Danskerne støtter den blandede by - men vil ikke bo i en ghetto
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Selvom de fleste danskere støtter tanken om at bo dør om dør med folk på tværs af indkomstniveau i et boligområde med forskellige boligtyper, så er det så som så med lysten til at flytte ind i et ghettoområde. Det viser en undersøgelse, som rådgivningsvirksomheden Exometric har lavet blandt 5.023 danskere.
##ContentBoxStart##250447##ContentBoxEnd##
Exometric har spurgt danskerne, om de vil bo i den blandede by. Mere specifikt er danskerne blevet spurgt, om "de vil bo sammen med andre på tværs af indkomstniveau og alder i et boligområde med forskellige boligtyper."
Her svarer 30,4 procent, at det vil de helt sikkert, mens 49,5 procent siger måske. Kun 20,1 procent af respondenterne svarer blankt nej.
##ContentBoxStart##250448##ContentBoxEnd##
Til gengæld falder opbakning til den blandede by, når talen falder på de ghettoområder, som optræder på regeringens ghettoliste, viser undersøgelsen.
Exometric har kigget på, hvad indbyggerne i de ti kommuner, hvor de 15 såkaldt hårde ghettoer ligger, tænker om at bo i en ghetto.
I for eksempel Høje-Taastrup Kommune, hvor de to hårde ghettoområder Tåstrupgård og Gadehavegård ligger, vil 33 procent af respondenterne helt sikkert overveje at bo side om side med mennesker, der ikke nødvendigvis ligner dem selv målt på indkomst og alder.
##ContentBoxStart##250449##ContentBoxEnd##
Til gengæld vil kun syv procent helt sikkert overveje at flytte til en omdannet ghetto. Det vil sige et boligområde, som optræder på regeringens ghettolilste, men er blevet omdannet ved nedrivning, nybyggeri eller omdannelse af boligmassen.
Nogenlunde samme billede tegner sig i Kolding, Slagelse og Horsens Kommuner, der alle huser hårde ghettoer. Her er det kun mellem fem og seks procent, der helt sikkert vil overveje at flytte ind i et omdannet ghettoområde.
Kigger man mod de større byer, er billedet lidt mere positivt.
I København, som har Mjølnerparken og Tingbjerg på listen over hårde ghettoer, er lysten til at bo i et omdannet ghettoområde markant større.
Her svarer næsten 20 procent, at de helt sikkert vil overveje at flytte til et ghettoområde, som er omdannet med henblik på at gøre det mere attraktivt. I Odense og Aarhus er det 13 procent af respondenterne, der helt sikkert gerne vil bo i en omdannet ghetto som Vollsmose i Odense og Gellerup i Aarhus.
Ifølge direktør i Exometric viser tallene, at der er potentiale for at få nogle af de hårde ghettoer væk fra ghettolisten.
– Forudsætningen for at det kan lykkes at ændre demografien – sammensætningen af beboergrupper – er jo, at der er andre grupper end de nuværende, der ønsker at flytte ind. Her viser undersøgelsen, at mulighederne er ganske positive i de store byer, mens der skal tænkes anderledes i de øvrige byer, hvor der er færre, der tilkendegiver, at de har lyst til at flytte ind i de omdannede områder, siger direktør Ulf Christensen.
Undersøgelsen fra Exometric er foretaget blandt 5.023 borgere, som er blevet spurgt ind til deres præferencer og holdninger til ghettoer og den blandede by. Undersøgelsen fokuserer på de 10 kommuner, hvor de hårdest belastede ghetto-områder ligger. jki@kl.dk