Kommunerne er utilfredse med at skulle spare på anlægsudgifter

For at overholde de kommunale anlægsbudgetter på i alt 17 milliarder kroner i år, risikerer kommunerne at halte bagud på nødvendige renoveringer og nye bebyggelser. Det vækker kritik ude i kommunerne. Især fordi statens andel af anlægsudgifterne er steget kraftigt.

tekst Amalie Guldborg Olesen

I år må de 98 kommuner i alt bruge 17 milliarder kroner på anlægsprojekter. Det vil sige til at bygge og vedligeholde alt fra daginstitutioner, biblioteker, skoler, plejehjem og meget andet. Det beløb er et par milliarder kroner mindre, end hvad KL skønner, at der reelt er behov for. 

Derfor har flere kommuner kritiseret loftet over de kommunale anlægsbudgetter. 

Formand for KL, Martin Damm (V) fortæller i Jyllands-Posten i dag, at det er frustrerende for kommunerne, at det igen er dem, der skal holde igen. For mens kommuners andel af de samlede offentlige anlægsudgifter er faldet siden 2009, så er statens tilsvarende steget. Det viser en analyse i Momentum. I 2016 stod kommunerne for 38 procent af de samlede anlægsudgifter, hvilket svarer til et faldt på 11 procentpoint siden 2009. Tilsvarende er statens andel steget fra 35 til 46 procent i samme periode.

− Det er svært at forstå, hvorfor netop vi skal holde os tilbage, fordi vi jo varetager de funktioner – børnehave, skoler, plejehjem osv. – som borgerne bruger i det daglige. Vi har allerede et stort efterslæb på vedligeholdelse, og vi skubber bare problemerne foran os og gør dem større, siger Martin Damm til Jyllands-Posten. 

Martin Damm slår yderligere fast, at når KL skal forhandle økonomi for 2019, så vil det være på toppen af prioriteringslisten at sætte krav om flere anlægskroner.

Venstres kommunalordfører Carl Holst har forståelse for lokalpolitikernes ønske om, at de gerne vil have lov at bygge og renovere mere.

− Men det er forkert at fremstille det, som om kun kommunernes anlægsinvesteringer gør noget godt for borgerne. Når staten i de senere år har brugt store summer på at anlægge nye motorveje, bygge supersygehuse og forbedre jernbanenettet for eksempel, kommer det i høj grad borgerne til gavn, siger han til Jyllands-Posten og uddyber:

− Hvis vi bare gav los og lod kommunerne bygge løs, risikerer vi flaskehalse på arbejdsmarkedet og mangel på arbejdskraft – også i den private sektor. amgo@kl.dk