
Borgerne skylder kommunen 30 millioner i p-afgifter
tekst Tom Ekeroth
Bilisterne i Aalborg Kommune parkerer i stor udstrækning uden at betaler. Allerede 1. maj i år skyldte de kommunen 30,8 millioner kroner. Det viser en ny restanceopgørelse ifølge Nordjyske:
–Det er jo lige præcis en af de udfordringer, som der har været med EFI og Skat, og deres måde at drive inddrivelse på. De har betragtet de her p-afgifter som bagateller, og derfor har de ikke udført en indsats i forhold til at få inddrevet dem. Det er noget af det, som vi har været rigtig utilfredse med som kommune, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen til Nordjyske.
Kommunen havde 24,2 millioner kroner til gode i p-afgifter i november 2016, mens det tal som bekendt er vokset til 30,8 millioner kroner i 2019.
Ifølge Thomas Kastrup er SKATs manglende evne til at inddrive restancerne dybt utilfredsstillende, da pengene kunne gøre gavn på en række områder i kommunene, som for eksempel udbygning af institutioner, lønninger med mere.
Aalborg Kommune vil selv forsøge at gøre mere for at få pengene hjem og magistraten foreslår , at de to ekstra normeringer, som i budget 2016 blev besluttet tilført opkrævningsafsnittet i Borgerservice for den fire-årige periode 2016-2019, fortsætter i perioden 2020- 2023 med det formål at kunne sikre implementeringen af SKAT ´ s nye inddrivelsessystem og for at fastholde en ekstra indsats. tek@kl.dk