Sygeplejersker må udføre nye opgaver uden at spørge lægen

Som en del af coronaberedskabet får de kommunale hjemmesygeplejersker mulighed for at tage blodprøver uden at hente tilladelse hos en læge først. Beslutningen vækker skepsis i Lægeforeningen.

tekst Gitte Johansen

Det vækker begejstring hos sygeplejerskerne og bekymring hos lægerne, at en ny bekendtgørelse midlertidigt giver kommunale hjemmesygeplejersker lov til at udføre en række opgaver, uden at de først kontakter en læge. Ordningen er en del af coronaberedskabet, hvor sygeplejerskerne i tilfælde af lægemangel skal kunne handle mere selvstændigt.

Hos de kommunale sygeplejersker giver de nye regler god mening, også selv om corona-epidemien heldigvis ikke giver voldsomme udfordringer netop nu. I dagligdagen vil det give en mere effektiv arbejdsgang, hvis sygeplejerskerne slipper for at indhente en tilladelse fra lægen, hver gang de skal tage en blodprøve eller lægge et kateter, lyder det.

– Uden bekendtgørelsen må hjemmesygeplejersken ikke tage en blodprøve for at tjekke infektionstallet, når hun står ude hos en syg borger. Hun skal først tale med lægen, men ofte er lægen optaget og ringer først tilbage efter middag, hvor sygeplejersken så igen skal køre 15 km for at komme ud til borgeren igen. Det er utrolig tidskrævende, siger Inge Jekes, formand for det faglige fællesskab Kommunale Sygeplejersker.

I hendes øjne er det eneste minus, at den midlertidige delegering kun gælder frem til 1. juli.

–Vi mangler stadig vejledningen, og før vi har set den, kan vi ikke komme i gang. Vi skal have tid til at implementere opgaven, og derfor bør man allerede nu overveje, om tidsbegrænsningen skal være så kort. På sigt håber jeg, at bekendtgørelsen bliver permanent, siger Inge Jekes.

Årelang strid

Lige netop bemærkningen om, at de kommunale sygeplejersker ønsker en permanent udvidelse af deres beføjelser, får alarmklokkerne til at ringe i Lægeforeningen. Debatten om uddelegering af opgaver til de kommunale sygeplejersker har bølget i årsvis, og nu frygter lægerne, at en ny opgavefordeling bliver indført under dække af coronaepidemien.

– Det er ikke i orden, at man i ly af natten gennemfører det her uden nogen form for dialog med os læger. Vi forudser, at det fremfor at løse et problem vil bidrage til uensartet kvalitet, ringere patientsikkerhed og uklarhed om ansvar og arbejdsdeling. Patienterne får ikke gavn af endnu en sundhedsperson, som kan træffe selvstændige beslutninger om deres forløb. Det, vi har brug for, er at styrke det tværfaglige samarbejde, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

I Lægeforeningen vækker det også undren, at der ikke er klare aftaler for, hvem der har ansvaret for at følge op på de beslutninger, som de kommunale sygeplejersker tager.

– Har lægen pligt til at følge op på de prøver, som sygeplejersken har sat i gang? Hvad hvis lægen slet ikke mener, de prøver skulle være taget? Det er uklart, hvordan samarbejdet skal være, og vi risikerer at spilde en masse tid og kræfter, siger Andreas Rudkjøbing.

Lægeforeningen er desuden bekymret over udsigten til, at det er op til den enkelte kommune at skabe rammerne for de nye regler.

– Der er stor forskel på, hvordan kommunerne griber de sundhedsfaglige opgaver an, og derfor er der en risiko for, at vi ender med 98 forskellige løsninger, siger Andreas Rudkjøbing.

Hos Inge Jekes vækker lægernes bekymring ikke den store undren.

– Selvfølgelig er lægerne skeptiske. Det har de været hele vejen igennem. Men det her har været under opsejling i rigtig mange år, og nu må vi se og komme i gang, siger Inge Jekes. • gij@kl.dk