Ny Viden

tekst Mads Brandsen

Hvor er skolens praktikere blevet af?

Selv om det giver sig selv, at børn går i skole for at lære, er der mere i det. Det handler også om sociologi, filosofi, pædagogik, didaktik og psykologi. Teorier og tænkere, der serveres forholdsvist let fordøjeligt, og som kan læses fra en ende til anden. I bogen ”Hvorfor går børn i skole” bør kapitlerne om demokrati som livsform i klassen og dannelsesperspektivet fremhæves. Praktikernes vinkel savnes dog i høj grad. Lærerne, skolelederne og forældrene nævnes, men bidrager ikke. Bogen er dog velegnet som lærebog, ligesom alle skoleinteresserede kan have glæde af den. •

Læs hele anmeldelsen på danskekommuner.dk.

Danmark indtager digital topplacering

Digitalisering /// Danmark er et af EU’s mest digitale lande. 97 procent af befolkningen mellem 16 og 74 år er på internettet, og når det kommer til danskernes digitale færdigheder, kan kun tyskerne være med på samme niveau. Ifølge EU-Kommissionens årlige digitaliseringsredegørelse, har 70 procent af danskerne færdigheder på basalt eller over basalt niveau. EU-gennemsnittet er på 58 procent. Kompetencerne afspejler sig også i, at danskerne sammen med hollænderne har EU-rekord i digitalt hjemmearbejde. 50 procent af de 25-64-årige har arbejdet hjemme via internettet mindst en gang i løbet af et år. •

Ophævet anlægsloft giver 3.000 job

Beskæftigelse /// Det kommer til at kunne mærkes på beskæftigelsen, at regeringen for at få gang i økonomien under coronakrisen har ophævet anlægsloftet. Hvis kommunerne, som KL skønner, fremrykker kommunale anlæg for op til 2,5 milliarder kroner, vil det i resten af 2020 skabe job til 2.200 årsværk – svarende til 3.000 personer. Det vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hvis halvdelen af investeringerne er anlæg og den anden halvdel renoveringer, vil cirka 1.500 årsværk vil være placeret i bygge- og anlægssektoren, mens servicesektoren får 500 årsværk og industrien 200 årsværk. •

Hver syvende dansker er online-demokrat

Demokrati /// Flere bruger internettet til at tage del i demokratiske handlinger såsom afstemninger, høringer eller underskriftsindsamlinger. Mens det for seks år siden var 11 procent af befolkningen, der svarede, at de havde deltaget i online-demokrati, var andelen i 2019 steget til 15 procent, oplyser Danmarks Statistik. Det er borgere med lange videregående uddannelser, der i særlig grad har taget online-demokrati til sig, mens det på tværs af uddannelser særligt er de 16-50-årige, der er aktive på tasterne. På EU-plan indtager Danmark sammen med Finland femtepladsen i online-demokrati. •

Coronakrisen koster 150 milliarder kroner

Økonomi /// Coronakrisen er den værste økonomiske nedtur siden 1930’erne, lyder det fra Den Internationale Valutafond, IMF. For Danmarks vedkommende spår organisationen, at BNP falder med 6,5 procent – eller 150 milliarder kroner. Til gengæld for-
venter IMF ikke, at lønmodtagerne bliver nær så hårdt ramt herhjemme. Hjælpepakkerne vil hindre konkurser og sikre, at den økonomiske aktivitet hurtigt normaliseres. Det betyder, at ledigheden kun vil stige til 6,5 procent, vurderer IMF, der desuden tror på bedre tider i 2021. Her ventes Danmarks BNP at stige med 6 procent. •

Hjemmearbejde vil vinde mere frem

Arbejdsliv /// Coronakrisen har gjort hjemmearbejdet til den nye normaltilstand – og det vil lederne tage bestik af, når vi er omme på den anden side af restriktionerne. Det indikerer en undersøgelse foretaget blandt 1.298 offentligt og privatansatte medlemmer af fagforeningen Lederne i hvert fald. Her svarer 20 procent, at de forventer, at de ansatte kommer til at arbejde mere hjemme fremover, mens 69 procent forventer, at mængden af hjemmearbejde vil være den samme som før krisen. Kun tre procent ser for sig, at der bliver mindre hjemmearbejde. •