Strid om forpligtelsen overfor veteraner
tekst Frederik Overby Vinding
Aarhus Kommune har vedtaget en ny veteranstrategi. Den skal tage hånd om veteranerne og deres pårørende i Danmarks andenstørste kommune, hvor der bor omkring 1.400 veteraner. Veteraner er personer, der har været udsendt af den danske stat i mindst én international mission. Det kan både dreje sig om soldater, politibetjente, sundhedspersonale og lignende.
Hos Veteranalliancen, der er en organisation, der arbejder for at forbedre veteraners vilkår, er der utilfredshed med, at kommunen har valgt at lave en strategi i stedet for en politik. Her mener man, at der er forskel på, om man som kommune har en politik eller en strategi.
– Jeg vil understrege, at det ikke er en veteranpolitik, Aarhus har fået, for en politik forpligter. Det her er en veteranstrategi, den forpligter ingen. Det er ligesom et forståelsespapir eller en hensigtserklæring eller en serviet på en restaurant, man har skrevet nogle ord på, siger Claus Stenberg, som er talsmand for Veteranalliancen.
Claus Stenberg frygter, at en strategi bliver brugt som noget symbolsk og derefter parkeret i en skuffe.
Ordkløveri
På nationalt plan findes der en overordnet veteranpolitik. Den bliver udmøntet igennem Veterancentret, der er Forsvarets institution, der koordinerer støtten til soldater, veteraner, efterladte og pårørende. Men kommunerne tager sig hovedsageligt af det sociale aspekt.
– Veterancentret leverer for eksempel ikke akutboliger og misbrugsbehandling, da dette er kommunernes serviceforpligtelse. For at leve op til dem kunne man sætte en barre og definere et niveau, som veteraner og deres familier kan forvente, at vi bakker op om i Aarhus Kommune under den her veteranpolitik, som, jeg synes, man skulle kalde den, hvis den skulle forpligte nogen til noget som helst, siger Claus Stenberg.
Byrådsmedlem Peter Sporleder (K), der selv er veteran og for halvandet år stillede forslaget til en veteranstrategi som medlem af Venstre. Sporleder er siden skiftet til Konservative. Han mener ikke, at det betyder noget, om det hedder strategi eller politik.
– Det er ordkløveri. Jeg synes, at strategi dækker fint. Det her har ikke været et forsøg på at sige, at vi ikke forpligter os. For os, der har lavet den her strategi, har det vigtigste været, at vi har lavet noget, som kunne hjælpe vores veteraner. Det betyder ikke noget, om man så kalder det en strategi eller en politik. For vi er som kommune i lige så høj grad forpligtede af den her strategi, som hvis vi havde lavet en politik, siger han.
Veteranrådgivere
Strategien indeholder fire punkter, der blandt andet handler om anerkendelse, tilgængelighed og samarbejde med organisationer og frivillige foreninger.
I alt kommer det til at koste 1,15 millioner kroner. En del af pengene skal bruges på to veteranrådgivere, der tilsammen skal fylde halvanden stilling. Den ene kommer til at være en fuldtidsstilling i Kultur- og Borgerservice-forvaltningen, mens den halve stilling skal forankres hos sociale forhold og beskæftigelse.
Resten af pengene skal fordeles mellem understøttende aktiviteter – kommunikation og formidling, opkvalificering og videndeling i netværk af fagpersoner samt evaluering – og tilbud til veteraner og pårørende.
Rådgiverne skal fungere som en indgang til kommunen, koordinere indsatsen udadtil og internt i kommunen, samarbejde med eksterne og styrke den opsøgende indsats i forhold til de mest udsatte veteraner.
Claus Stenberg er meget skeptisk overfor at have andet end fuldtidsstillinger på området. Han er bange for, at medarbejderne bare får tilføjet en ”skråstregsstilling” og dermed har andre tidskrævende opgaver, der kan tilsidesætte behovet hos veteranerne.
– I de bedste kommuner er det en fokuseret fuldtidsstilling. Det er det i Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Vejen, Nyborg og Slagelse. Der kan man ikke have en jobcentermedarbejder med fire skråstregsfunktioner, der både tager sig af sygedagpenge, veteraner og nogle andre udsatte, siger han og fortsætter:
– De har større tilgang af veteraner, der søger deres hjælp, de er mere synlige til de forskellige arrangementer, fordi de har tiden til det og har opbakning til at komme ud og vise, at kommunen fokuserer på det her, siger han.
