Udligningskroner kan være på spil i mulig ghettoplan
tekst Rudi Holm
Den kommunale udligningsordning er angiveligt i spil som en mulig finansieringskilde til et nyt ghettoudspil, som regeringen snart præsenterer. Det skriver Kristeligt Dagblad.
På grund af juridiske problemer trækker offentliggørelsen af ghettoudspillet ifølge avisen ud, men det skulle indeholde 10 punkter – blandt andet lægges der op til, at folk, som begår kriminalitet i ghettoområder, skal fratages sociale ydelser. Angiveligt er det den målrettede lovgivning mod bestemte geografiske områder, der skaber juridiske problemer for regeringen.
I udspillet er der ifølge Kristeligt Dagblad en stikpille til kommunerne, idet det hedder "at mange kommuner ikke er gode nok til at sikre integrationen med fare for, at parallelsamfund opstår". Derfor vil man ifølge avisen give en kontant belønning til de kommuner, der nedbryder parallelsamfund og får indvandrere og efterkommere i job – og pengene hertil skal angiveligt findes gennem en delvis omlægning af den såkaldte udlændingeudligning. Ifølge regeringen viser analyser, at kommunerne i en årrække har fået for mange penge til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere og efterkommere.
– KL har ingen holdning til de aktuelle overvejelser om at ændre den økonomiske udligning mellem kommunerne. Men det er klart, at hvis kommunerne pålægges nye opgaver, så skal de selvfølgelig økonomisk kompenseres, påpeger formanden for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S), i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.
Regeringen har bebudet et udspil til en justering af den kommunale udligningsordning i kølvandet på en rapport fra Finansieringsudvalget om udligningssystemet. Rapporten skulle have ligget klar i slutningen af 2017, men endnu har økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) ikke turdet sætte dato på en offentliggørelse. Den er dog undervejs, oplyste han overfor Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ved Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg tidligere i denne måned. ruh@kl.dk