Giv os mulighed for at løse opgaven klogt

Med specifikke krav båndlægger Christiansborg for mange midler på ældreområdet. Det ødelægger kommunernes mulighed for at skabe økonomisk råderum og løse opgaverne klogt, mener borgmestre.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Debatten fredag på Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i Aalborg mellem landspolitikere og lokalpolitikere blev på mange måder en klassiker. En armlægning om, hvor meget frihed der skal være i det lokale selvstyre.

Bornholms borgmester Winni Grosbøll(S) refererede til, at den britiske public service kanal BBC har udråbt Danmark til at være verdens mest veldrevne land. Det mener hun, man overvejende kan takke det effektive kommunale selvstyre for.

Finansminister Kristian Jensen var indledningsvis også fuld af rosende ord og besang den kommunale frihed til at løse opgaverne på bedste kreative vis. Men han forbeholder sig også retten til landspolitiske prioriteringer og retten til kontrollere kommunernes indsats. Og så mener han stadig, der er effektiviseringspotentialer. Han mener stadig, der er lavt hængende frugter.

Dagen inden havde han brugt det billede, at der hvert år kom nye æbler på hans æbletræ, også på de nederste grene. Og så opfordrer han til, at man har fokus på målet, og at det ikke altid handlede om flere penge.

– Penge er ikke lig kvalitet. Vi skal blive meget bedre til ikke kun at fokusere på input, men måle på impact. Vi skal se på effekterne, sagde Kristian Jensen.

Socialdemokraten Dan Jørgensen var trådt i formand Mette Frederiksens sted, da hun var blevet syg.

– Til dem der ikke ved det, vil jeg lige sige, at input og impact snakken er konsulentsprog for besparelser, sagde han.

Brug for elastik

Ældreområdet blev et væsentligt omdrejningspunkt for debatten om frihedsgrader og råderum.

Borgmester Winni Grosbøll ser her tendenser til, at Christiansborg ødelægger kommunernes muligheder for skabe sig et økonomisk råderum ved at stille specifikke krav og båndlægge midler.

– Ældreområdet er nok et godt eksempel på et område, hvor vi har brug for mere elastik. Der sker en tillidssvækkelse mellem parterne. Den principbeslutning, regeringen og DF traf i december 2017, er central for en tendens. I udtrykker bekymring med hensyn til kommunerne indsats på ældreområdet. Der er prioriteringer og øremærkede midler. Det er en retorik, der for mig er udtryk for, at I ikke har tillid til, at vi er relativt fornuftige ude i kommunerne, sagde hun.

Og det har uhensigtsmæssige konsekvenser på Bornholm.

– Ældreområdet udgør cirka en fjerde- eller femtedel af budgettet for os. Hvis de midler bliver båndlagt, så er det svært for os at lave andre prioriteringer. Jeg har for eksempel brug for at lave prioriteringer, hvor vi investerer i de første år af barnets liv. Muligheden for at skabe det lokale råderum er vigtigt. Det er ikke muligt, i det øjeblik Christiansborg lægger bånd på midlerne. Det er vi nødt til at tale om, sagde Winni Grosbøll.

Er det klogt?

Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) satte spørgsmålstegn ved det kloge i puljestyring.

– Det er helt legitimt, at man i en finanslovsaftale siger, at man gerne vil opprioritere et område. Men der er to centrale problemer. For det første, hvordan gøre man det uden at låse et område? Vi laver vores budgetter, inden I laver finansloven. Du (Kristian Jensen, red.) ved også, at der er et sanktionssystem, der gør, at hvis udgifterne skrider på nogle områder, så kan det være nødvendigt at rykke rundt i budgettet, sagde Ziegler og fortsatte:

– Det andet er så, at hvis man gerne vil opprioritere et område, hvordan gør man så det rigtigt klogt. De puljer, I laver, er ikke altid lige kloge. Jeg forstår godt, hvordan de opstår. Et parti vil vise, at de løfter et område. Men når man gør det et år ad gangen med ansøgninger og fanden og hans pumpestok, så er det ikke klogt. Når man for eksempel giver en ældremilliard, ville det så ikke være bedre for ældreområdet, hvis vi kunne disponere mere frit, og vidste at pengene var der over flere år. For eksempel kunne det for mig give mening at ansætte flere SOSU-assistent-elever, i stedet for noget af det andet flødeskum på kagen. Fordi jeg så får styrket fundamentet under ældreplejen. I stedet for at hælde flødeskum ovenpå den grundlæggende leverance, sagde Michael Ziegler.

