Lolland skærer ind til benet: Det grænser til det vanvittige
– ”Nød lærer nøgen kvinde at spinde” – er det ikke sådan, man siger?
Således indleder Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), kækt. Da Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed i juni offentliggjorde sin analyse af kommunernes udgifter til administration og ledelse, kunne han læse, at hans kommune bruger færrest penge pr. indbygger, når der er taget højde for kommunernes rammevilkår.
Det kan umiddelbart lyde som en succeshistorie, at man formår at holde administrationsudgifterne nede, men i Lolland Kommune klapper de ikke bare sådan lige i hænderne.
– Vi har været rigtig, rigtig pressede på vores velfærd. Vi har skullet spare nærmest hvert eneste år, og som politikere er det naturligt, at vi retter blikket mod administrationen og ser, om vi kan spare der. Det område er så sindssygt effektiviseret hos os, at det grænser til det vanvittige, siger Holger Schou Rasmussen.
Skizofrent forhold til analysen
Kommunaldirektør Thomas Knudsen er manden, der i det daglige har ansvaret for at få organisationen til at rulle med knappe ressourcer, og han har det samme lidt ambivalente forhold til analysen.
– Spørgsmålet er, om det overhovedet er noget succeskriterie at ligge lavest i sådan en undersøgelse. Vi har det lidt skizofrent med det, og det er også derfor, vi ikke har været ude at prale mere med det. På den ene side er det et udtryk for en nødvendighed, der bunder i vores økonomiske virkelighed. På den anden side er det ikke noget succeskriterie at have høje administrative udgifter, så i den forstand er det en succes, siger Thomas Knudsen.
Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og som han selv påpeger, så har han i en fjern fortid taget en ph.d. i benchmarking og produktionsøkonomi – så han føler sig godt klædt på til at give sit bud på, hvorvidt Lolland Kommune skal være stolt af analysens resultat.
– Både ja og nej – overvejende skal de selvfølgelig være stolte, for det viser, at de har formået at lave en række besparelser og tilpasse sig den pressede økonomi. Men hvis man for alvor skal være stolt, så kræver det også, at man føler, man ikke har behov for omkostningerne. Men de skal være stolte af, at de har gjort det eneste, de kunne gøre i den givne situation, siger Per Nikolaj Bukh.
Analysen
Med udgangspunkt i landsgennemsnittet for lønninger og både personaletal og regnskabstal har Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed analyseret, hvor mange penge alle landets kommuner bruger på administration og ledelse i årene fra 2017 til 2019.
Fordi befolkningssammensætningen er forskellig i de 98 kommuner, har man udregnet en benchmarkingindikator, som viser, om den enkelte kommune har højere eller lavere administrationsudgifter, end man kan forvente på baggrund af kommunens rammevilkår. Ligger man i index 100, bruger man, hvadforventes. Lolland Kommune ligger lavest på listen i index 81. Det svarer i Lollands tilfælde til 9.214 kroner pr. indbygger.
– Med de svagheder, den har, så er den her form for analyse lige nu det bedste bud på, hvordan man gør det op, siger Per Nikolaj Bukh, som bifalder, at man med benchmarkingindikatoren korrigerer for de forhold, der hersker i de forskellige kommuner.
##ContentBoxStart##259029##ContentBoxEnd##
Det samme gør de i Lolland Kommune, fortæller Holger Schou Rasmussen.
– Det, jeg er rigtig positiv over, er måden, man har lavet analysen på. Hvis man bare ser på, hvor mange penge vi bruger pr. indbygger, ligger vi lige over gennemsnittet, men her tager man højde for, at vi eksempelvis skal bruge rigtig mange jobkonsulenter og børnesagsbehandlere, fordi vi igennem mange år har fået flere af den type borgere. Pengene er ikke altid fulgt med, og derfor er jeg glad for, at der kommer et analysearbejde, som bekræfter det billede, vi selv har haft, siger borgmesteren.
For Per Nikolaj Bukh giver det god mening, at man i Lolland Kommune bifalder, at man i analysen har korrigeret for de forskellige rammevilkår.
– Hvis der er en liste, man helst ikke vil ligge i toppen af, så ligger Lolland altid i top eller blandt de øverste. Hvis man er ked af befolkningsafgang og af at have mange på overførselsindkomst, så er man ked af det i Lolland. Lolland er blevet nettoimportør af problemer.
Ros til administrationen
Som tidligere nævnt sidder de heller ikke bare og klapper i hænderne i Lolland Kommune. De meget lave administrationsomkostninger har sin pris, og det er borgmesteren pinligt bevidst om.
– Det er ikke uden konsekvens at have de laveste administrationsomkostninger. Bagsiden af medaljen er, at vores sagsbehandlere har rigtig mange sager og er pressede, siger Holger Schou Rasmussen og sender en stor tak til kommunens medarbejdere.
