
Nyt klimaværktøj skal hjælpe kommuner med at passe på beskyttet natur
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Hvordan vil ekstremregn og et stigende hav påvirke landskabet? Hvor vil vandet samle sig, og hvor kommer boliger og veje måske i farezonen? Og hvor kan man lave klimatilpasning, uden at sætte fredet natur over styr?
##ContentBoxStart##260902##ContentBoxEnd##
Det er den slags spørgsmål, som det nye cloud-baserede værktøj, KAMP, kan hjælpe kommunerne med at afklare. Med værktøjet kan kommunernes planlæggere interaktivt få et billede af, hvor og hvordan eksempelvis en 10-, 20-, eller 50-års hændelse påvirker landskab og bygninger. Formålet er at hjælpe kommunerne med planlægningen af klimatilpasningsindsatsen.
I værktøjet kan man for eksempel se beskyttet natur som Natura 2000, fredninger og beskyttede naturtyper som strandenge, søer og sump. På den måde kan man få et indledende indtryk af, om eventuelle klimatilpasningsløsninger såsom regnbassiner, dæmninger og dræninger kan komme til at gå ud over naturområder, som der gerne skal passes ekstra meget på.
Værktøjet er udviklet af Danmarks Miljøportal, der hører under Miljøstyrelsen.
– Værktøjet samler og viser på en enkel måde de nyeste nationale kort og klimadata. Det viser, hvor vandet i første omgang kan samle sig, og samtidig hvor påvirkede bygninger, veje og den værdifulde, beskyttede natur er. På få minutter kan man få et bud på, hvor der er mulige klimatilpasningsudfordringer, og hvor meget der kan blive berørt af stigende vandstand, siger kontorchef Henrik Hagen Olesen fra Miljøstyrelsen.
Kan skabe baggrund for innovation
I Jammerbugt Kommune skal man i 2021 arbejde med et projekt udsprunget af en aftale mellem KL og Danske Regioner om, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til at forudse kommende klimaoversvømmelser.
##ContentBoxStart##260903##ContentBoxEnd##
Kommunen fik derfor mulighed for at afprøve KAMP-systemet, og projektleder Heidi Egeberg Johansen mener, at det bliver et stærkt værktøj til at skabe overblik i arbejdet med lokalplaner og klimaindsatser i dagligdagen.
– Det formidler noget komplekst utroligt intuitivt og er så nemt at gå til, at man bliver inspireret til at undersøge relaterede emner nærmere, hvor man førhen nok ville nøjes med at finde det, man ledte efter. For mig at se, kan det skabe baggrund for innovation, siger Heidi Egeberg Johansen, der er koordinator for Digital Service i Jammerbugt Kommune.
– Det kan være svært at orientere sig mod alle de nationale projekter, der er i gang på klimaområdet. Med én indgang til data skabes en transparens, der hjælper os umådeligt meget i vores hverdag i kommunalt regi, siger hun.
Et stærkt dialogværktøj
Roskilde er en kommune, der har haft oversvømmelser tæt inde på livet, blandt andet med stormfloden i Roskilde Fjord i 2013. Kommunen har derfor været frontløber i forhold til klimatilpasning og at fremtidssikre sårbare områder.
##ContentBoxStart##260904##ContentBoxEnd##
Chefkonsulent for Plan og Udvikling i Roskilde Kommune, Lone Plovstrup, har i sit tidligere arbejde med klimatilpasning oplevet, at det har været svært at få motiveret kolleger til at samarbejde på grund af emnets høje kompleksitet.
– Nogle kollegaer er lidt tilbageholdende med at involvere sig i klimatilpasningsopgaven, da det typisk kræver meget arbejde. Men med KAMP kommer der et brugervenligt screeningsværktøj, der nemt og hurtigt giver overblik over, hvad vi skal være obs på og undersøge nærmere, siger Lone Plovstrup.
– Det kan også bruges som dialogværktøj over for borgere, hvor vi som kommune nemmere kan dokumentere, at forbud mod nye huse eller krav om at bygge på en bestemt måde Ikke er til for at genere, men for at fremtidssikre mod potentielle oversvømmelser, siger hun.
Vigtigt at data er forståelige
Klimatilpasning blev en del af planloven i 2018, og specialkonsulent for Plantilsyn og Dialog i Erhvervsstyrelsen René Paul Friis Hansen glæder sig over udsigten til brugervenlig adgang til data om klimatilpasning.
– Det er vigtigt, at kommunerne har adgang til de data, som de skal bruge for at kunne varetage deres opgaver i forhold til planloven. Det er væsentligt for os, at data udstilles på en måde, så de ikke kun er forståelige for dem med en specialiseret faglighed, men for alle der sidder med planlægningsopgaver, siger René Paul Friis Hansen og fortsætter:
– Det har hidtil været svært for kommunerne, med mindre de har store ressourcer eller et særligt kendskab til klimadata. Hvis det er nemmere at opdage områder i risiko, bliver vi også bedre til at undgå uheldige oversvømmelser i fremtiden, siger han.
KAMP er nu tilgængeligt i første version på Klimatilpasning.dk/vaerktoejer/kamp. Værktøjet vil i starten af 2021 blive udvidet med de kommende nye data og kort for højtstående grundvand i højere opløsning, som udvikles af GEUS i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
KAMP er udviklet til Klimatilpasning.dk af Danmarks Miljøportal i samarbejde med Miljøstyrelsen, KL, Danske Regioner, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Erhvervsstyrelsen.
Udviklingen af KAMP er finansieret af Miljøstyrelsen og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis initiativ for klima, terræn og vand. jki@kl.dk