Seniorpension træder næppe i kraft ved årsskiftet: KL-formand kalder det mistillid til kommunerne
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Forligspartierne bag seniorpensionsordningen, som skulle træde i kraft ved årsskiftet, kan ikke blive enige om, hvem der skal administrere ordningen. Et flertal kræver, at opgaven ikke bliver lagt hos kommunerne, fordi det flertal ikke stoler på, at kommunerne kan administrere tildelingen af pensioner ensartet på tværs af landet. Dermed kan ordningen næppe træde i kraft ved årsskiftet, da det vil kræve længere tid at få etableret et system, som kan administrere ordningen.
Det er kort fortalt den seneste udvikling i diskussionen om seniorpensionsordningen, som den borgerlige regering, DF og de Radikale blev enige om tidligere på året, og som Socialdemokratiet senere har tilsluttet sig.
Forløbet får de hårde gloser frem hos KL-formand Jacob Bundsgaard (S), der kalder det et udtryk for "uskønt Christiansborgspil", hvor kommunerne kommer i klemme.
– Det her handler om, hvem der skal have lov til at bestemme, hvordan sådan en ordning skal se ud. Regeringen har en tilgang, og oppositionen sammen med et af regeringens støttepartier har en anden tilgang. Men parterne vil for alt i verden ikke lade den anden part få noget at skulle have sagt. Og så kommer kommunerne i klemme. Det er simpelthen et uskønt Christiansborgspil, siger Jacob Bundsgaard, der også er borgmester i Aarhus Kommune.
Ansvarsløst system
Der har været flere forskellige løsninger på tale, som alternativ til at lade kommunerne administrere den nye ordning. Men samtlige af dem – det kunne være at lade ATP eller de arbejdsmedicinske klinikker administrere ordningen – vil ifølge KL-formanden betyde, at man skal bruge penge på at opbygge et parallelt system til at stå for en myndighedsopgave, som kommunerne i forvejen har erfaring og kompetencerne til at løse.
– Det er ikke at varetage skatteborgernes interesser, hvis man vil bruge millioner og atter millioner på at opbygge et nyt system til at varetage den her opgave. Det er fuldstændig åndssvagt, siger Jacob Bundsgaard.
Han peger desuden på, at hvis man flytter en myndighedsopgave til en privat aktør som ATP, vil det være et nybrud i dansk politik.
– Og hvis man så adskiller ansvaret for visitation og finansiering, så har man lavet et system, som er ansvarsløst, siger han med henvisning til, at det ikke vil være den private aktør, som skal betale de regninger, de vil udskrive med visitationerne.
Partier: uensartet praksis
Forligspartiernes modvilje mod at lægge opgaven hos kommunerne stammer fra det, de oplever som en uensartet praksis i forhold til at tildele den såkaldte seniorførtidspension, som den kommende ordning skal afløse. DR har tidligere gennemgået området og påvist, at antallet af tildelinger af seniorførtidspensioner har varieret betragteligt fra kommune til kommune. Nogle kommuner tildelte for eksempel ingen eller stort set ingen seniorførtidspensioner.
Men Jacob Bundsgaard hæfter sig ved, at 90 procent af de ansøgninger om seniorførtidspensioner, som kommunerne samlet set har behandlet, rent faktisk resulterede i, at der blev tildelt en seniorførtidspension. Han mener derimod, at hvis Christiansborgpolitiker har en anke i forhold til, hvordan lovgivningen bliver administreret ude i kommunerne, så skal de kigge indad.
– De må jo kigge på den lovgivning, de selv laver. Forudsætningen, for at kommunerne kan administrere lovgivningen, er jo, at Folketinget indretter lovgivningen, så den kan administreres ude i kommunerne. Men det er Folketinget ikke ret gode til, siger Bundsgaard.
Viser mistillid
KL-formanden peger desuden på en mere principiel diskussion. Han mener, at forløbet omkring seniorpensionsordningen er et udtryk for en grundlæggende mistillid til kommunerne og den opbygning af den offentlige sektor, som vi har nu.
– De sender et ret voldsomt signal til kommunerne, som hver dag har kontakt med hundredetusindvis af borgere. Og ikke mindst et voldsomt signal til de borgere, som er i kontakt med kommunerne. Signalet er, at man ikke har tillid til kommunerne, og at man ikke har tillid til det klagesystem, som er retningsgivende for, hvordan kommunerne administrerer reglerne. Men så skal man jo fikse det system, som man i øvrigt selv har sat i verden, hvis man mener, at det ikke fungerer hensigtsmæssigt, siger Bundsgaard og fortsætter:
– Vi kan simpelthen ikke leve med den mistillid, og det bliver vi nødt til at reagere på.
Kommuner kan løse opgaven
KL-formanden mener, at kommunerne sagtens ville kunne håndtere opgaven. Også allerede fra årsskiftet. Og endda på en måde, som vil være mere hensigtsmæssig for borgerne, end hvis det er en privat aktør, der skal stå for myndighedsopgaven.
– I stort set alle de forløb, der vil ende med en seniorpension, vil kommunerne have haft kontakt med borgeren. Hvis man opretter et parallelt system til administration af ordningen, så vil borgerne skulle køre rundt til forskellige myndigheder. Der vil skulle foregå en overlevering fra kommunen til myndigheden, hvor borgeren vil møde en ny sagsbehandler, som skal sættes ind i sammenhængen. Så borgeren vil opleve, at sagsbehandlingen stort set starter fra bunden, siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:
– Desuden vil det kræve, at man opbygger kompetencen og ekspertisen, for den har de ikke hverken hos de arbejdsmedicinske klinikker eller hos ATP. Men det har vi i kommunerne, siger han.
Han kalder det en falliterklæring, at Christiansborgprocessen er endt, hvor den er endt.
– Der er ikke argumenteret godt nok for det her. Hvis man mener, at kommunerne ikke tildeler nok seniorførtidspensioner, så må man kigge på lovgivningen. Synes man, at borgerne bliver vejledt for dårligt frem til selve ansøgningen om seniorførtidspension, så er det der, man skal tage fat. Det er en falliterklæring i forhold til Folketingets og vores evne til at samarbejde på tværs af kommune og stat, hvis man ikke er i stand til at tale sig til rette. Den her opgave er jo ikke væsentlig anderledes end de opgaver, vi løser i kommunerne hver eneste dag, siger Jacob Bundsgaard. jki@kl.dk