Utilfreds finansminister: Kommunerne har ikke hørt efter
tekst Amalie Guldborg Olesen
Fra 2009 til 2017 er kommunernes kassebeholdning samlet vokset fra 24,7 milliarder til 44,1 milliarder kroner. Det fik allerede sidste år finansminister Kristian Jensen til at komme med en klar opfordring til de kommuner med størst opsparing: Sænk skatten. Det skriver Berlingske.
Men kun fire kommuner, Billund, Frederikssund, Gladsaxe og Helsingør, har sænket skatten, mens tre, Holbæk, Odense og Slagelse har sat den op.
− Jeg synes ikke, det er tilfredsstillende. Jeg gentager gerne, at jeg synes, kommunerne bør sætte skatten ned. I stedet for at øge deres opsparinger bør de lade borgerne beholde nogle flere af deres penge selv, siger Kristian Jensen til Berlingske.
Men kommunerne er ikke meget for at røre ved skatten lige nu, før de har set det nye kommunale udligningssystem, som efter planen træder i kraft den 1. januar 2019.
− Det er helt legitimt, at finansministeren godt kan tænke sig, at vi sænker skatten. Men før der er klarhed over udligningsspørgsmålet, er der jo ingen, der – selv om de har penge på bogen – sætter skatten ned. For hvad nu, hvis den nye ordning betyder, at de mister en løbende finansiering, der gør, at de er nødt til at sætte skatten op igen? Det er svært at forklare borgerne. Skat er ikke noget, man ændrer i et etårigt perspektiv. Det gør man, når man kender sine økonomiske rammer nogle år frem, og det gør kommunerne ikke lige nu, siger KL-formand Martin Damm (V) til Berlingske.
Med til historien hører også, at tre kommuner, Billund, Dragør og Høje-Taastrup, har sænket grundskyldspromillen og 11 kommuner har sænket dækningsafgiften. Det har alt sammen effekt på det samlede skatteprovenu. De 11 kommuner er Brøndby, Dragør, Furesø, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Kolding, Næstved, Odense, Randers, Ringsted og Vallensbæk. Det viser tal fra KL's Økonomiske Sekretariat. amgo@kl.dk