Finansminister Kristian Jensen anerkendte synspunkterne, men også at regering og Folketing kan stile krav til kommunerne.

– Det er legitimt, at man har en lokal prioritering. Men det er også legitimt, at landspolitikere siger, her er vi nødt til at opprioritere. Så er det helt fair, at hvis vi kommer med løfte om en bestemt standard, så skal vi også levere midlerne. Det betyder så også, at det går begge veje. Hvis vi kommer med pengene, så skal de også bruges på det, vi beder om, sagde Finansministeren.

Gammel traver eller nye boller

Dan Jørgensen fremhævede ”Fingrene væk reformen”, som Socialdemokratiet kalder deres bud på en afbureaukratisering af den offentlige sektor, som skal give kommunerne mere frihed.

– Vi har snakket om det i mange år, men hvis man ser på de styringslogikker, der er lagt ned over kommunerne fra Finansministeriet, så er det jo new public management. Det er ikke bare noget, borgerlige regeringer har gjort, men også socialdemokratisk ledede regeringer. Nogle gange har der været grund til det. Det er nok sundt, at man er begyndt at tænke mere i effektiviseringer, end man gjorde for 20-30 år siden. Problemet er, at man er gået for langt. Der er brug for en kulturændring. Jeg tror bare ikke, den kommer, hvis man ikke laver en reform. Der er konkrete ting, der skal gøres. For eksempel, skal der åbnes op for flerårige økonomiske aftaler, sagde Dan Jørgensen.

Kristian Jensen ironiserede over hans kommentar.

– Jeg synes, det, der bliver sagt om ”fingrene væk reformen”, minder meget om det, der i sin tid blev sagt om tillidsreformen, da Margrete Vestager var Indenrigsminister. Jeg kan ikke helt huske, hvad der kom ud af det arbejde. Men nu skal vi tage ja-hatten på. Jeg hører Dan Jørgensen give løfte om, at socialdemokratiet aldrig vil stemme for minimumsnormeringer, nationale standarder, og aldrig fastlåse kommunale budgetter, sagde finansministeren.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl blev lidt træt afbureaukratiseringsdebatten.

– Jeg synes, vi bruger al for meget tid på den diskussion. Jeg har ikke oplevet et eneste KL-møde, hvor det ikke har handlet om det. Sagen er, at der er så meget i det kommunale selvstyre, som vi har brug for at diskutere. Hver gang, der er en unødvendig regel, så lad os få den væk. Men hver gang, vi går ned og diskuterer det, så er der en grund til, at reglerne bliver stående. Der er lige kommet en rapport på ældreområdet, hvor man har undersøgt, om der er regler, vi kan fjerne og så frigøre mere arbejdstid. Man når frem til, at det er der ikke. Reglerne kan været lavet af hensyn til de ansatte og så videre, eller være krav fra pårørende, der gerne vil vide, hvilken medicin deres mor får. Den diskussion skygger for en nødvendig debat om, hvorvidt der er penge nok på ældreområdet. Det kan ikke bare klares med at fjerne regler, sagde han.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) understregede det fælles ansvar. 

– Alle partier har et ansvar. Alle har siddet med i regering. Jeg tror, Ziegler sagde noget af det vigtigste, da han sagde, at det ikke så meget er en reform som en kulturforandring, vi har brug for. Der vil være vekselvirkning hele tiden. Vi har naturligvis prioriteringer på Christiansborg, men prioriterer vi på alle områder, så er det ikke sjovt at være borgmester. Jeg bliver helt rørt, når jeg hører socialdemokrater tale om ”fingrene væk reform”. Hvis I, der sidder dernede (henvendt til salen, red.), laver et pres på jeres partier på Christiansborg med hensyn til, at der skal være færre regler, så kommer det til at ske. Vi er klar med en reform af beskæftigelsesområdet – den såkaldte lap lov. Hvis lokalpolitikere og Christiansborg politikere er enige, så bliver det nemt. Så har vi en stor fingrene væk reform, sagde han. tkn@kl.dk