Danske vælgere er dårlige tabere: Bærer nag i op til tre år

Hvis en vælger kaster sin stemme på en borgmesterkandidat, som ikke ender med at indtage borgmesterkontoret, så daler tilfredsheden med demokratiet. Og følelsen hænger ved i op til tre år efter et valg. Det viser ny forskning.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Det er ikke sjovt at tabe. Og slet ikke når det sker ved et valg. Sådan har danske vælgere det med demokratiet, viser ny forskning fra Syddansk Universitet og Aarhus BSS.

##ContentBoxStart##251587##ContentBoxEnd##

Tre forskere fra de to institutioner har nemlig kigget på, hvordan vælgernes syn på demokratiet bliver påvirket af, om deres foretrukne parti vinder eller taber valget. Forskningen viser, at vælgere, hvis foretrukne part har tabt valget, efterfølgende har et mere negativt syn på demokratiet, end hvis deres foretrukne parti havde vundet valget.

Resultaterne fra forskningen har overrasket Søren Serritzlew, der er en af forskerne bag studiet.

– Vi vidste, at valgnederlag har betydning for menneskers demokratiopfattelse, men vi havde ikke regnet med, at utilfredsheden ville være så tydelig, som den er. Og slet ikke tre år efter et valg, siger Søren Serritzlew, som er professor i statskundskab ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

Tidligere har udenlandsk forskning vist lignende resultater, men graden af utilfredshed, og hvor længe den hænger ved, har overrasket forskerne bag studiet. I udlandet har man påvist, at utilfredsheden med demokratiet, efter man har stemt på et tabende parti, er til stede få uger efter valget. Men i det nye studie har forskerne spugrt vælgerne tre år efter valget. Og her hænger utilfredsheden stadig ved.

– Det viser sig jo, at nederlagseffekten er sejlivet. Det er ikke bare en umiddelbar følelse af utilfredshed, der forsvinder, når valgplakaterne er pillet ned og de nye kommunalbestyrelser er kommet i gang med arbejdet. Det er en effekt, der varer ved helt frem til det år, hvor næste valg skal finde sted. Derfor er det vigtigt at have den her faktor med, når man vil forstå, hvad der påvirker borgernes tilfredshed med demokratiet. Især, fordi effekten stort set kun går i negativ retning. Den bliver ikke opvejet af, at valgets vindere bliver mere tilfredse, siger Søren Serritzlew.

Virker ikke omvendt

Mens den mere negative opfattelse af demokratiet hænger ved hos taberne, så ser det ikke ud som om. at det omvendte er tilfældet. I hvert fald mener de tre forskere ikke, at de kan konkludere, at vælgere, der har stemt på det vindende parti, bliver markant mere glade for demokratiet.

De har heller ikke en forklaring på, hvorfor nederlag sætter dybere spor end sejre hos vælgerne.

– Det er noget, der bør undersøges nærmere. Men en mulig forklaring kan findes i psykologien. Man ved herfra, at smerten ved at miste noget er større end glæden ved at få den samme ting. Der er også studier, der viser, at vælgere er mere modtagelige for negativ information end positiv information. Simpelthen fordi negativ information potentielt kan have langt mere dramatiske konsekvenser for den enkelte sammenlignet med positiv information. På den måde kan man også godt forestille sig, at det vækker flere og mere vedholdende negative følelser, når ens parti taber magten, end når det vinder, siger Søren Serritzlew.

De tre forskere forventer desuden, at der vil kunne ses en lignende effekt hos de tabende vælgere ved det kommende folketingsvalg. jki@kl.dk