I strategien står der også, at kommunen vil lave forsøg med ’peer-uddannelse’ af veteraner, som ønsker at fungere som frivillige hjælpere for andre veteraner.
Claus Stenberg forstår ikke, hvorfor det skal på forsøgsordning. Ifølge ham er det et anerkendt middel, der virker og er blevet professionaliseret og praktiseret længe.
– Hvorfor er det, at Aarhus Kommune skal til at genopfinde den dybe tallerken og stiller spørgsmålstegn ved, om peer-støtte overhovedet virker. Natur Retreat for Veteraner på Strynø (rehabiliteringstilbud til veteraner, red.) har praktiseret det i fem til seks år nu. Det virker, og det har virket i årevis. Tag det i brug, siger han.
Peter Sporleder (K) er også positivt stemt over for konceptet, men ifølge ham er der ikke konkret evidens på, at det virker. Derfor er han også stemt for, at tilbuddet begynder som en forsøgsordning.
– Der er flere, der har prøvet det, men der ligger ikke noget evidens på det, så vi ved faktisk ikke, om det virker. Men vi har valgt at give det en chance, fordi vi synes, det er en god ide. Jeg er selv veteran, og jeg ved, hvor værdifuldt det er, når en veteran kommer til en anden veteran, og det vil vi gerne underbygge, siger han.
Opsøgende arbejde
##ContentBoxStart##258706##ContentBoxEnd##
Som nævnt står der også i strategien, at kommunen vil arbejde med en opsøgende indsats for de mere udsatte veteraner, som er tilbøjelige til at isolere sig og undgår kontakt med myndigheder og hjælpesystemer.
Selvom man har et estimat fra forsvaret, der siger, at der er omkring 1.400 veteraner i kommunen, så kan man ikke sætte tal på, hvor mange af disse eller deres pårørende modtager hjælp fra Aarhus Kommune. Der er ikke lovhjemmel til at foretage systematiske registreringer af, om borgeren er veteran eller pårørende. Det besværliggør den opsøgende indsats.
Claus Stenberg også i tvivl om, i hvor stor udstrækning kommunen vil udføre det opsøgende arbejde.
– Hvordan vil de være opsøgende? I hvilken udstrækning vil de være opsøgende? Hvor vil de være opsøgende? Vil de bare være opsøgende på veteranhjemmet, eller vil de ud i en skov med en lommelygte og lede efter ’Preben’, der har gemt sig derude i seks måneder? Det er nemt nok at skrive, at man vil være opsøgende, men hvad betyder det konkret, siger han og fortsætter:
– Jeg mener, det er alt for ukonkret. Det er en masse fluffy ord og meget løse hensigtserklæringer og buzzwords, man har smidt ind. Det med det opsøgende har været vores kæphest i flere år. Både i forhold til Veterancentret, men også kommunerne, siger han.
Claus Stenberg fremhæver Nyborg som det bedste sted i landet at være veteran.
Hvis jeg slår op i Nyborgs veteranpolitik, står der så mere konkret, hvordan de er opsøgende?
– Nej, i deres politik står der ikke konkret, hvordan de opsøger dem, men i praksis er deres koordinator meget opsøgende. Hun er ude i netværket og snakke med pårørende, aktører og civile.
Men kan det ske, at medarbejderne i Aarhus gør det om et halvt år, når de er kommet i gang med strategien?
– Det kunne sagtens ske, men hvorfor har man så ikke skrevet det ind i politikken, hvis det er det, man gerne vil? Lige nu har de ikke forpligtet sig til noget som helst. Vi to kan have den her samtale om et år, og de kan ikke have gjort noget som helst, og så vil du med rette kunne sige, at det havde de heller ikke forpligtet sig til, siger Claus Stenberg.
Peter Sporleder anerkender, at det er svært at være opsøgende, og at der ikke er ét korrekt svar, men han mener ikke, det er ved at gå i skoven, og han pointerer også, at der er planer om at holde tæt kontakt med organisationerne som for eksempel veteranhjemmene.
– Det er et stort issue at finde de mest udsatte veteraner, men vi kan ikke bare gå ud i skoven eller ud på gaden og finde en veteran, der har brug for hjælp, men vi skal have kontakten til de her organisationer og den vej inde være opsøgende. Fordi kommunen har to medarbejdere, som sidder klar til at hjælpe, betyder det ikke nødvendigvis, at veteranerne bare kommer af sig selv. De her medarbejdere skal ud på veteranhjemmene og andre steder, hvor veteraner kommer, siger han. frov@kl.dk