Vi har en klar aftale om forpligtende samarbejde og lokalt spillerum
tekst Thomas Kokholm Nielsen
”Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven”.
Sådan står der i den indledende tekst til ”Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne”, der i forrige uge blev indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation.
At man på den måde baserer en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager på en formulering og en beskrivelse af, hvordan et samarbejde skal foregå og med rum til lokale fortolkninger, må siges at være atypisk for den danske model. Aftalen indeholder ganske få faste mål for arbejdstiden.
På pressemødet efter aftalens underskrivelse kaldte lærernes forhandler Anders Bondo Christensen det for ”banebrydende nytænkning”. Den udlægning er Danmarks Lærerforenings formand for overenskomstudvalget, Gordon Ørskov Madsen, enig i. Han tegner til at blive DLF’s nye formand, efter Anders Bondo Christensen meddelte, at han trak sig som formand samme dag, som aftalen blev underskrevet.
– Det skelsættende er, at vi finder en ny måde at tænke arbejdstidsaftale på. Vi kan ikke slå op i en manual og sige, så og så lang er forberedelsestiden og så videre. Vi bygger den på drøftelser og samarbejde. Det er en helt ny måde at tænke aftale på, som ikke findes andre steder på arbejdsmarkedet, siger Gordon Ørskov Madsen.
Han glæder sig grundlæggende over, at parterne valgte at lytte til Lærerkommissionens anbefalinger om at følge ”samarbejdssporet”.
– Det var det, der bragte parterne ud af de fastlåste positioner, som de havde befundet sig i siden konflikten i 2013, siger Gordon Ørskov Madsen.
Klarhed over opgaven
Det, der ligger i det forpligtende samarbejde, er, at der skal skabes klarhed og gennemsigtighed i forhold til skolens prioritering af opgaverne.
– Det betyder, at man skal skabe sammenhæng mellem de overordnede politiske beslutninger og prioriteringen af opgaverne i skolen. Den forpligtelse er der ikke i dag. I dag kan en kommune træffe beslutninger om, hvad skolerne skal gøre uden at gøre sig nogen overvejelser over, hvordan man får det til at hænge sammen i den almindelige skolehverdag, siger Gordon Ørskov Madsen.
Aftalen betyder, at det er slut med at lave store forkromede målsætninger, hvis man ikke samtidig kan fremlægge en klar plan for, hvordan det skal kunne lade sig gøre inden for det eksisterende timetal.
– Et eksempel kunne være, at man politisk træffer beslutning om, at der skal være læsevejledning i dansk og matematik i kommunens skoler. Det kan sagtens være fornuftigt. Men det er kun fornuftigt, hvis det indebærer en prioritering af alt det andet, der foregår på skolen – undervisning, forberedelse, skolehjemsamarbejde, inklusion og så videre, siger han.
##ContentBoxStart##259021##ContentBoxEnd##
Der står i aftalen, at man overordnet skal angive et gennemsnitligt timetal for opgaverne i kommunen, og så skal man redegøre for, hvordan det hænger sammen med den samlede opgaveløsning, forklarer Gordon Ørskov Madsen.
Der skal altså laves en overordnet prioritering i kommunen, men også ude på den enkelte skole er der retningslinjer for, hvordan opgaverne skal prioriteres i et tæt forpligtende samarbejde mellem skoleledelsen, tillidsrepræsentanter og lærerne.
– Skolens ledelse kommer med et udspil til en opgaveoversigt. Ledelsen har i sidste ende beslutningskompetencen, men beslutningen kan først tages efter en drøftelse med lærergruppen, der skaber indsigt, overblik og indflydelse på opgaverne. Det gælder både samlet for skolen, men også for den enkelte lærer. Det skaber fælles forståelse for opgaven, retning og tydelig ledelse. Det var også en af Lærerkommissionen konklusioner, siger Gordon Ørskov Madsen.
Ledelsesretten, som kommunerne fik ved lovindgrebet i konflikten i 2013, er der sådan set stadig, men der følger omfattende forpligtelser med.
– Man kan ikke lede hen over hovedet på lærerne. Man skal forklare sig. Der skal være indblik, overblik og indflydelse, siger Gordon Ørskov Madsen.
Hvad med forberedelsen?
Lærerkommissionens rapport påpegede, at mange lærere oplever, at forberedelsestiden er under pres. Den nye aftale sætter som sagt
ikke tidsmål for forberedelsen men indeholder formuleringer, der sætter beskyttende rammer omkring forberedelsestiden.
– Der står rigtig mange steder i aftalen, at man i planlægningen skal sørge for, at der skal være et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. På opgaveoversigten skal der stå den estimerede tid. Der står også, at ledelsen skal sørge for, at der ikke kommer flere opgaver til i løbet af året. Det skal ske i samarbejde med læreren, så forberedelsestiden ikke bliver spist af andet. Man kan som lærer også bede om at få forberedelsestiden skemalagt. Der er ikke indlagt en faktor, men der er indlagt en beskyttelse af forberedelsen, siger Gordon Ørskov Madsen.
Arbejdstidsaftalen sætter i virkeligheden vide rammer for lokale fortolkninger. Det ser Danmarks Lærerforening ikke som et problem.
