Skolelederne siger ja tak til retning, men nej tak til styring
tekst Amalie Guldborg Olesen
I forbindelse med folkeskolereformen var det målet, at skolelederne skulle have større frihed til ledelse, så hver enkelte leder kunne finde ud af, hvad der fungerer bedst for deres skole. En del af skolelederne svarer i en ny VIVE analyse, at de oplever stor handlefrihed, men de begrænses af mange kommunale projekter og en stærk kommunal styring.
− Typisk er de kommunale projekter meget detailstyrede. Og vi siger ja tak til, at kommunerne har ret til at sætte fokus på noget og sætte en retning, men vi siger nej tak til, at de vil gå ind og styre, hvordan vi skal gøre det. Det, vi mangler, som rapporten også peger på, er den mere dialogbaserede tilgang i stedet for den mål- og kontrolstyrede tilgang, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Et eksempel, som Claus Hjortdal nævner, kan være, at en kommune ønsker, at skolerne skal fokusere på fraværsproblematikken. Men i stedet for at lade hver enkelt skole vurdere deres situation og udfordringer – som kan være meget forskellige selv inden for kommunegrænserne – så nedsætter kommunerne en fælles model, alle skolerne skal følge.
− Skolelederne siger i sådanne situationer, hvorfor skal jeg gøre sådan? Hvad er meningen med det her? Det giver ikke mening hos mig, selvom det måske gør hos naboskolen. Kommunen burde i stedet sige til skolelederne, at vi forventer at se indsatser og forbedringer på det her område til jeres næste afrapportering, men I har selv friheden til at bestemme, hvad der bedst passer jeres elever og udfordringer, siger han.
Derudover bliver skolelederne hevet ind i forskelligt forvaltningsmæssigt arbejde, der også tager tiden fra, at de kan udvikle og bruge tiden på deres egen skole. Men generelt oplever Skolelederforeningen, at der er store kommunale forskelle på, hvor meget handlefrihed skolelederne føler, at de har.
Pædagogisk ledelse
Et andet formål med folkeskolereformen var, at der skulle skabes større rum for mere pædagogisk ledelse. Her gør VIVE-analysen opmærksom på, at der endnu ikke er sket den store udvikling. Claus Hjortdal peger på, at der er behov for en større snak om, hvad pædagogisk ledelse egentlig er.
− Nogen steder har man omsat pædagogisk ledelse til beredskaber og faglige fyrtårne, systemer og strukturer, der sikrer medarbejdernes udvikling. Andre steder foregår pædagogisk ledelse kun ude i klasserummene. Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal nå nogle steder, skal der være langt mere ledelse tættere på, siger han. amgo@kl.dk