Enkeltsagerne fylder for meget i byrådene

42 procent af landets byrådspolitikere mener, at byrådene bruger for meget tid på at behandle enkeltsager og for lidt tid på visioner og langsigtede strategier.

tekst Mads Brandsen

Tilladelser til byggerier, borgere, der er kommet i klemme i systemet, og udvalgsmedlemmer, der bruger standsningsretten. 

Det er tre eksempler på mindre enkeltsager, som landets kommunalbestyrelser tager stilling til – og som ifølge 42 procent af landets lokalpolitikere fylder for meget. 55 procent mener, at der er en passende fordeling mellem store og langsigtede sager og mindre enkeltsager, mens blot tre procent mener, at de store sager fylder for meget.

Det viser en rundspørge til alle landets kommunalpolitikere, som Danske Kommuner har foretaget.

Lars Carstensen (K), der er formand for udvalget for digitalisering og innovation i Furesø, hører til de 42 procent, der synes, at enkeltsagerne har fået overtaget. Han peger på små lokale sager som lukningen af en børnehave, en ny kunstgræsbane eller en ny sti som eksempler på temaer, der stjæler dagsordenen. 

– Jeg har kæmpet for, at vi bliver bedre til at sætte det lange lys på. Vi kigger hele tiden ud i en fremtidshorisont på maksimalt tre år. Der er bare nogle gange brug for, at vi kigger flere år frem, så vi er helt sikre på, at vi træffer de rigtige beslutninger. Det er vores opgave som politikere at have det lange sigte, siger Lars Carstensen. 

##ContentBoxStart##257023##ContentBoxEnd##

Uspiselige spareforslag

Det gælder blandt andet i forhold til planlægning af nye boligområder i kommunen.

Under de årlige budgetforhandlinger oplever han også, at enkeltsager kommer til at fylde meget. For eksempel når forvaltningen i et sparekatalog lister den økonomiske besparelse ved lukninger af aktiviteter, som byrådsflertallet ikke kunne drømme om at pille ved.

– Det kan vi så bruge meget tid på at pille ud og understrege, at vi ikke vil spare på, siger han.

Det er vel ikke forvaltningens skyld?

– Nej, den gør sådan set bare, hvad den skal, og hvad vi beder den om, fastslår Lars Carstensen. 

I Tønder mener kommunalbestyrelsesmedlem Thomas Ørting Jørgensen (Borgerlisten), at der bruges al for meget tid på forvaltning  og sagsbehandling – på bekostning af udvikling.

– Vi har kun én udfordring i Tønder – og det er affolkning. Den har til gengæld enorme konsekvenser for alle. Jeg savner, at vi bruger flere kræfter på at diskutere, hvordan vi skaber forudsætningerne for øget bosætning. Jeg har svært ved at acceptere, at vi stiller os tilfredse med blot at forvalte den affolkning, der finder sted. Vi føler os tilsyneladende tryggere ved at gøre, som vi plejer, kynisk sagt – trygge ved at agere som forvaltningens forlængede arm i håndteringen af den demografiske udvikling, fremfor at arbejde benhårdt og langsigtet på at øge bosætningen, siger han. 

Det handler også meget om den politiske kultur, påpeger han.

– Mange politikere har vænnet sig til, at vi i høj grad forvalter. Det er op til borgmesteren at skabe en politisk kultur, der gør det muligt og opmuntrer til, at vi udfordrer tingenes tilstand, og at vi tør være uenige undervejs, siger Thomas Ørting Jørgensen.

Enkeltsager kan tage timer at behandle i byrådet – og ikke mindst, hvis der er tale om en sag om parkeringspladser, fortæller Karl Magnus Bidstrup (S), byrådsmedlem i Svendborg Kommune. 

– Hver eneste gang, det handler om parkeringspladser, ender det med at dele byrådet i to blokke. Og det er ligegyldigt, om det blot handler om tre pladser, vi skal tage stilling til, siger han.

Hvad synes du om, at det er sådan?

– Både blandt politikere og medier, synes jeg, interessen for små sager er alt for stor – og interessen for de større visioner, strategier og politikker er tilsvarende for lille. Det er måske naturligt, men det udstiller os byrådspolitikere som meget mere uenige, end tilfældet i virkeligheden er.

Oplever du, at visse politikere – og medier – har en interesse i, at det er sådan?

– Det ved jeg ikke. Men den mistanke kan man i hvert fald have, lyder det fra Karl Magnus Bidstrup. 

##ContentBoxStart##257024##ContentBoxEnd##

Ikke vores opgave

Anne Marie Geisler Andersen (R), der har en fortid i både Københavns Borgerrepræsentation og Folketinget, sidder nu i Esbjerg Byråd, hvor hun også oplever, at enkeltsagerne fylder mere end godt er. 

Forleden gik en borger, der havde fået frataget sin ledsager, til en Christiansborg-politiker, hvorefter det blev en sag i pressen, hvorved udvalget blev draget ind i sagen. 

– Jeg synes simpelthen ikke, det er i orden at forholde sig til en enkeltsag på den måde. Hvad med de andre borgere, der ikke har ressourcer til at komme i medierne, spørger hun og giver selv svaret:

– Vi kan jo ikke behandle en borger anderledes, bare fordi vedkommende er gået til pressen.

Ofte oplever hun også, at sager fra kommunens grønne udvalg – teknik- og byggeudvalget samt plan- og miljøudvalget – ender som enkeltsager, som via standsningsretten bliver bragt op i byrådet. 

– Jeg synes ikke, vi som byråd skal forholde os til sådan noget. Vi burde uddelegere det til forvaltningen, som så afgør sagerne efter retningslinjer fra os. Jeg synes, det er vigtigt, at vi diskuterer det helt generelle. Vi skal ikke sidde og tage stilling til en svinefarm eller en altan. Det ender bare med, at det bliver usaglige hensyn, der afgør beslutningerne, siger Anne Marie Geisler Andersen.

Med usaglig mener hun, at der altid er et byrådsmedlem, der kender en eller anden, som berøres af en given beslutning.

– Så er Esbjerg bare heller ikke større, siger hun.

Inge Dinis (S), der er byrådsmedlem i Ikast-Brande, kender godt til, når der går geografi i enkeltsagerne. 

– Som byrådsmedlem skal man kunne se kommunen i helikopterperspektiv. Derfor kan det være problematisk, at man bringer sager op fra det lokalområde, man selv kommer fra, siger hun.

Det ender i værste fald med, at byrådet ikke træffer de bedste beslutninger, mener Inge Dinis.

– Vi skal sætte os ind i sagerne, og det nytter heller ikke, at vi prioriterer et område, fordi der tilfældigvis er et byrådsmedlem, der bor der. 

Siden kommunalvalget 2017, hvor en stor del af byrådet blev skiftet ud, er der kun blevet endnu mere sognerådspolitik, mener hun.

– Jeg forstår godt, det kan være svært at være nyvalgt. Man skal lige finde ud af, hvordan rollen er, og hvordan man håndterer det at have et bagland. Der må man bare forstå, at man er politiker for alle i hele kommunen, siger Inge Dinis. • mdbr@kl.dk