Ghettoplaner godkendt: 3.745 boliger rives ned
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Der skal rives 3.745 boliger ned i 15 almene boligområder. Det er en af de direkte konsekvenser af de udviklingsplaner, som de hårde ghettoområder har lavet i samarbejde med kommunerne, og som nu er godkendt af boligminister Kaare Dybvad Bek (S).
Ud over nedrivningerne bliver der også taget fat i en bred palette af redskaber til at omdanne boligområderne. For eksempel viser de 15 planer, at der vil blive bygget 10.131 nye boliger.
– Der har været talt meget om nedrivning i forbindelse med parallelsamfundsaftalen og udviklingsplanerne. Derfor er jeg glad for, at de lokale parter vil anvende alle de redskaber, lovgivningen tilbyder – og særligt at nybyggeri anvendes i så stort omfang. Det er jeg meget tilfreds med, udtaler boligminister Kaare Dybvad Bek.
Dertil kommer, at et mindre antal boliger skal ommærkes fra familieboliger til for eksempel ungdomsboliger eller ældreboliger, ligesom et mindre antal boliger skal sælges til private.
Baggrunden for nedrivning og nybyggeri er, at et flertal under den tidligere VLAK-regering vedtog Ghettoplanen, hvis formål er at omdanne de 15 hårde ghettoområder inden 2030. Det indebar blandt andet et krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent af boligmassen i områderne. Det kunne enten ske ved nedrivning, salg til private eller fortætning gennem nybyggeri.
Kommunerne og de almene boligselskaber skulle i fællesskab udarbejde udviklingsplaner, som indeholdt en køreplan for omdannelsen af boligområder. I langt de fleste tilfælde baserer udviklingsplanerne sig på en kombination af de værktøjer, som boligselskaberne har haft til rådighed.
I Vollsmose i Odense skal der for eksempel gang i både et omfattende nybyggeri og en omfattende nedrivning. Kommunen og boligselskabet skal sælge arealer, så der kan blive opført 1.600 nye private boliger, og samtidig skal der rives 1.000 almene familieboliger ned. Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), kalder dodkendelsen af udviklingsplanen for en milepæl.
– Med godkendelsen står det klart, at vi kan tage de næste skridt i den grundlæggende forandring af Vollsmose. Nu skal vi have en eller flere investorer med til at udvikle området og opføre omkring 1.600 nye private boliger. Målet er klart: Vi skal skabe en attraktiv bydel, der hænger bedre sammen med resten af byen, hvor den enkelte beboer også har samme muligheder som andre odenseanere, siger Peter Rahbæk Juel.
Udviklingsplanen i Vollsmose indeholder desuden etablering af erhvervsarealer, som både kommunen og private kan bygge på.
Du kan læse ministeriets oversigt over de forskellige metoder i de 15 hårde ghettoer på ministeriets hjemmeside. jki@kl.dk