Kommuner har handlet i strid med loven

Skolebørns oplysninger, der er blevet givet i fortrolige eller anonyme trivselsundersøgelser, er blevet administreret i strid med loven. Derfor skal data nu slettes i kommunerne.

tekst Amalie Guldborg Olesen

Flere kommuner har benyttet sig af de svar, som skoleelever har givet i "fortrolige" eller "anonyme" trivselsundersøgelser, til systematisk at sagsbehandle enkelte elever ved konkret opfølgning som for eksempel "bekymringsskemaer". Det har Politiken løbende kunne afsløre siden årets start, og det er af kritikere blevet kaldt juridisk, metodisk og etisk angribeligt. Nu melder også Undervisningsministeriet sig på banen med et brev, hvor de pålægger kommuner, der har benyttet data i strid med loven, at slette disse.

Når eleverne svarer på spørgsmål i trivselsmålingerne, indsamles data om deres trivsel og sundhed digitalt via deres cpr-nummer og gemt. Både forældre og elever har fået at vide, at lærere, skoler og kommuner kun kan se klassens samlede svar, og data kun bruges til statistik og forskning. Men det er i flere kommuner ikke blevet overholdt, og derfor har Datatilsynet nu sat en undersøgelse af sagen i gang, og ministeriet er af flere forældre blevet politianmeldt for lovbrud.

Undervisningsministeriet har meldt ud, at der har været en "uklar kommunikation" med kommunerne, og at bekendtgørelsen nu skal strammes op, så der ikke længere kan opstå tvivl. Derfor har ministeriet indtil videre også sat trivselsmålingen for 2018 på hold.

Fra KL's side understreger man, at loven ikke er blevet omgået bevidst i kommunerne, og at man kun har forsøgt at holde øje med børnenes trivsel.

− Kommunerne har ikke haft en intention om at bryde loven. Vi er interesserede i elevernes trivsel, læring og udvikling – og det er netop dét, vi har for øje i arbejdet med trivselsmålingerne. Der har været en uklarhed i ministeriets vejledning, hvilket ministeriet også selv har erkendt, og det er derfor godt, at der nu er kommet klarhed. Ministeriet gør det i sin nye skrivelse klar, at hvis kommunerne i anden sammenhæng end den nationale trivselsmåling ønsker at indsamle trivselsoplysninger om eleverne, så kan de godt det, så længe det sker i overensstemmelse med gældende lov – det vil blandt andet sige fuld gennemsigtighed, så elever og forældre ved, hvad data bruges til og giver samtykke hertil, siger Peter Pannula Toft, kontorchef i KL for børn og folkeskole til Politiken. amgo@kl.dk