KL vil samle regioner og kommuner i nye sundhedssamarbejder

KL foreslår i et nyt oplæg til en reform af sundhedsvæsenet, at der oprettes 21 sundhedssamarbejder, hvor borgmestre og regionrådsformænd sammen tager et klart politisk ansvar for at skabe sammenhæng i det danske sundhedsvæsen.

tekst Gitte Johansen

Kommunale og regionale politikere skal mødes i politisk forankrede sundhedssamarbejder, hvor de sammen skal sikre sammenhæng for de mange danskere, der har brug for behandling, som går på tværs af sygehus, praktiserende læge og kommune.

Sådan lyder det fra KL i et nyt oplæg, som skal skubbe gang i den længe ventede reform af sundhedsvæsenet.

KL foreslår, at der skabes 21 sundhedssamarbejder centreret om hvert akutsygehus. Her skal alle borgmestre fra kommunerne omkring sygehuset og regionsrådsformanden have en plads.

– Vi har brug for en reform, som kan fremtidssikre vores sundhedsvæsen. De nye supersygehuse er ikke dimensionerede til at håndtere den voksende gruppe af ældre og kronisk syge borgere. Sygehusene skal behandle folk så hurtigt og effektivt som muligt, og så skal de hjem. Derfor har vi brug for at opbygge sundhedsfaglig kapacitet udenfor sygehusene, og vi har brug for, at der er nogen, som tager et politisk ansvar for at skabe sammenhæng, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL.

I Danske Regioner er formand Stephanie Lose (V) positiv overfor tanken om at skabe politisk samarbejde på tværs, men hun understreger, at det ikke er nok, at borgmestre og regionsformænd mødes rundt om bordet.

– Man er også nødt til være meget tydelig omkring, hvordan det faglige samarbejde rent faktisk skal foregå. Et stærkt fagligt samarbejde er nøglen til at skabe den sammenhæng på tværs, der er brug for. Et stærkt samarbejde mellem for eksempel kommunens hjemmesygepleje og sygehuset er det, som skaber sammenhæng i det konkrete patientforløb, siger Stephanie Lose.

Jacob Bundsgaard underkender naturligvis ikke vigtigheden af et stærkt fagligt samarbejde, som også er nævnt i KL's anbefalinger, men han understreger, at den politiske forankring er helt afgørende for KL.

– Det er ikke den faglige diskussion, vi er på jagt efter her. Vi er optagede af, at der bliver en politisk styring. Når vi prioriterer, hvilke initiativer vi skal sætte i værk, medfører det udgifter, og det betyder, at der skal prioriteres mellem forskellige områder. Det er i bund og grund en politisk prioritering, og det bør der være politikere, som tager ansvaret for, siger Jacob Bundsgaard.

Stor ros for initiativet

Hos Danske Patienter kalder direktør Morten Freil de nye anbefalinger et godt oplæg, som sætter den rigtige retning. Men der er også lidt malurt i bægeret.

– Vi venter alle sammen på, at der skal ske noget på sundhedsområdet, og i Danske Patienter er vi super glade for, at KL tager fat i problemerne. Men det optimale ville være, hvis der kom et samlet oplæg fra kommuner og regioner. Vi er bange for, at vi nu igen skal til at have en kamp mellem regioner og kommuner om hvilken plan, der er bedst, siger Morten Freil.

Fyldte sygehuse

Antallet af danskere med kronisk sygdom er i voldsom vækst. Alene for borgere med diabetes vil udviklingen betyde 1,5 millioner flere ambulante sygehusbesøg frem mod 2030. For at imødekomme den udvikling lægger KL op til, at flere borgere med kronisk sygdom skal behandles i det nære sundhedsvæsen.

– I øjeblikket bliver mange af de opgaver, som tidligere lå på sygehusene, skubbet ud til kommunerne. Det er en udvikling, som kommer til at forsætte, uanset hvordan man vender og drejer det. Derfor ønsker vi at skabe en styret proces, hvor penge og kompetencer følger med opgaverne, siger Jacob Bundsgaard.

I Danske Regioner er Stephanie Lose ikke udelt begejstret for den meget snak om opgaveflytning.

– KL er meget optaget af at flytte opgaver på kryds og tværs af sektorer. Men man skaber ikke et sammenhængende sundhedsvæsen ved at flytte rundt på opgaver. Sammenhæng får man ved at skabe relationer på tværs, siger Stephanie Lose.

Hos Danske Patienter er man enig i, at flere opgaver med fordel kan flyttes ud af sygehusene og løses tættere på borgerne. Men man er bekymret for, at et ensidigt fokus på opgaveflytning kan komme på tværs af ønsket om at skabe mere sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehuse.

– Når der ikke i højere grad lægges op til forpligtende kvalitetsmål og fælles ledelse i de faglige samarbejder, så frygter vi, at økonomiske incitamenter og konkrete mål om at flytte flere opgaver ud i det nære sundhedsvæsen kan komme til at overskygge ønsket om at skabe mere samarbejde på tværs af sektorerne, siger Morten Freil. gij@kl.dk