Kun otte børn skulle tvinges i vuggestue
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Over hele landet er otte børn blevet tvunget i vuggestue i det såkaldte obligatoriske læringstilbud. Det er langt mindre, end den forrige regering havde forventet, da loven blev vedtaget. Man regnede med, at 500 børn var indskrevet i et obligatorisk læringstilbud det første år. Det skriver BUPL’s nyhedsmedie Børn&Unge.
Loven trådte i kraft i juli i år og er en del af den forrige regerings ghettopakke. Loven betyder, at børn fra udsatte boligområder skal i et såkaldt obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, inden de er fyldt et år, hvis ikke forældrene selv sender barnet i vuggestue. Alternativt ville familien miste børnechecken.
Loven om tvungen vuggestue blev vedtaget af den forrige regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Der er afsat 210 millioner kroner over årene 2018-2021, og derefter afsættes der 94 millioner kroner årligt.
Mai Mercado (K), der var socialminister, da loven blev vedtaget, håber, at det lave antal børn er udtryk for, at kommunerne har taget loven alvorligt.
– Men hvis kommunerne omgår loven og undlader at tage fat i dem, så gør man de børn en bjørnetjeneste. For det vil betyde, at der fortsat kommer børn i skole, som er mere end to år bagud. Det, synes jeg ikke, at vi kan være bekendt, siger Mai Mercado til Børn&Unge.
Tidlig indsats
Af de otte børn, der er blevet tvunget i vuggestue, kommer to fra København, to fra Høje-Taastrup og fire fra Odense. Da loven blev vedtaget, regnede man med, at Odense og Københavns Kommune skulle indskrive omkring 100 børn i det obligatoriske tilbud i hver kommune.
For at undgå vuggestuetvang har Københavns Kommune investeret mere end fem millioner kroner i den tidlige indsats. Der er blandt andet oprettet et team, der opsøger de familier, der ikke har indskrevet deres børn. Det har båret frugt, mener børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen (S).
– Medarbejderne er også ude og besøge kvindegrupper og bruger de lokale netværk til at motivere familierne til at benytte de almindelige dagtilbud. Nogle har også ledsaget mødre til institutionsbesøg, støttet dem i dialogen med personalet og opbygget en tillid til dem, siger han til Børn&Unge.
Odense Kommune har også oprustet den opsøgende indsats.
Symbolpolitik af værste skuffe
At det er så få børn, der er startet i det obligatoriske læringstilbud understreger, at der er tale om symbolpolitik, siger formanden for BUPL, Elisa Rimpler.
– Vi og mange andre aktører har netop peget på det, der virker. At det, der skal til, er tidlig opsporing, tid til brobygning mellem familie og institution – og et tættere samarbejde med sundhedsplejerskerne. At lave en ghettolov med et obligatorisk læringstilbud er symbolpolitik af værste skuffe, siger hun. tkn@kl.dk