"Du er da radikal, er du ikke?"

Efter et halvt års tilløb forlod Merete Due Paarup det Venstre, hun har været medlem af siden 2012 til fordel for Radikale Venstre.

tekst Mads Brandsen

##ContentBoxStart##259042##ContentBoxEnd##

Det var ikke helt nemt at være Merete Due Paarup sidste år. 

For mens hun på den ene side skulle forsvare og forklare partiets politik i rollen som gruppeformand for Venstre i Kolding, fik hun sværere og sværere ved at være i partiet, hvor udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg bagte kage for at fejre stramning nummer 100 af udlændingelovgivningen.

Det gjorde ikke tingene bedre, at Koldings økonomi var i en sådan forfatning, at hun under en budgettale måtte advare mod, at kommunen risikerer at blive sat under administration af ministeriet, hvis ikke der kommer bedre styr på økonomien.

– Jeg var ude med riven efter Støjberg nogle gange. Der var nogle situationer, hvor glasset simpelthen blev fyldt, og hvor jeg derfor meldte noget ud. Så fik jeg skældud og tæsk af bestyrelsen. Så meget, at jeg efterhånden havde blå mærker hele tiden. Det eskalerede det sidste år, fortæller Merete Due Paarup.

Først meldte hun ud, at hun ikke ville fortsætte som gruppeformand. Over for lokalpressen blev beslutningen nedtonet med, at det var helt uden dramatik. Men i virkeligheden var det for at få lidt mere luft.

– Så kunne jeg være mere frispiller og lidt mindre loyal. Det meldte vi ud 1. september. Det handlede ikke om uenighed, men om at jeg brugte for meget krudt på det negative, husker hun.

Stort spørgsmål

Men det gik heller ikke i længden.

– I løbet af efteråret traf jeg så beslutningen. Skulle jeg blive løsgænger, gå ind i et andet parti eller forlade politik helt.

Og det spørgsmål var i grunden ikke så svært at svare på. 

–  Jeg gik og mærkede efter, om jeg ville være i politik. Det ville jeg. Der var meget mere politik i mig. Jeg forsøgte først at påvirke Venstre indefra. Det gik ikke i min retning. Det så endda ud, som om Støjberg kunne blive formand. Det fyldte rigtig meget i mig – at jeg ikke kunne stå i det her parti og være glad for hende, siger Merete Due Paarup.

Men samtidig var det at forlade Venstre forbundet med en kæmpe risiko. Det fyldte også meget i hendes overvejelser, som stod på gennem et halvt års tid.

–  Jeg sad på et sikkert Venstre-mandat. Men til sidst måtte jeg sande, at det er vigtigere for mig at markere, hvad jeg mener, end at blive genvalgt.

Hvordan nåede du hen til den erkendelse?

–  Jeg lavede en god gammeldags SWOT-analyse (metode, hvor man afdækker svagheder, styrker, muligheder og trusler, red.). Så kunne jeg se, hvilke sider der vejede tungest på min vægtskål, fortæller hun.

Valget var i grunden ikke så svært, når alle overvejelserne var overstået. Der fandtes et parti, der havde de holdninger, der passede til hendes – nemlig Radikale Venstre. Partiet havde et mandat i byrådet, og derfor måtte hun gå lidt stille med dørene, følte hun. Det kunne ikke nytte noget, at det spredte sig som et rygte, at hun var ved at skifte parti.

– Jeg ringede til den radikale landsformand Svend Thorhauge, som jeg kendte i forvejen og fik en god snak med ham. Han havde lidt ventet min opringning, for han havde godt bemærket, når jeg var efter Inger Støjberg. Andre havde også jokende spurgt mig ”Du er da radikal, ikke?”, hvilket jeg selvfølgelig gled af på. Men det er jeg jo, siger Merete Due Paarup med smil i stemmen.

Merete ud af V, men ikke…

Skiftet fra et stort parti til et noget mindre har ikke været så svær, som man måske skulle tro.

– I Venstre var der virkelig langt til toppen. Jeg troede, man kunne gøre en forskel, men det var lidt af et pseudodemokrati. I Radikale Venstre har jeg fået en velkomst uden sidestykke. Jeg var med til nytårsstævne som relativt nyt medlem, hvor jeg blev taget godt imod, og Morten (Østergaard (R), politisk leder, red.) ringer og spørger om ting indimellem. Jeg føler, jeg er kommet hjem til spejderbevægelsen, jeg er rundet af, siger hun.

Det første stykke tid mødte hun en del negative reaktioner fra Venstres byrådsgruppe. Det kan hun sådan set godt forstå.

– Vi har jo været tætte kolleger i årevis og har også været til private fester hos hinanden. Det er jo på en måde et tillidsbrud, og det var lidt mærkeligt, men de fleste har jeg fået det rigtig godt med igen. Der gik dog lige noget tid, hvor jeg skulle have Venstre og dermed også borgmesteren lidt på afstand, siger Merete Due Paarup.

Vælgerne reagerede overvejende positivt, når man ser bort fra nogle sure kommentarer på Facebook og et par læserbreve. Alt i alt er hun derfor kun blevet bekræftet i, at hun traf den rette beslutning. 

– Mange har sagt til mig, at nu føler de endelig, de kan stemme på mig med god samvittighed, og at jeg vel stadig er mig selv. Det er jeg glad for, for det var også min vurdering, at der er tilpas mange af mine vælgere, der først og fremmest stemmer på mig og sekundært på Venstre. 

Apropos – er der stadig noget
Venstre i dig?

– Det er der da helt sikkert. Jeg er ikke i benhård opposition til Venstre lokalt. Jeg synes også stadig, Venstres principprogram er fornuftigt. Jeg synes bare, at partiet landspolitisk kommunikerer noget helt andet. • mdbr@kl.dk