Ældre lider under ensomheden – men kan dø af besøg
tekst Gitte Johansen
Den 18. marts blev kommunerne bedt om at lukke alle plejehjem for besøg for at beskytte beboerne mod smitte med coronavirus. Nu er den langsomme og kontrollede åbning af samfundet i gang, og fra flere sider lyder der krav om at lempe på reglerne, så de ældre igen kan få besøg.
Men der skal balanceres på en knivsæg, når de pårørende igen skal lukkes ind på plejehjemmene.
Formanden for socialcheferne, Helle Linnet, forstår godt, at de pårørende indtrængende ønsker, at de igen kan besøge deres familiemedlemmer. Men hun opfordrer alle til at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan vil jeg have det med, at beboeren på værelset ved siden af får besøg?
##ContentBoxStart##257373##ContentBoxEnd##
– Ofte tænker man på sin egen ægtefælle eller mor, som ikke får besøg. Men man skal også tænke på, hvordan man vil have det, hvis naboen får besøg af nogen, som kan udsætte ens mor eller ægtefælle for smitte. Mange har ikke tænkt på den bekymring, det vil skabe, hvis naboen til deres gamle mor pludselig får en masse besøg af pårørende, som måske ikke helt overholder alle retningslinjerne, siger Helle Linnet, formand for Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer.
Hun appellerer til, at alle udviser tålmodighed og understreger, at det bør være Sundhedsstyrelsen, som udstikker retningslinjerne for, hvornår og hvordan der kan lempes på reglerne for besøg.
– Det er helt afgørende, at det ikke bliver personalet, som skal afgøre, hvem der må komme på besøg. De skal ikke stå og vurdere, om den ene familie virker mere hygiejnisk korrekt end den anden, siger Helle Linnet.
Klare retningslinjer
Sektorformand i FOA Torben K. Hollmann deler bekymringen. Han frygter, at personalet skal overvåge, om besøgene bliver ude på terrassen, eller om de pårørende holder afstand.
– Det er FOA’s medlemmer, som står ude i front og skal sanktionere det her. Hvis en pårørende krammer sin ægtefælle under besøget, skal de ansatte så gå hen og lægge dem i benlås, eller hvad skal de gøre, spørger Torben K. Hollmann.
Han pointerer, at det er nødvendigt med en grundig drøftelse, før politikerne begynder en eventuel åbning af ældreområdet.
– Det vigtigste er, at det bliver fagligheden, der kommer til at styre åbningen og ikke følelserne. Der skal være fuldstændig klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som alle kommuner i hele landet skal følge. Alt andet vil være en katastrofe, siger Torben K. Hollmann.
Flere indlagte
Sundhedsmyndighederne har i skrivende stund ikke overblik over, hvor mange af landets plejehjem, der har været ramt af smitte. Indtil videre har Danmark dog været skånet for den voldsomme smittespredning på plejehjem, som er set i udlandet.
– Men situationen er meget skrøbelig, og det skal ikke gå galt på ret mange plejehjem, før vi står med en voldsom stigning i antallet af indlæggelser. Vi ved jo, at når borgere over 80 år får corona, så er der stor risiko for, at de både skal på intensiv og bruge en respirator, siger Torben K. Hollmann.
Derfor er det helt afgørende for både de ældre og resten af samfundet, at vi holder smitten ude af landets plejehjem, påpeger formanden.
– Hvis åbningen går galt, og vi får smitte ind på ældreområdet, så kan det lægge sygehusene ned. Det har vi set i andre lande, siger Torben K. Hollmann.
Afsavn og isolation
Ældre Sagen krævede i sidste uge en plan for genåbning af landets plejehjem. Isoleringen af de svækkede ældre er så voldsom, at det muligvis redder dem fra coronavirussen, men i sidste ende kan det skabe alvorlige problemer som depression og funktionsnedsættelser, lyder det fra Ældre Sagen.
– Vi hører så mange hjerteskærende fortællinger fra pårørende, som ikke kan komme i kontakt med deres familiemedlemmer, og derfor er vi glade for, at regeringen har åbnet forhandlinger om, hvordan vi kan begynde en sikker oplukning. Det er jo det, vi alle sammen går efter. Vi er meget opmærksomme på, at en oplukning hverken må udsætte de ansatte eller beboerne for smitterisiko, siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.
Han har flere bud på, hvordan plejehjemmene kan lukke lige så stille op uden at øge smitterisikoen.
– I Holland har de lavet besøgsrum, hvor de ældre og deres pårørende er adskilt af glas, men hvor der er opstillet mikrofoner og højtalere, så de kan se hinanden og tale sammen uden smitterisiko. Et andet forslag er, at alle plejehjem bliver gennemdigitaliserede og får bemanding til at hjælpe de ældre med at få kontakt til deres pårørende over for eksempel Skype, siger Bjarne Hastrup.
