Socialrådgiver bortvist for at invitere borgere med i moske: Får afslag på erstatning
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
En socialrådgiver blev bortvist fra sit arbejde i en kommune, fordi han ikke formåede at adskille sit religiøse tilhørsforhold fra sit arbejde. Derefter mente han, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sin religion og søgte godtgørelse hos Ligebehandlingsnævnet.
Sådan lyder den korte version af en afgørelse, som Ligebehandlingsnævnet har offentliggjort på sin hjemmeside.
Sagen har sit udspring tilbage i september 2017. På det tidspunkt havde den mandlige socialrådgiver været ansat i en tidsbegrænset stilling i syv måneder. Han blev kaldt til møde hos sin afdelingsleder, som ifølge referatet mente, at der var mangler i hans sagsbehandling. Desuden drejede mødet sig om hans adfærd og tilstedeværelse ved møder. Blandt andet optråder der i referatet et punkt, der hedder "Religiøse tilhørsforhold blandet sammen med udøvelsen af myndighedsopgaven.
Inviterer med i moske
Sammenblanding opstår ifølge kommunen, der ikke er navngivet i den den anonymiserede afgørelse, da han sammen med en kollega er på et hjemmebesøg hos en familie. Her bliver han længere end formålet med hjemmebesøget var, for at tale videre med forældrene om islam.
Det er dog ifølge kommunen ikke første gang, at socialrådgiveren blander religion og arbejde sammen. Tidligere har en ung borger og hendes forældre ønsket en ny sagsbehandler, fordi den bortviste socialrådgiver fortalte, hvilken moske han var tilknyttet. Det var tilfældigvis den samme som den unge borgers eks-mand og brødre. Det gjorde den unge borger og hendes forældre utrygge.
Efter den episode indskærpede socialrådgiverens ledelse, at sagsbehandlerjobbet ikke skal blandes sammen med hans religiøse tilhørsforhold.
Efter mødet i september får kommunen flere henvendelser fra borgere om socialrådgiveren. En ung kvinde henvender sig til kommunen og beder om ikke at være tilknyttet socialrådgiveren længere.
Forsøgte at retlede borger
I bortvisningen beskriver kommunen, hvordan ung kvindelig borger har forklaret, at socialrådgiveren har forsøgt at "retlede hende i forhold til islam ved blandt andet at sige, at hun skal følge, hvad Allah siger og lægge sin tillid til Allah".
Socialrådgiveren skulle desuden have hilst på hende på arabisk, kaldt hende "søster", inviteret hende til foredrag om islam, som han selv afholdt i sin fritid, forsøgt at overtale hende til at tage tørklæde på igen, tilsendt hende vers fra koranen og borgeren oplevede, at hun fik islamisk foredrag.
Det fremgår desuden, at den unge kvinde er blevet forsøgt sat i kontakt med socialrådgiverens ekskone for at tale med hende om islam. Selvom den unge kvinde forsøgte at sige fra, pressede socialrådgiveren ifølge den unge kvinde på, og hun oplevede, at socialrådgiveren hentydede til, at det ville være nemmere for den unge kvinde at få en lejlighed, hvis hun mødtes med socialrådgiverens eks-kone.
Da den unge kvinde blev gravid, forsøgte socialrådgiveren ifølge kvinden at tale hende fra at få en abort, fordi det "ville være haram", står der i afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet.
Socialrådgiverens sagsbehandling af den unge kvinde førte til endnu en samtale med ledelsen. I referatet fra den samtale står der ifølge Ligebehandlingsnævnet, at socialrådgiveren bekræfter, at han har formidlet kontakt mellem den unge kvinde og hans egen eks-kone samt inviteret kvinden med ind i miljøet omkring hans moske. Han benægter heller ikke de øvrige klagepunkter, som den unge kvinde havde henvendt sig med.
Efter samtalen i slutningen af september får socialrådgiveren at vide, at hans adfærd er uacceptabel og alvorlig.
"Din adfærd havde været uacceptabel og så alvorlig, at din ledelse ville have indledt en afskedigelsessag, hvis ikke din ansættelse udløb med udgangen af december 2017. Du blev i den forbindelse meddelt, at du er fritaget fra tjeneste den resterende ansættelsesperiode," står der i afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet.
Dreng slået til blods
Blot en uges tid efter samtalen, som ender med at socialrådgiveren bliver fritaget for tjeneste, indtil hans vikariat udløber, modtager kommunen endnu en henvendelse.
Denne gang fra en 14-årig drang, som socialrådgiveren har været sagsbehandler for. Drengen fortæller, at han er utryg ved sagsbehandleren, fordi han taler meget om islam, har taget ham med i en moske og har fortalt drengen, at man skal leve efter koranen.
Drengen fortæller også, at socialrådgiveren har taget ham med til kampsportstræning, selvom han ikke havde lyst. Til en af træningerne fik et af socialrådgiverens slag drengen til at bløde, fortæller han. Drengen ville stoppe træningen, men socialrådgiveren havde angiveligt sagt, at drengen "vel ikke ville være en tøs", og at han skulle være et mandfolk.
Efter drengens henvendelse bliver den nu tjenestefritagede socialrådgiver indkaldt til endnu en tjenestelig samtale. Samtalen foregår telefonisk, og her afviser socialrådgiveren, at han skulle have slået drengen, så han begyndte at bløde. Han afviser ikke, at han har haft drengen med i moske, men peger på, at drengen selv ville med, og at det foregik uden for arbejdstid.
Socialrådgiveren forklarer, at "de mennesker, vi arbejder med, lyver" og vil gøre hvad som helst. Og at man derfor ikke skal tage drengens udsagn alvorligt.
Efter samtalen bliver den tjenestelige fritagelse vekslet til en bortvisning.
Føler sig forskelsbehandlet
Efter bortvisningen klager socialrådgiveren til Ligebehandlingsnævnet. Han bestrider, at han har påduttet borgerne hans egen religion, ligesom han bestrider beskrivelsen af den unge drengs oplevelse. Han mener heller ikke, at han har udnyttet sin position og handlet uden for rammerne. Han mener heller ikke, at han over for kommunen har bekræftet, at han gik ud over sine beføjelser. I det hele taget, anfører han, er snak om religion, kampsport og kontakt til eks-konen sket på borgernes eget initiativ.
Han mener til gengæld, at han er blevet forskelsbehandlet. Bortvisning er i det mindste indirekte begrundet i hans religion, forklarer han til Ligebehandlingsnævnet.
Han kræver derfor ni måneders løn i erstatning svarende til 256.699 kroner.
Det afviser Ligebehandlingsnævnet.
Du kan læse hele Ligebehandlingsnævnets afgørelse her.