Advokat: Kommune bør erkende ansvar for overgreb
tekst Amalie Guldborg Olesen
I 2011 blev en mand idømt ni og et halvt års fængsel for igennem en længere periode at have udsat minimum otte børn for særdeles grove krænkelser og seksuelle overgreb i den såkaldte "Esbjerg-sag". Fire af overgrebene foregik i Esbjerg Kommune. Blandt andet blev to piger udsat for overgreb, til trods for at kommunen gennem flere år havde modtaget advarsler og underretninger om, at der var noget galt.
Derfor sagsøgte pigerne i 2017 kommunen for ikke at have set alarmlysene blinke og gribe ind tidligere, så overgrebene kunne være forhindret. I maj 2017 kørte sagen for Vestre Landsret, hvor Esbjerg Kommune blev frifundet. Nu har pigerne og deres advokat anket dommen, der nu er for Højesteret. Det er den første sag i danmarkshistorien om offentligt omsorgssvigt for Højesteret.
Bør lægge sig fladt ned
Pigernes advokat Helle Hald lagde i retten ud med at sige, at retssagen gerne skal afdække to vigtige spørgsmål. Burde kommunen havde vidst, at der var noget grueligt galt? Og kan kommunen i så fald stå til ansvar?
For at underbygge sin version af sagen har Helle Hald lavet en kronologisk tidslinje over hele forløbet. Sagen kom for første gang for offentlighedens lys, da 21 Søndag kunne præsentere den fulde, ucensurerede version af en redegørelse fra Esbjerg Kommune fra 2011. Den startede med, at "Esbjerg-manden" flyttede til Esbjerg i 2007. Allerede da fik Esbjerg en underretning fra den tidligere bopælskommune, Hvidovre, om, at familien krævede særlig opmærksomhed. Men der blev ikke igangsat en børnefaglig undersøgelse, som ellers er lovpligtig ifølge Serviceloven.
Fra 2008 til 2010 fik kommunen hele seks underretninger og 13 andre advarsler fra blandt andre skolelærere og skoleleder om, at der var noget galt. Flere af underretningerne handlede om, at man havde mistanke om overgreb af seksuel karakter. I 2008 besluttede kommunen, at de ville udføre en børnefaglig undersøgelse, uden samtykke om nødvendigt, hvilket er en stærkt indgribende proces, man ikke gennemfører, medmindre det er højest nødvendigt. Men den blev heller ikke gennemført. Derfor mener pigerne og deres advokat, at Esbjerg Kommune har et medansvar for overgrebene og kunne have forhindret overgrebene.
I Højesteret i dag sagde pigernes advokat, Helle Hald:
− Forsvarers udlægning af, at det er et kompliceret område at operere på, hvor der er sket mange ændringer og reformer i løbet af få år kan bruges som forklaring, men ikke som en undskyldning. Jeg mener, at kommunen bør lægge sig fladt ned.
Krænkelse af menneskerettigheder
Pigerne og deres advokat anklager kommunen for at have tilsidesat deres forpligtelser i forhold til serviceloven, og at de derigennem har forbrudt sig mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel tre. Den beskytter retten til, at ingen må udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Advokat Helle Hald fremlægger forskellige tidligere domme både fra danske domstole og fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som belæg for, at kommunen har et ansvar. Under artikel tre er der særlige forbehold for svagtstillede og børn.
− Vi skal passe særligt på vores børn. Derfor er det ekstra vigtigt, at der i sager omhandlende børn iværksættes de hurtige og effektive foranstaltninger, som man har til rådighed. Man har en beskyttelses- og handlepligt, ifølge Menneskerettighedsdomstolen, som vi ikke mener, at kommunen har overholdt tilstrækkeligt i denne sag. Passiviteten og den manglende handling var med til, at overgrebene kunne ske, sagde hun.
Helle Hald lægger vægt på, at kommunen ikke skulle have stoppet overgrebene – den skulle have forhindret dem. Derfor lægger hun op til, at de i sagen burde operere med omvendt bevisbyrde, hvor Esbjerg selv skal bevise, at de, med de muligheder de havde til rådighed via Serviceloven, ikke kunne have forhindret overgrebene.
Vil øge antallet af erstatningssager
Esbjerg Kommunes advokat, Wibeke Beck Westergaard, lægger vægt på de konsekvenser, det kan have for alle kommuner, hvis dommen fra Vestre Landsret ikke bliver stadfæstet, og Esbjerg bliver dømt.
− En domfældelse må forventes at indebære, at alle danske kommuner må beregne en markant stigning i antallet af erstatningssager på Servicelovens område alene. Det vil generere en retsudvikling som i bedste fald er uhensigtsmæssig, men som i værste fald vil aflede kommunerne fra deres hovedfokus i de her sager, nemlig barnets tarv, sagde hun.
På kommunens vegne forklarede Wibeke Beck Westergaard, at man fandt det stærkt beklageligt og tragisk, at pigerne og andre børn blev udsat for overgrebene.
− Men det er ikke ensbetydende med, at en børnefaglig undersøgelse af gerningsmandens egne børn ville have ført til en viden, der kunne have forhindret de efterfølgende overgreb, sådan som anklager fremstiller det, sagde hun.
Der fældes dom i sagen onsdag den 21. marts klokken 12. amgo@kl.dk