Økonomiaftalen: Hvor mange penge fik kommunerne egentlig?
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Fredag i sidste uge landede økonomiaftalen mellem regeringen og KL. KL var på banen med en pressemeddelelse, der konstaterede, at kommunerne får 1,7 milliarder kroner mere. På finansministeriets hjemmeside kunne man læse, at ”Kommunerne får 2,2 mia. mere til velfærd i 2020”, og finansminister Nicolai Wammen talte ved fredagens pressemøde om, at aftalen sikrer, at kommunerne kan prioritere velfærden for i alt 2,7 milliarder kroner. Så hvor mange penge har kommunerne egentlig fået til service i 2020?
Vi har spurgt Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hvad der er op og ned, når ministre og formænd jonglerer med store tal.
Kurt Houlberg, er det rigtigt, at kommunerne har fået 1,7 milliarder kroner mere til service?
– Ja. Det vil jeg sige. Det er det beløb, som servicerammen for 2020 er blevet udvidet med i forhold til 2019.
Slår man op i økonomiaftalen, står der: ”Regeringen og KL er enige om at løfte dette udgangspunkt med 2,2 milliarder kroner”. Er det også rigtigt?
– Ja. Det er det. Men med den lille tilføjelse i forhold til de 1,7 milliarder, at der i sidste års økonomiaftale var et omprioriteringsbidrag, som en del af det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, hvor kommunerne skulle effektivisere for en milliard kroner om året. Den ene halvdel skulle afleveres til prioriteringer bredt i den offentlige sektor, som formuleringen var, og den anden halvdel kunne kommunerne bruge internt til at prioritere til velfærd. Det betyder teknisk set, at i det øjeblik parterne trådte ind i forhandlingslokalet i år, så var kommunernes ramme for sidste år reduceret med en halv milliard kroner. Udgangspunktet for forhandlingerne var altså, at servicerammen skulle være en halv milliard kroner lavere end sidste år. Så man kan sige, at var der ikke gennemført økonomiforhandlinger, eller havde kommunerne ikke fået noget ud af forhandlingerne, så var de kommet ud med en halv milliard mindre end sidste år. Så afhængigt af hvordan man vægter ordene, så har de forhandlet sig frem til at de får 1,7 milliarder kroner nye penge – som er et reelt løft – og så får de lov til at beholde den halve milliard, som de ellers skulle have afleveret. Det giver 2,2 milliarder kroner.
Er den halve milliard, de ikke skal aflevere, ”rigtige penge”?
– Ikke set fra borgernes side. De vil se et løft fra 2019 til 2020 på 1,7 milliarder, fordi kommunerne får mulighed for at bruge 1,7 milliarder kroner mere. I forhold til den halve milliard, er der tale om, at man fodrer hunden med dens egen hale. Forstået på den måde at det er penge, som kommunerne også havde mulighed for at bruge i 2019, men som så ikke bliver taget fra kommunerne næste år.
Når man så lytter til finansminister Nicolai Wammen (S) og i øvrigt læser videre i aftalepapiret, så står der, at man har opfundet noget, der hedder Velfærdsprioritering. Det dækker over, at parterne har aftalt, at man inden for den eksisterende økonomiske ramme kan finde 500 millioner kroner gennem effektiviseringer. Det betyder, kan man læse i aftalen, at der samlet er ”mulighed for at prioritere i alt 2,7 milliarder kroner i 2020”. Er det også rigtigt?
– Mjah. Du kan sige, at der er 1,7 milliarder nye penge, som kommunerne kan bruge mere i 2020 og så er der så den halve milliard som kommunerne - af deres egen penge – får tilbage. Lægger du de tal sammen, får du 2,2 milliarder kroner. Og så er der en halv milliard i form af den her Velfærdsprioritering, hvor ideen med det er, at kommunerne skal effektivisere for en halv milliard kroner, og de penge kan man også bruge på nye velfærdsprioriteringer. Men det er jo ikke penge, som kommunerne får. Det er nogle penge, som kommunerne skal finde internt i deres egne budgetter ved at effektivisere, købe billigere ind og så videre. Lykkes de med det, så kan de bruge de flere penge. Men det har de altid kunnet, så det er der ikke noget nyt i.
Så hvis man skriver i aftalen, at der er mulighed for at prioritere i alt 2,7 milliarder kroner, er det så at stramme den?
– Det er den formulering, som parterne er blevet enige om at bruge, og i øvrigt var der den samme formulering sidste år. Her var det reelle løft 1,2 milliarder kroner, men i aftalen stod der, at løftet var på 1,7 milliarder kroner. Netop fordi udgangspunktet for forhandlingerne var, at kommunerne skulle af med en halv milliard. Men det er ikke det samme som, at kommunerne får det mere at gøre godt med. Der er forskel på, om det er penge, man ikke skal af med, eller om det er nye penge, man får og kan gøre godt med. Så der er selvfølgelig noget kommunikationssmørelse på den måde, man præsenterer regnestykket på, alt afhængigt af hvilke budskaber man gerne vil ud med efter forhandlingerne.
Hvis du skulle pege på et af de tre tal – 1,7, 2,2 eller 2,7 milliarder kroner – hvilket af de tal er så mest rigtigt?
– Det kommer an på, hvad det skal være rigtigt i forhold til. Jeg vil sige, at kommunerne har fået mulighed for at bruge 1,7 milliarder kroner mere i 2020, end de havde i 2019. Så det reelle løft er 1,7 milliarder kroner. Men det er sådan set heller ikke forkert at skrive 2,2 milliarder kroner, for hvis kommunerne slet ikke havde forhandlet sig frem til noget, så havde de som udgangspunkt en halv milliard mindre end sidste år.
Men det er vel et meget teoretisk regnestykke, for kommunerne forhandler jo altid med regeringen?
– Ja, det er det da. Men man kan ikke sige, at der står noget forkert i økonomiaftalen. Men kommunikationsmæssigt vægter parterne behændigt ordene, så det passer bedst med det budskab, de gerne vil have ud, slutter Kurt Houlberg.
Du kan læse hele økonomiaftalen på finansministeriets hjemmeside. jki@kl.dk