Fyr de dårlige medarbejdere
tekst Sidsel Boye
Da centerleder Ann Christina Matzen Andreasen for nyligt kom hjem fra Stockholm efter at have modtaget prisen som bedste arbejdsplads i Europa, lå der i hendes mailboks en besked om, at der var kommet to påbud fra Arbejdstilsynet.
Mailen viser, at selv om man som leder har fået adskillige priser, er der ikke altid guld på væggene, men masser af bump på vejen. Og det var Ann Christina Matzen Andreasen ærlig nok til at sige, da hun på Folkemødet stillede op til en debat om lederskab i Rotarys telt. Selv er hun leder for JAC i Gentofte Kommune, et aktivitets- og kompetencecenter for 400 borgere med fysiske og psykiske handicap og 100 medarbejdere.
Vejen til en bedre arbejdsplads indebar blandt andet, at Christina Matzen Andreasen fyrede 20 procent af medarbejderne, fordi de ikke passede deres arbejde. Men den mulighed har alle ledere jo ikke, lød indvendingen fra en skeptisk tilhører i debatten.
Det argument godtager lederen fra Gentofte imidlertid ikke.
– Det er noget pjat. At fyre medarbejdere er et håndværk, hvor man starter med at tage en samtale om adfærd. Der er en metode, som man følger, og selv Socialpædagogernes Landsforbund syntes, at det er fedt, at vi har hyldet professionen på denne måde. Det koster penge, men i dag har jeg det vildeste hold, siger Christina Matzen Andreasen.
At lægge en virksomhed om til en ny og mere inddragende ledelseskultur er ikke uden omkostninger. Og Christina Matzen Andreasen har selv undervejs været lagt ned med fem ugers sygemelding på grund af stress.
– Jeg har i en periode drukket masser af gin og tonic og været palermostiv om lørdagen, lyder den ærlige indrømmelse fra Christina Matzen Andreasen.
Hun kan også se, at forløbet med at lægge kulturen om med en tillidsbaseret og inddragende ledelse, har trukket tænder ud for hendes fem ledere.
– Helt ærligt har jeg nogle ledere, der har blodsmag i munden, fordi vi mangler at knække koden for, hvordan man er leder i det her univers. For vi kan ikke læse alt i en bog, siger hun.
Som eksempel på det tillidsbaserede fortæller hun, at hun aldrig kigger på en medarbejders timeregistrering, når hun skriver den under. Og efter reglerne skal hun skrive den under.
En andet eksempel er, at en medarbejder kan insistere på et bestemt tilbud til en borger, selv om det er i mod ledelsens holdning.
– Jeg kan godt lide, når de stiller sig foran deres borgere, siger hun.
Hendes gode råd til andre ledere er at bruge tid til at tænke sig om og blive ved med at træne sine ledelsesevner.
– Jeg er glad for at Ledelseskommissionen har sagt, at god ledelse kræver træning. Jeg får selv ledersparring, og det giver megameget. Man kan ikke være leder uden. Jeg har mødt nogle ledere, der aldrig har prøvet det, og det er absurd, at medarbejderne på den måde skal nøjes, siger hun.
Selv tager hun og hendes ledere en dag om måneden ud af kalenderen til refleksion. Den tilbringer de hjemme med papir og blyant og uden at svare på mails. Sådan en dag kan medarbejderne også tage, når de har brug for det. sib@kl.dk