– Jeg er slet ikke i tvivl om, hvor stærkt de skal løbe, og hvor stort presset er. På ældreområdet har lederne op til 50 medarbejdere, som de hele tiden skal lave opfølgende samtaler med. At de kan få det til at hænge sammen er mig nogle gange en gåde, men det ser ud til at lykkes langt hen ad vejen. Men det viser også, at vi som kommune ikke kan presses mere.
– Der er helt sikkert opgaver, der ikke altid bliver løst, men så er det vigtigt for os lokalpolitikere at forsikre vores ledere om, at vi skal nok tage den på os, når der kommer påtaler fra forskellige styrelser om, at nu er der en eller anden kontrol, der ikke er blevet lavet, siger borgmesteren.
##ContentBoxStart##259030##ContentBoxEnd##
##ContentBoxStart##259031##ContentBoxEnd##
Kommunaldirektør Thomas Knudsen er også bevidst om, at den smalle administration kan give kvalitetsproblemer – men han er meget tilfreds med sine folk.
– Det er helt uden diskussion. Jeg er på 13. år imponeret over den ansvarlighed, der er i organisationen. Det privilegium, jeg har med en kronisk presset organisation, er, at vi tiltrækker de medarbejdere, der har lyst og vilje til at gøre en forskel. De, der søger job på ledelsesniveau, kender kommunens vilkår og ved, hvad de går ind til. De har samtidig lokale rødder og dermed en stor interesse i at gøre en forskel for netop Lolland – dér får jeg noget forærende.
Skåret ind til benet
Ser man på de rå tal i analysen, har Lolland Kommune faktisk løftet sine udgifter til administration og ledelse fra 2017 til 2019 – og det er der en ganske simpel forklaring på.
– Det er et udtryk for, at det niveau, vi havde sparet os ned til, ikke var holdbart i forhold til at opretholde kvaliteten, siger Thomas Knudsen og giver eksempler på, hvordan det lykkes at holde administrationsomkostningerne nede.
– Det er en kombination af flere ting. Vi har rullet en række kontorteknologier hårdt ud. Vi har ikke kørt så mange pilotprojekter. Når teknologien har været moden, har vi kørt den ud i hele organisationen og hentet nogle besparelser på det. Samtidig er der en ret stor bevidsthed om, hvad der er kernefunktioner, og det, der ikke er kernefunktioner, bliver ikke lavet. Min økonomiafdeling laver kun budget og regnskab – slut. Derudover får byrådsmedlemmerne lov at arbejde lidt mere, end deres kolleger i andre kommuner gør, fordi de ikke får betjening som eksempelvis talenotater, siger Thomas Knudsen.
Kan de andre lære noget?
Per Nikolaj Bukh anerkender, at Lolland Kommune er lykkedes med at skære sine udgifter til – men han mener ikke, at man med et knips med fingrene kan kopiere tiltagene i de kommuner, som bruger flere penge end Lolland.
– Man kan altid lære noget, men når man taler om benchmarking, er det tit ledsaget af sådan en fortælling om, at ”nu skal I bare gøre ligesom dem, der er gode til det, for så kan vi spare en hel masse penge – hvor svært kan det være?”. Men det skal man være varsom med. Den konklusion skal man ikke drage, men man skal selvfølgelig se på, om Lolland eksempelvis gør nogle ting helt anderledes end andre steder, siger Per Nikolaj Bukh.
Det er dog ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at skære så meget ned, som de gør i Lolland Kommune, og Thomas Knudsen mener da også, at man ideelt set bør ligge højere end index 81.
– Vi kan administrere på et forsvarligt niveau med den økonomi, vi har, men hvis vi havde en anden økonomi, burde vi bruge lidt flere penge på administration. Der er nogle steder, hvor vi arbejder lige på kanten.
– Ned til index 90 er det forsvarligt at drive en kommune inden for gældende lovgivning. I forhold til de sidste procent knirker det nok lidt mere. Jeg vil sige, at der er en del kommuner, der kan se på, hvordan vi organiserer og prioriterer nogle af de administrative funktioner. Der er nogle valg, som de ville kunne træffe, hvis den politiske vilje er til stede. Men det er de færreste, der sparer, hvis ikke de er nødt til det, siger Thomas Knudsen og bakkes op af sin borgmester.
– De, der ligger over index 100, kan skære ned, mener Holger Schou Rasmussen.
Borgmesteren er heller ikke bleg for at sige, at han gerne vil have flere penge til sin administration, men lige nu er de der ikke. Han har tidligere været ude med kritik af den nyeste udligningsreform, og han mener stadig, at Lolland i den forbindelse bør have flere penge.
– Den kommende periode kommer til at gå med at forklare folketingspolitikere, at man bør lave denne slags benchmarking på alle velfærdsområder, for så kan man sammenligne kommunerne objektivt. Jeg er sikker på, at vi på samtlige velfærdsområder ligger under index 100.
Én ting er dog sikker i Lolland Kommune, hvis man spørger kommunaldirektør Thomas Knudsen.
– Vi skal blive ved med at lede efter penge. •