Gamle modstandere i fælles kamp for klimaet

Det er et nybrud, at interesseorganisationerne Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening går sammen om et fælles udspil, hvor de foreslår, at 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til natur. Derved kan 10 procent af landbrugets udledning af klimagas reduceres, anslår de.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen i et opsigtsvækkende samarbejde og fremlægger nu et stort udspil til Folketingets partier, som både kan sikre markante klimareduktioner på omkring 10 procent af landbrugets udledning af klimagasser, hjælpe landbrugserhvervet og etablere flere og sammenhængende naturområder igennem omlægning eller udtagning af et areal på to gange Falsters størrelse.

”Fælles løsninger – for natur og landbrug”, hedder udspillet som er resultatet af måneders arbejde mellem de to organisationer.

Fra konflikt til samarbejde

Det er nye vinde, der blæser over de danske marker og natur. Historisk set har forholdet mellem de to organisationer oftere være præget af konflikt end samarbejde. Men man har på det seneste oplevet et tøbrud i forholdet, som nu resulterer i det fælles udspil, der kan give naturen mere plads, sænke klimabelastningen og samtidig gavne erhvervet.

I forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer kommer der fokus på at tage dårlig landbrugsjord ud af drift, eller omlægning mod kompensation, og samtidig give landmændene mulighed for at bytte sig til bedre og mere sammenhængende landbrugsjord – til fordel for landmand og naturen.

Det vil helt konkret kunne sikre, at op mod 100.000 hektar landbrugsjord kan udlægges til natur eller omlægges til mere skånsom landbrugsdrift, som for eksempel græsning.

Organisationerne vil også modernisere ammoniakreguleringen, som både vil sikre bedre vilkår for naturen og husdyrproducenterne. Med de gældende regler kan det nemlig være vanskeligt for landmænd i nærheden ammoniakfølsom natur for eksempel at udvikle bedriften og bygge nye og miljøvenlige stalde – selvom de udleder mindre ammoniak end i dag. Det gavner hverken den omkringliggende natur eller erhvervet.

– Landbrugserhvervet er selvfølgelig bevidste om, at vi som branche har et stort medansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Og her er et af de absolut mest virkningsfulde redskaber jordfordeling. Landbruget og Danmarks Naturfredningsforening har kigget hinanden i øjnene for at finde de kompromisser og levere fælles løsninger, der både tager hensyn til natur og landbrug. Det vil få en række positive effekter for blandt andet klimaet, miljøet og landmandens bundlinje. Det er en win-win situation, vi lægger op til. Nu håber vi, at Folketinget vil kvittere positivt for det arbejde, siger formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild i forbindelse med udspillet.

Det kræver opbakning

I forbindelse med tørkepakken oprettede regeringen en multifunktionel jordfordelingsfond. Men hvis ambitionerne skal indfries, skal fonden have et milliardbeløb i indskud fra staten, som så vil kunne suppleres med private og lokale investeringer fra for eksempel fonde, forsyningsselskaber og kommuner.

– Natur- og klimadebatten ender desværre alt for ofte i skyttegravskrig. I stedet for at diskutere mod hinanden har vi i stedet forsøgt at finde de fælles løsninger, som kan vinde bred politisk opbakning. Vi har fuld forståelse for, at det også skal hænge sammen for den enkelte landmand og erhvervet som helhed. Og med det her fælles udspil formår vi faktisk at levere substantielle resultater for naturen og klimaet, imens der sikres fordele for den enkelte landmand, siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Reducere klimabelastning

Som et særligt fokus for indsatsen vil organisationerne målrette midlerne til jordfordelinger i ådale og lavtliggende landbrugsarealer. Her findes en del landbrugsjord, som kan være svær at dyrke og som giver et lavere afkast for den enkelte landmand, men samtidig gælder her, at en stor klimagevinst kan hentes ved udtagning.

– Hvis vi taler om klima, er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde et meget effektivt værktøj. Nogle steder er det også dårlig landbrugsjord. Så på den måde er det en åbenlys gevinst for alle parter, fortæller Maria Reumert Gjerding, som samtidig hæfter sig ved, at der også ved udtagning af lavbundsjorde let kan etablere ny og rig natur.  

Ifølge organisationen er der et stort klimapotentiale i jordfordelingen, og med en fuld realisering af udtagning eller omlægning af 100.000 hektar landbrugsjord kan det reducere landbrugets udledning af klimagasser med omkring 10 procent.