Forsker: Et regeringsindgreb i O.18 vil kræve stor selvdisciplin af politikerne
tekst Sidsel Boye
Der hviler et stort ansvar på regering og Folketing, hvis de offentlige overenskomstforhandlinger ender i konflikt og lockout med efterfølgende lovindgreb. Og derfor er det en god idé at inddrage overenskomstparterne i arbejdet med at formulere lovindgrebet. Det siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen, Københavns Universitet.
Ifølge forskeren vil kvaliteten af et eventuelt lovindgreb afhænge meget af, hvor langt forligsmanden er kommet i retning af at få udformet en forligsskitse, og det arbejde foregår i øjeblikket for lukkede døre sammen med overenskomstparterne. Så forskeren tør ikke byde på, om det går godt eller skidt med forhandlingerne.
– Men hvis det kommer til en konflikt og et regeringsindgreb vil det være godt, hvis der er en god mæglingsskitse, og parterne vil have en interesse i, at der er en skitse, for så kan man håbe på, at regeringen disciplinerer sig og skeler til den. I stedet for at putte alt muligt andet ind, som politikerne kan have forelsket sig i, siger Nana Wesley Hansen.
Genstarter
Når overenskomstforhandlinger er udsat for lovindgreb, er der efterfølgende brug for en proces, hvor parterne får genstartet samarbejdet og ryddet op i uenighederne. Den proces er ifølge Nana Wesley Hansen mere enkel for det private end for de offentlige overenskomstforhandlinger.
– Når de private har været udsat for lovindgreb, kan parterne typisk mødes til næste overenskomstforhandlinger og blive enige om at lave en ny aftale, der fjerner de ting, som ikke er groet i deres have. Men det er lidt anderledes, når staten selv er en del af forhandlingerne, som det er tilfældet i det offentlige, siger hun.
Hun mener, at de foreløbige problemer med O.18 også hænger sammen med, at parterne ikke fik foretaget den nødvendige oprydning efter konflikten og lovindgrebet i 2013.
– Lige meget hvad der sker, vil der efter en konflikt være et oprydningsarbejde, hvor man får genetableret en forhandlingsmodel og noget tillid. Og hvor man formulerer nogle spilleregler, som får forhandlingerne til at fungere. Den oprydning blev ikke gjort godt nok i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015, siger hun.
En kommende oprydningsproces kan indeholde bløde elementer, som partsprojekter eller en kommission.
– Måske skal der også være plads til en debat om en tilpasning af forhandlingsmodellen. Allerede i 2013 var der debat om den danske model, men den gang manede de besindige til ro, og sagde at det handlede om at opføre sig ordentligt, siger Nana Wesley Hansen.
Hun hæfter sig blandt andet ved, at parterne i det offentlige i dag er voldsomt uenige om lønnen, hvad de ellers ikke har været i mange år.
– Det er en principiel sag, fordi uenigheden handler om, hvordan lønnen i det private og i det offentlige skal sammenlignes. Det er som om parterne bruger to forskellige regnebøger. Men det duer ikke at være så uenige om beregninger, og der er behov for at skaffe sig et grundlag, som de kan være enige om, siger hun. sib@kl.dk