Resten af livet
To tredjedele af beboerne på landets plejehjem er ramt af demens, og de er ekstra hårdt ramt af situationen. De tåler dårligt at blive smittet med coronavirus, og samtidig lider de under en isolation, som de i mange tilfælde ikke forstår.
– Ældre med demens vil have sværere ved at overleve end andre. Deres sygdom gør dem generelt svækkede og lettere modtagelige for infektioner. Oven i det har de højere risiko for at blive smittet, fordi de ikke forstår det med at vaske hænder og holde afstand, siger Gunhild Waldemar, professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
Samtidig er mennesker med demens ekstra følsomme overfor den isolation, som besøgsforbuddet medfører.
– Det er en almindelig vrangforestilling hos demente, at de tror, de er blevet forladt af deres familie, og besøgsforbuddet giver desværre god næring til den vrangforestilling. Hvis forbuddet varer flere måneder, er der også en risiko for, at de ikke kan kende deres familie igen, siger Gunhild Waldemar.
Og for mennesker med svær demens er de moderne digitale muligheder ikke synderligt brugbare.
– De er meget afhængige af at have besøg af deres pårørende. De er ude af stand til at tale i telefon eller FaceTime. De er afhængige af at se den, de taler med, sådan helt fysisk, siger Gunhild Waldemar.
En åbning af landets plejehjem er derfor en hårfin balance mellem risikoen for smitte og livskvaliteten i et liv uden besøg. En balance, som bliver vanskeligere jo længere tid, epidemien varer.
– Vi taler her om mennesker, som har en kort restlevetid. Når man først er kommet på plejehjem, vil ens restlevetid typisk være mindre end to år. Nogle steder blot et enkelt år, og dermed kan vi se frem til, at der i resten af beboernes liv vil være coronavirus i omløb, siger Gunhild Waldemar.
Hun fortæller, at isolationen i værste fald kan føre til depression eller udadreagerende adfærd, som igen kan medføre risiko for overmedicinering.
– For mennesker med demens er det ikke kun farligt at blive smittet. Det er også farligt at blive efterladt alene, og derfor mener jeg, at vi må overveje, om vi kan åbne i et eller andet omfang. Selvfølgelig under monitorering af effekten. Det kan blive nødvendigt at trække en lempelse tilbage igen, og derfor skal man heller ikke gå for hurtigt frem, understreger Gunhild Waldemar.
Angst og søvnløshed
Beboerne på landets plejehjem er afhængige af, hvad politikerne beslutter, men også landets øvrige ældre er blevet bedt om at undgå unødig kontakt med andre for at mindske smitterisikoen. Og uden besøg af familien og turen i ældrecentret kan ensomheden gnave ekstra dybt.
– Mange ældre har allerede et meget spinkelt socialt netværk og er vant til at være meget overladt til sig selv. Men netop derfor er de huller i aleneheden, hvor de får besøg af familien eller går til bridge i ældreklubben, af meget stor betydning for dem, siger Ida Koch, psykolog og specialist i supervision og psykoterapi.
Ida Koch er desuden tidligere lektor i kriminologi ved Københavns Universitet og har i 25 år forsket i følgevirkningerne af isolation under varetægt. Forskning som gang på gang har vist, at det er usundt for mennesker at blive socialt isoleret.
– Det gælder naturligvis også ældre. Især ældre, som bor alene, kan blive hårdt ramt og få symptomer som søvnløshed, angst og depression. Samtidig kan det ramme de kognitive evner og fysikken, hvis de ældre ikke holder sig i gang, siger Ida Koch.
Coronaepidemien sætter os dermed i et nyt og ukendt dilemma, som der ikke umiddelbart er en enkel løsning på, siger hun.
– De ældre kan dø af den her møgvirus, men følgevirkningerne ved at leve isoleret kan også være ganske voldsomme. Især de ældre, som ikke er på nettet, er på mange måder prisgivet, fordi de ikke kan deltage i den digitale verden og på den måde få kontakt med familie og venner, siger Ida Koch.
Et kedeligt efterår
Det skabte en del opmærksomhed, da EU-formanden Ursula von der Leyen sagde til den tyske avis Bild am Sonntag, at ældre må indstille sig på at leve i isolation frem til 2021, hvor en vaccine mod coronavirus forhåbentlig er klar.
– Tankegangen er forståelig ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, i og med at de ældre risikerer at blive hårdt ramt, men det er også ganske friskt at sige, at de ældre bare skal isolere sig. Der kan jo gå halvandet år, og så lang tids isolation vil få alvorlige konsekvenser for de ældre både mentalt og fysisk, siger Ida Koch.
For hende er dilemmaet ikke bare en teoretisk diskussion. Hun er med sine 74 år selv i risikogruppen.
– Vi er i vores livs efterår, og det er da en kedelig måde at slutte det hele af på. Vi ved jo ikke, om vi skal leve med de her restriktioner resten af vores liv, siger Ida Koch. • gij@kl.dk