Babyboom presser kommunernes økonomi
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Der er et babyboom på vej. Frem mod 2025 vil antallet af 0-5-årige stige fra 361.271 til 414.184. En stigning på 52.913. Og går man yderligere fem år frem, kan vi komme helt op på omkring 437.000. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.
Analysen viser, at stort set alle kommuner vil opleve en stigning, men i hele 63 procent af kommunerne vil man opleve en stigning i antallet af 0-5-årige på over 10 procent.
Kommunalforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Kurt Houlberg påpeger, at det er godt for samfundet, men det har økonomiske konsekvenser for kommunerne.
– Kommunerne bliver derfor nødt til at øge antallet af pædagoger og sidenhen lærere for at kunne håndtere det stigende antal børn. Samtidig kan der være behov for fysiske kapacitetsforøgelser, hvor det er meget muligt, at man i mange kommuner bliver nødt til at bygge eller udbygge daginstitutioner og skoler, siger han til KL's nyhedsbrev Momentum
Størst stigning i Greve
I Greve Kommune har man siden 2014 haft en stigning i antallet 0-5-årige på syv procent, og samtidig viser fremskrivningerne, at kommunen med en stigning på 23,6 procent vil opleve den tredje største stigning af alle kommuner frem mod 2025.
Det glæder borgmester Pernille Beckmann (V), da en stor del af kommunes borgere samtidig er nået pensionsalderen.
Samtidig har man de senere år paradoksalt nok måttet lukke daginstitutioner på grund af faldende børnetal. Nu skal man i gang med at udbygge.
– Vi får brug for en større kapacitet, samtidig med at en del af vores institutioner og skoler har brug for at blive løftet. Vi er lige nu i gang med at udbygge to daginstitutioner, og hvis væksten fortsætter, så er vi nødt til at bygge ud på skoleområdet også. Samtidig stiller børnefamilier i dag krav til, hvad deres børn skal være i, og det forstår jeg godt. Derfor kæmper vi for at kunne give dem ordentlige bygninger og lokaler, siger Pernille Beckmann til Momentum.
Det dobbelte pres
Formanden for KL og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), glæder sig også over danskernes stigende fertilitet. Men han er også bekymret for kommunernes muligheder for at løse de udfordringer, der følger. Ikke mindst fordi kommuner oveni oplever en stor stigning i antallet af ældre borgere.
– Det er godt, at der fødes flere børn, og vi lever længere, men hvis vi skal tage os ordentligt af både børn og ældre, så trækker det på den kommunale økonomi. Så hvis vi skal levere den samme kvalitet, som vi gør i dag, vil det komme til at koste mange penge. Det vil således koste næsten hele det finanspolitiske råderum frem til 2025, hvis vi skal have den samme beløb pr. borger, som i dag. Og så er der vel og mærke ikke tænkt på de naturligt stigende forventninger fra borgerne i takt med den generelle velstandsstigning eller andre politiske ønsker, siger Jacob Bundsgaard til Momentum.
KL-formanden påpeger, at kommunerne allerede er i gang med at løse den dobbelte demografiske udfordring, men at Christiansborg også må forstå situationens alvor.
– Man arbejder hårdt med blandt andet at effektivisere, indføre velfærdsteknologiske løsninger og skabe mindre bureaukrati, hvilket kan være med til at håndtere udfordringen, men ikke løse den. Der er derfor ingen vej uden om, landspolitikerne bliver nødt til at foretage de nødvendige økonomiske og politiske prioriteringer, siger Jacob Bundsgaard.
Momentums analyse viser, at det er de store byer eller omegnskommuner til de større byer, der kan forvente den største stigning i antallet af 0-5-årige frem mod 2025. I Allerød, Greve, Furesø, Solrød, Ishøj, Aarhus, Skanderborg, København, Odense og Rebild Kommuner kan man således se frem til en stigning på over 20 procent. Ærø og Morsø i den anden ende af listen kan ligefrem forvente en lille tilbagegang på henholdsvis 3,5 og 1,5 procent, mens Lolland, Fanø, Langeland, Vesthimmerland og Lemvig kun skal forvente en lille stigning i børnetallet. tkn@kl.dk