Kommunernes udgifter til handicappede eksploderet
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
I landets kommuner presser udgifter til voksne med handicap eller psykiske vanskeligheder budgetterne. På fem år er de samlede udgifter på det specialiserede socialområde steget med 1,8 milliarder kroner. Det skriver KL's nyhedsbrev Momentum.
En af de kommuner, der har oplevet en stigning i udgifterne, er Sorø. Her fortæller borgmester Gert Jørgensen (K), at udgifter på tre år er steget med 21 millioner kroner.
– Det er en stor udfordring for en lille kommune som vores. 21 millioner kan lyde af lidt ud af vores serviceramme på 1,2 milliarder kroner, men det er et område, hvor det er vanskeligt at foretage en økonomisk prioritering inden for området, da ydelserne tildeles efter servicelovens paragraffer og det enkelte individ. Og det vil sige, at der kun er en mulighed tilbage, og det er at nedprioritere noget andet, siger Gert Jørgensen.
Bag stigningen ligger blandt andet en øget efterspørgsel på kommunale services som botilbud og bostøtte til borgere, der har svært ved at klare sig i eget hjem.
Fra 2015 til 2018 er antallet af personer, der modtager bostøtte eller bor i et botilbud steget med 8,3 procent svarende til omtrent 5.000 personer på landsplan. Det viser Momentums beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Det er kun 37 kommuner, der har meldt valide data ind til Danmarks Statistik. Stigningen i de 37 kommuner er derfor opregnet til landsplansniveau.
Med til økonomiforhandlinger
KL's formand, Jacob Bundsgaard (S), siger til Momentum, at udgifterne på det specialiserede område bliver et tema til årets økonomiforhandlinger, der starter i morgen onsdag.
– De svageste borgere i vores samfund skal have den rette hjælp, og det er bekymrende, at vi i disse år ser en stor stigning i antallet af borgere, som modtager hjælp. Det betyder, at alt for mange mennesker har det så dårligt, at de har brug for hjælp, og at udgifterne stiger og sætter pres på kommunerne landet over. Der bliver prioriteret meget skarpt på området, og alligevel skal pengene til de stigende udgifter ofte findes på eksempelvis plejehjem, daginstitutioner eller skoler, og det er uholdbart, siger Jacob Bundsgaard, der også er borgmester i Aarhus.
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) skriver i et skriftligt svar til Momentum, at hun ser frem til økonomiforhandlingerne med kommunerne, og at man kommer til at mærke, at der er kommet en ny regering uden dog at love konkrete beløb.
– Nu sidder der en socialdemokratisk regering for bordenden, og det gør en forskel. For vi mener, at pengene skal følge med, når vi bliver flere børn og ældre, og dermed jo også sagt, at velfærden for os kommer før skattelettelser, siger Astrid Krag.
Økonomiforhandlingerne starter i morgen onsdag og forventes afsluttet i starten af september. jki@kl.dk