Beboerne: Regeringens ghettoudspil er fyldt med fordomme
tekst Sascha Reiffenstein Petersen
Torsdag formiddag præsenterede statsministeren og syv ministre regeringens ghettoudspil med 22 punkter på et pressemøde i Mjølnerparken. Målet er, at ghettoerne skal være afviklet helt i år 2030.
Arbejdsløsheden skal nedbringes, alle børn i ghettoer skal i daginstitution, børn skal sprogtestes og straffen for kriminalitet skærpes i nogle områder. Det er nogle af regeringens punkter.
Udover statsministeren er det især økonomi- og indenrigsministeren, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), der har ordet.
– Vi skal bruge en milliard af kommunernes bloktilskud. De kommuner, der lever op til udspillet vil få en økonomisk belønning, mens dem, der klarer det dårligt, vil blive straffet, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Lars Løkke Rasmussen har tidligere nævnt, at den forhenværende indsats ikke har virket. En journalist spørger, hvorfor den ikke har gjort det.
Lars Løkke Rasmussen giver ansvaret videre til kommunerne.
– Kommunerne har ikke gjort det godt nok. Kommunerne har såkaldte forældrepålæg til rådighed, men de bruger dem næsten ikke, siger Lars Løkke Rasmussen om de tiltag, der skal sørge for at unge kommer i skole eller pålægger forældre at deltage i møder.
En anden spørger, hvor ligheden for loven er i regeringens forslag. Udlændige- og integrationsminister Inger Støjberg kigger op på væggen i beboerhuset, hvor der hænger et skilt med 'rygning forbudt' med tilhørende arabisk oversættelse.
– Lighed for loven gælder i forhold til Grundloven. Her gælder Sharia-loven, siger Inger Støjberg.
Flere almene boliger frem for straf
Netop Inger Støjbergs kommentar er der mange, der hæfter sig ved til Mjølnerparkens beboerforenings eget pressemøde, der bliver afholdt umiddelbart bagefter.
– Man kan ikke andet end at grine af den kommentar fra Inger, er der en der siger, mens beboerforeningens formand, Muhammed Aslam udtaler sig om, at den tvang, regeringen vil indføre, ikke er lighed for loven.
– Tvang hjælper ikke, det er ikke demokratisk. Vi ville gerne være i dialog med politikerne, men de har ikke inviteret os, og vi hørte først om deres pressemøde i går. Jeg er sikker på, at hvis politikerne havde besøgt os rigtigt og talt med os, så ville de præsentere et andet udspil i dag, siger Muhammed Aslam.
Beboerforeningen mener også, at det vil skabe utryghed, at nogle beboere kan risikere at skulle flytte, som en del af regeringens plan. Der ikke nogen plan for, hvor de så skal flytte hen.
Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen (EL), er enig i, at tvang ikke hjælper.
– At man vil straffe er et kæmpe problem. Vi vil hellere lave flere almene boliger i hele København, så befolkningen blander sig mere med hinanden. Det vil vi hellere bruge pengene på, end at straffe, siger Ninna Hedeager Olsen, der er mødt op til beboernes pressemøde.
Ghetto er et skældsord
Beboerne deler gode historier om Mjølnerparken med hinanden. Beboerforeningens næstformand, Janni Mildsted fortæller om, hvordan hun også havde fordomme om boligområdet, da hun flyttede hertil for mange år siden.
– Jeg kom tilbage til min lejlighed sent en juleaften. Jeg havde mange gaver at slæbe på, og jeg ville gerne hurtigt forbi den gruppe af unge drenge, der stod foran opgangen. De hilste, sagde glædelig jul og spurgte, om jeg havde haft en god aften. Det var en anden reaktion end forventet, siger hun og griner.
Folk omkring hende nikker. Sådanne oplevelser har de også haft. De snakker også om, at medierne er med til at skabe fordomme, fordi de altid bruger ordet 'ghetto' og nævner Mjølnerparken, selvom der opstår uro et andet sted på Nørrebro.
– Vi er alle sammen danskere. Og ordet 'ghetto' skaber en negativ opdeling af Mjølnerparken og resten af byen, siger formanden, Muhammed Aslam.
En ny generation
At både beboerforeningen og teknik- og miljøborgmesteren taler Mjølnerparkens sag, er 23-årige Isra Yassin og 24-årige Duaa El-Khatib glade for. Den ene læser en kandidat på CBS og den anden har en bachelor i mellemøstlige studier, og de er kommet i dag for at støtte op om deres boligområde. De kan ikke genkende det billede, regeringen tegner af deres hjem.
– Det er et mærkeligt tidspunkt at vælge at holde pressemøde, for mange er på arbejde og i skole nu og kan ikke deltage. Men generelt har vi et stærkt sammenhold her. Man skal også huske, at vi er en ny generation af unge, der også bor her og som vil samfundet. Jeg tror, tingene vil ændre sig, når vi bliver ældre, siger Isra Yassin.
Duaa El-Khatib supplerer:
– Og det passer ikke med den negative sociale arv. De forældre, der bor her og ikke har et arbejde, vil for alt i verden gerne have, at deres børn får uddannelse og job. Regeringens forslag hænger ikke sammen med virkeligheden, siger hun. sarp@kl.dk