
Tidligere DF’er går til Venstre
tekst Mads Brandsen
Først var han opstillet på en lokalliste. Så blev han DF’er. Derefter løsgænger. Og nu er byrådsmedlem i Mariagerfjord Jan Andersen blevet medlem af Venstre.
Det skriver Nordjyske fredag.
– Jeg har haft et super samarbejde med Venstres gruppe. Der er højt til loftet, siger Jan Andersen om sit nye partivalg.
Han forlod Dansk Folkeparti sidste sommer i protest mod byrådsgruppens mødekultur.
Han er formand for sundheds- og omsorgsudvalget i Mariagerfjord og er desuden medlem af økonomiudvalget.
Partiskiftet får ikke betydning for konstitueringen, så han beholder begge poster. mdbr@kl.dk