Jobcentre stoler ikke på lægers vurdering

Sygedagpengemodtagere er de nye udsatte. Det konkluderer forskeren Tina Bømler, som har analyseret kvalitative interviews med 18 sygemeldte borger. Deres erfaringer giver nogle input, som blandt andet sagsbehandlerne kan arbejde videre med.

tekst Sidsel Boye

Sygemeldte borgere har ikke kun deres sygdom at slås med. Det viser en række kvalitative interviews med 18 sygemeldte borgere fra Nordjylland, som lektor ved Aalborg Universitet Tina Bømler har gennemført i 2016, og som nu er udgivet i bogform med titlen: Når de syge skal arbejde.

Hendes projekt henvender sig til kommunale medarbejder, politikere og studerende på socialrådgiveruddannelsen, og er en form for status over den udvikling, der er sket siden ændringen i sygedagpengeloven i 2010, som gjorde det til et krav at modtagere af sygedagpenge skal aktiveres.

Og det er lettere sagt end gjort, viser de 18 cases, som Tina Bømler er kommet i kontakt med med hjælp fra fagforeningen FOA.

For eksempel har de sygemeldte en oplevelse af, at jobcentrene ikke stoler på lægerne, men sender dem til den ene undersøgelse efter den anden.

– Når svarene så foreligger, er den generelle opfattelse blandt de sygemeldte borgere, at jobcentret ikke tager de lægelige vurderinger for pålydende, og at de derfor skal sendes til nye undersøgelser og udredninger, skriver Tina Bømler.

Føler sig ikke set og hørt

Bømlers analyse af de 18 interview kan sammenfattes i otte punkter, som viser, at de syge oplever kontakten med jobcentrene som ubehageligt og psykisk belastende.  Det skyldes langvarig sagsbehandling, gennemsnitligt tre år, mange sagsbehandlerskift, uvished om fremtiden og angst for at miste forsørgelsesgrundlag.  De føler sig heller ikke oplyst om deres rettigheder, og tror heller ikke, at de har nogen. De føler sig ikke set og hørt, og de oplever, at jobcentrene ikke tror på lægernes vurdering. De efterlyser koordinering af den indsats, de får, og flertallet kan ikke se sig selv som førtidspensionister.

– Det er gennemgående for interviewene, at de sygemeldte borgere bliver angste, når de får en indkaldelse fra jobcentret, eller når jobcentret ringer. De føler ikke, at de ved, hvad der venter dem, og synes ikke, at de får tid til at komme sig over deres sygdom. De konstante krav fra jobcentret om, at de skal raskmelde sig, skaber stress og i nogle tilfælde oplever de sygemeldt borgere, at det forværrer deres sygdom, konkluderer Tina Bømler i bogen.

En af de sygemeldte fortæller om kulturen:

– Jeg gør ikke andet end at græde under hele samtalen. Jeg bliver overfuset med, at nu måtte jeg tage mig sammen, og han (red. sagsbehandleren) har også haft tre diskusprolapser, og han kunne da sagtens være på arbejdsmarkedet. Om jeg ikke lige var i overkanten med de smerter.

Tina Bømler konkluderer i sin bog, at sygedagpengemodtagerne er en ny gruppe af udsatte, og at de er blevet det som følge af lovændringen i 2010.

– De sygemeldte borgere er en ny udsat gruppe, der nok i henhold til lovgivningen har en retssikkerhed, men den anvendes ikke i praksis, og de forskellige lovgivninger er så komplicerede, at det er umuligt for de sygemeldte borgere at sætte sig ind i dem, skriver hun. Hun gør opmærksom på, at det er muligt at give de syge en midlertidig førtidspension, som kan give dem ro til at blive raske.

Tina Bømlers bog: Når de syge skal arbejde, er udgivet på Hans Reitzels Forlag. sib@kl.dk