– Som centrale parter har vi bestræbt os på at lave et lokalt spillerum. Vi vil gerne skabe ejerskab og engagement, for det, tror vi, er vejen til en bedre skole – et bedre arbejdsmiljø for lærerne og bedre resultater i skolen. Der er flere måder, hvorpå man kan udfylde den her aftale. Og hvis man er enige – kommune, tillidsrepræsentanter og lærere – så er det glimrende, siger Gordon Ørskov Madsen.
##ContentBoxStart##259019##ContentBoxEnd##
En ny epoke
Såfremt den nye arbejdstidsaftale stemmes igennem af KL’s bestyrelse og Danmark Lærerforenings medlemmer, så kan en ny tid for folkeskolen begynde, mener KL’s formand for børne- og skoleudvalget, Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S).
– Det er meget, meget vigtigt det her. Jeg er glad, og jeg er lettet. Det er helt afgørende for folkeskolen. Det er meget vigtigt, at arbejdsgivere og medarbejdere har et fællesskab om at løfte opgaven i folkeskolen. Det har de i praksis i hverdagen, og det skal det også være praksis mellem parterne på centralt hold. Der har været et åbent sår siden 2013, som hele tiden har været tilstede i rummet. Det har været en begrænsning for den tillid, der er nødvendig, siger han.
– Det har været hamrende svære forhandlinger. Og KL har også skullet flytte sig rigtig meget, for at det skulle kunne lade sig gøre. Jeg håber to ting: Et ja til aftalen, og at de nye rammer vil blive taget i brug til glæde for folkeskolen, siger Thomas Gyldal Petersen.
KL’s bestyrelse skal tage stilling på bestyrelsesmødet i denne uge, torsdag den 27. august.
89 kommuner har lokalaftaler med lærerkredsen. Nogle af dem er tæt på at leve op til rammerne i den nye arbejdstidsaftale. Andre er længere fra.
– Uanset hvad kommer man til at mærke det her, og man kommer til at lægge sig ind i det samarbejdsspor, der er beskrevet i aftalen. Det vil betyde forandringer alle steder. Der er nye rammer og nye forventninger til samarbejdet. Uanset om man har den ene eller den anden aftale lokalt. Det er en ny samtale, der begynder med det her, siger Thomas Gyldal Petersen. Aftalen virker til at stille store krav til ledelsen på den enkelte skole. Der er dog kun glæde at spore hos formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.
– Mentalt set er aftalen sindssygt afgørende. Det skaber en ro ind i skoleverdenen og i organisationsverdenen, at to parter, der har kæmpet mod hinanden i syv år, nu har fundet hinanden. Jeg tror, det er svært for omgivelserne at forstå, hvor vigtigt det bliver, siger Claus Hjortdal.
Arbejdstidsaftalen vil få forskellig betydning og kræve noget forskelligt, alt efter hvilken kommune man er i.
– De kommuner og skoler, hvor man har en lokalaftale, og hvor samarbejdet har fungeret rigtig godt, vil måske ikke mærke den store forskel. Men aftalen gør, at samtlige kommuner, skoleledere og tillidsrepræsentanter er forpligtede på samarbejdet. Det vil nogle skoler og kommuner opleve som noget nyt og positivt, og andre vil sige, det har vi gjort i mange år, mener Claus Hjortdal.
Hvad nu hvis?
Ingen af parterne er særligt interesserede i at tale om, hvad der sker, hvis man ikke kan få det frivillige samarbejde til at fungere, og der opstår lokal konflikt.
– Min forventning er, at alle vil gøre sig de største anstrengelser for at give aftalen det liv, den skal have. Vi (KL, red.) skal understøtte, at alle kan tage det ansvar på sig, hvis der er tvivl og usikkerhed. Men først og fremmest skabes skolen lokalt i samspillet mellem den enkelte skole, den enkelte kommunalbestyrelse, forvaltningen, skolelederen og medarbejdere, siger Thomas Gyldal Petersen.
Der er i aftalen indbygget en plan for, hvad der kan gøres, hvis der opstår konflikt. I den situation kan parterne, KL og Lærernes Centralorganisation, inddrages og stille med et rådgivningshold, der kan komme med anbefalinger. Det kan for eksempel være inspiration fra andre kommuner.
– Vi har aftalt, at der er en inddragelsesmulighed, så man kan få rådgivning, hvis man ikke kan få det til at fungere. Der er selvfølgelig også det fagretlige system, hvis vi mener, der er ting i aftalen, der ikke bliver overholdt. Det er jo en aftale og ikke varm luft i ringbind, siger Gordon Ørskov Madsen.
##ContentBoxStart##259020##ContentBoxEnd##
Lærerne stemmer
Urafstemningen blandt de omkring 50.000 stemmeberettigede medlemmer af Danmarks Lærerforeningen er gået i gang.
Gordon Ørskov Madsen håber og tror, at der er flertal for et ja. Han vurderer, at mange lærere vil mene, at aftalen er bedre end at blive regeret ved lov. Med aftalen slipper man endeligt af med den forkætrede lov 409, der har bestemt lærernes arbejdstid siden konflikten.
– Med loven blev organisationen og tillidsrepræsentanter sat ud sidelinjen. Ledelsen bestemte. Alle har erkendt, at det ikke er den måde, vi skaber god skole på. Det vigtigste ved den her aftale er, at man skaber fælles retning. God skole er noget, vi laver sammen, siger Gordon Ørskov Madsen.
Lærerne kan stemme frem til 31. september. • tkn@kl.dk
YDERLIGERE MATERIALE
-
PDFDK-14-side-14-17.pdf