Folkemødet er blevet klimatosset
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Klimaet var valgkampens væsentligste tema. Klimaet er også rykket ind midt på manegen på cirkuspladsen i Allinge. Og man falder nærmest udenfor på Folkemødet, hvis man ikke har en nål med FN’s klimamål i jakkens revers. Browser man gennem programmet, virker det som om, at antallet af debatter, der har klima og verdensmålene som udgangspunkt, nærmest er eksploderet i forhold til sidste år.
Klimatosserne har i den grad erobret scenen. I Klimateltet kan folk møde folketingspolitikerne og udfritte dem om deres klimapolitik.
En af dem er Rasmus Nordquist fra Alternativet. Nu er der gruppearbejde og emnet er forbrugerisme. En mand i en grøn t-shirt, hvor der med stort står "klimatosse", spørger Nordquist, hvornår han skal skifte sin bil ud, der i hans egen optik ikke er helt klimavenlig.
Ifølge Rasmus Nordquist skal markedet ændres.
– Det er et spørgsmål om, hvornår vi stopper salget af for eksempel dieselbiler. Vi forestiller os, at det skal være i 2025. Samtidig skal byerne have mulighed for at være mere restriktive i forhold til, hvilken trafik man vil have i byerne. Vi skal regulere markedet. Det kan vi gøre ved at sætte klimaafgifter på alt – biler, tøj og mad, siger Rasmus Nordquist.
##ContentBoxStart##252242##ContentBoxEnd##
Borgerne er med
Folkemødet har gjort FN’s verdensmål til tema i år. CHORA 2030 Fonden, der arbejder for at omsætte verdensmålene til virkelighed med støtte fra Velux Fonden og Villum Fonden, har i den forbindelse lavet en såkaldt Folkehøringen i fem kommuner: Fredericia, Odense, Ballerup, Middelfart og Slagelse.
250 borgere i de fem kommuner er blevet spurgt, og ifølge direktør for Chora 2030 Helene Bjerre-Nielsen er borgerne meget optaget af verdensmålene. Af FN’s 17 Verdensmål er det i høj grad de mål, der omhandler klima og bæredygtighed, der optager borgerne, og de mener, at kommunerne i højere grad end Folketinget indfrier og prioriterer Verdensmålene.
– Vi har oplevet et stort engagement blandt borgerne, og der er kommet mange kreative forslag, siger Helene Bjerre-Nielsen.
Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), er glad for, at Folkehøringen har bragt kommunen i kontakt med borgerne på en ny måde.
– Udviklingen skal komme fra neden, hvis vi skal løse klimakrisen. Vi skal i højere grad udvikle samarbejdet mellem civilsamfundet og det offentlige. Vi skal koble borgernes kreativitet med fagpersonernes viden i kommunerne, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Flere og flere kommuner arbejder med verdensmålene som en del af deres strategier og politikker. I Odense Kommune har man ligefrem oprettet et udvalg for verdensmål.
– Det handler om at gøre verdensmål til hverdagsmål. I forbindelse med folkehøringen er der kommet mange spændende ting frem. Vi har på den baggrund sagt, at dem vil vi arbejde med, og har sat penge af til en aktivismeuddannelse, så vi kan få kvalificeret ideer og projekter, siger Per Locker (Alt.), der er formand for udvalget.
Kommunerne går forrest
I KL’s telt er der en debat med det overordnede spørgsmål: "Hvorfor skal kommunerne gå forrest i den grønne omstilling?"
Baggrunden er, at til oktober skal Københavns Kommune være vært for verdens største klimatopmøde for byer – C40 Mayors Summit.
Ifølge Simon Kjær Hansen, der er Global Director of Regions i C40-netværket, så er det i høj grad byer og kommuner, der rykker på klimadagsordenen.
– Byer og kommunerne kan virkelig gøre en forskel. De har praktiske løsninger der virker. Mens mange stater stadig kun er kommet til at diskutere, hvad det er for et ambitionsniveau, man skal have i forhold til klimaforandringer, så er kommuner og byer langt, langt videre. For eksempel har Københavns Kommune en plan om allerede at være CO2 neutrale i 2025. Og så er byer og kommuner gode og glade for samarbejde på globalt plan, siger Simon Kjær Hansen.
København er en af de byer, der har lavet en klimaplan, der er i overensstemmelse med Parisaftalen.
– Vores mål var at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad, siger overborgmester Frank Jensen (S), der deltager i debatten.
– Vores befolkningstal vokser, men samtidig har vi kunnet reducere vores negative CO2 udledning med 42 procent fra 2005 til 2014. Det viser overfor andre, at vi kan have vækst og have god økonomi, samtidig med at vi reducerer vores klimabelastning, siger overborgmester Frank Jensen.
Med i debatten i KL teltet var også Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K), Lollands borgmester Holger Schou (S) og Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S) som repræsentanter for kommuner i det nye DK2020 projekt.
Her skal 20 danske kommuner udvikle topambitiøse klimaplaner med inspiration fra verdens førende byer på området. De 20 kommuner er udvalgt til det danske klimaprojekt DK2020, som har til formål at sætte skub i implementeringen af Parisaftalens mål i Danmark. Det er foreningen Realdania, der sammen med det internationale bynetværk C40 og den grønne tænketank CONCITO, står bag DK2020. tkn@kl.dk