, herunder på landets botilbud og forsorgshjem, hvor mange af de allermest psykisk syge og udsatte borgere bor.

– Meget af det, vi peger på som væsentlige områder, ligger i kommunerne. Vi peger blandt andet på et øget behov for forebyggelse og tidlige indsatser overfor unge. Og så er der behov for bedre sammenhæng i sektorovergangene mellem regioner og kommuner i forbindelse med de psykiatriske bosteder, siger Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge på Psykiatrisk Center på Rigshospitalet og talsmand for PsykiatriAlliancen.

I en undersøgelse lavet af Socialpædagogernes Landsforbund angiver fire ud af seks ledere på landets forsorgshjem, at de modtager flere beboere med psykiske lidelser, og halvdelen svarer, at de modtager flere beboere, der kommer direkte fra sygehuspsykiatrien, end for to år siden.

Ifølge formanden for socialpædagogerne, Benny Andersen, er der brug for en ny prioritering af botilbuddene i en ny psykiatriplan.

– Det er det helt grundlæggende problem med psykiatriplanen i dag. Vi stopper ligesom, når de er færdige i behandlingspsykiatrien. Der har været fokus på patienter og indlagte og mindre fokus på, hvad der skulle ske bagefter, når de skulle ud og leve livet på bostederne. Der er et meget større pres på botilbud og forsorgshjem. De modtager flere med svære psykiske lidelser, og der mangler en plan for overgangen fra sygehuspsykiatrien til det kommunale tilbud. Det er et kæmpeproblem, siger Benny Andersen.

##ContentBoxStart##240891##ContentBoxEnd##

En mellemstation

Ikke nok med, at der i dag mangler bosteder til den stigende efterspørgsel, der mangler også mere specialiserede tilbud. Ifølge Benny Andersen er der behov for en slags overgangsinstitution, hvor der er fagfolk med kompetencer i overgangen fra behandlingspsykiatri til socialpsykiatri.

– Vi oplever lidt for meget, at man kommer direkte fra behandlingen og skal fungere i et botilbud. Der mangler noget udslusning eller indslusning. Det kræver investeringer i de kommunale botilbud, hvis man vil have, folk skal klare sig selv. Der er brug for en høj specialisering og en faglighed, som mangler på bostederne i dag. Der er brug for socialpædagoger, men også specialer indenfor psykiatri og misbrug af alkohol og stoffer, siger Benny Andersen.

Knud Kristensen fra SIND mener, at en del af problemet kan henføres til dengang, kommunerne overtog de specialiserede tilbud og bosteder fra amterne efter strukturformen i 2007.

– Kommunerne valgte i vidt omfang at placere egne borgere indenfor egen kommunegrænse, og mindre efter hvor man kunne få den bedste hjælp. Man har fået blandet en masse problemstillinger sammen i botilbuddene, som ikke burde være blandet sammen. Før havde man en institutioner for folk med skizofreni et andet for dem med spiseforstyrrelser. I og med at man har haft mere fokus på geografi, så ender det med, at man alle steder har alle problemerne et sted. SIND har kaldt det afspecialisering. Det kan KL ikke lide, men jeg synes, der er en erkendelse af, at der er brug for en specialisering. Et af problemerne er, at der bliver blandet misbrug indover, for så kommer kriminaliteten og problemet med vold og trusler på de store institutioner, siger Knud Kristensen.

##ContentBoxStart##240892##ContentBoxEnd##

Tidlig indsats

PsykiatriAlliancen påpeger, at psykiske lidelser indtræder tidligere end andre sygdomme. Omkring halvdelen af alle psykiske lidelser har deres debut inden 14-års alderen, og 75 procent er debuteret ved 24-års alderen. Psykiske lidelser kan i nogle tilfælde forebygges med en effektiv indsats overfor tidlige psykiske symptomer og mistrivsel. Derfor handler en del af PsykiatriAlliancens forslag også om behovet for at opgradere den tidlige indsats.

– For det første handler det om at stoppe årsagen til børn og unges mistrivsel. Det andet er så at tage hånd om de unge, der får angst og depression og sætte ind hurtigst muligt, siger Knud Kristensen.

Igen peger pilen på de kommunale indsatser.

– Når man hører debatterne om den nære sundhed, så hører jeg, at der er en udbredt opfattelse af, at der er behov for at opruste på PPR-delen, inden de sendes videre til psykiatrien (Den pædagogisk-, psykologiske rådgivning i skoleregi, red.). Jeg tror, der er udbredt enighed blandt Danske Regioner og KL om, at PPR skal have en mere aktiv rolle, så man får den tidlige indsats, siger Knud Kristensen.