Alle borgere har ret til egne data
tekst Amalie Guldborg Olesen
Selvom teknologisk udvikling kan lyde nørdet, højtflyvende og kun tilgængeligt for folk, der er fikse på fingrene, når det gælder computere, så skal debatten foregå ude i kommunerne, fordi løsningerne handler om borgerne. Derfor skal borgerne også føle, at udviklingen giver mening for dem, især når det handler om deres egne data, fortæller Rudersdals borgmester Jens Ive (V).
– Vi er nødt til at blive knivskarpe på, hvilke data vi har liggende, men også hvorfor vi har dem liggende. Hvem tilhører de data? Vi skal være klar på, hvad vi kan tillade os, hvornår vi skal have accept, og hvornår vi slet ikke skal have data liggende. Borgerne skal have adgang til egne data, de skal vide, hvad vi bruger dem til og hvorfor, så det også giver mening for dem, siger han.
Ifølge Jens Ive er det en af de store barrierer, der lige nu er i forhold til datahåndteringen, at borgerne ikke selv har adgang til deres data og derved heller ikke selv kan bestemme over, hvem der må se dem.
– Det skal simpelthen være et lovkrav. Hvis en borger spørger os i dag om konkrete data, skal vi ind manuelt og finde det, tjekke det og skrive det ud for at svare dem. Det er helt umuligt, siger han og fortsætter med et konkret eksempel, hvor det ville gøre hverdagen langt nemmere, hvis borgerne selv kunne godkende videresendelse af deres data:
– Når vi skal have en ældre borger på plejecenter, kan det være meget uoverskueligt for borgeren, hvad det for eksempel betyder for deres økonomi. Hvis vi så vil have adgang til for eksempel at se deres pensionsydelser, er vi nødt til selv at tage kontakt til Udbetaling Danmark, der sender informationerne med post. Og det er kun én ud af i alt 27 handlinger, som det kræver for at få styr på alt, når en borger skal visiteres til et plejecenter. Det ville være meget nemmere, at borgeren kunne give sin egen digitale signatur, der lod os sørge for det hele og kunne køre tingene sammen, og det kan vi ikke i dag, afslutter Jens Ive. amgo@kl.dk