New York, Samsø og Sønderborg er i klima-førertrøjen

Målet er helt klart: Kommunerne i DK2020-samarbejdet skal udvikle lokale klimaplaner, der lever op til Parisaftalen og viser vejen til netto-nuludledning senest i 2050. Samsø og Sønderborg kom først – og har nogle gode råd til de øvrige 64 kommuner.

tekst Mads Brandsen

##ContentBoxStart##260953##ContentBoxEnd##

Los Angeles, Rom, New York… – og Samsø og Sønderborg.

Det er ikke kun verdens største byer, der er i gang med at lave klimahandlingsplaner, der er i tråd med Parisaftalen. Det er også en lang række danske kommuner, der har tilsluttet sig DK2020-samarbejdet. 

Men på Samsø og i Sønderborg er man færdige. Samsøs plan fylder 39 sider og bygger i høj grad videre på øens erfaringer med vedvarende energi, som begyndte i 1999.

– Det har betydet, at det på nogle stræk har været en overkommelig opgave at lave klimahandlingsplanen. Men på den anden side er der også blevet stillet nogle helt nye krav, hvor vi har skullet tænke anderledes. Vi har været vant til at tænke i energibalance – om vi er selvforsynende – men har nu skullet tænke mere i CO2, siger Søren Stensgaard, der er forvaltningschef i Samsø Kommune.

Det nye har været at inddrage anvendelsen af arealerne i kommunen i ligningen. 

– Vi har måske hvilet lidt på laurbærrene, fordi vi har haft vindmøllerne. Men når vi tager landbruget med ind i regnestykket, ser det ikke så lyst ud. Det vidste vi også godt på forhånd. Når man som landmændene på Samsø dyrker kartofler og jordbær, skaber det en emission af lattergas svarende til hele transportsektoren på øen. Det har været spændende at arbejde med, siger Søren Stensgaard.

Så spændende, at Samsø ikke er kommet helt i mål.

– Vi har måttet operere med en manko. Med andre ord kommer vi altså ikke helt i mål. Vi har brug for nye samarbejder med landbruget. Til gengæld håndterer vi de største udfordringer. Hos os er færgerne de største miljøsyndere, siger Søren Stensgaard. 

Færgerne udleder mest

60 procent af den samlede udledning fra transportsektoren i kommunen stammer fra færgerne. Øens største færger sejler nu på naturgas, der indtil videre importeres fra Holland. Det skyldes, at der endnu ikke er en støtteordning på plads for biogas. Samsø Kommune har allerede udlagt et område til et biogasanlæg. 

Søren Stensgaards råd til andre kommuner er at begynde med de største udfordringer først.

– Find de fire største udfordringer CO2-mæssigt, og gør noget ved dem. Man kan bruge så meget krudt på noget, der flytter uendeligt lidt i det store billede. Og så vil jeg råde til, at man ser på det, man selv kan gøre, lyder det fra Søren Stensgaard.

For Samsøs vedkommende har der været megen dialog med landmændene, som kan gøre en stor forskel for klimaet i form af pløjefri dyrkning og udlægning af nye områder til skov. Det er Søren Stensgaards erfaring, at landmændene gerne vil være med.

 – Som kommune skal man forberede sig på at forklare, hvad de får ud af det. Men landmændene vil rigtig gerne. De er trætte af at være skurkene, når det kommer til klimaet. Tag en snak med formændene for landboforeningerne, og lav nogle konkrete projekter med dem, siger Søren Stensgaard, der gerne stiller sig til rådighed, hvis andre kommuner har spørgsmål i arbejdet med klimaplanerne.

– I er ikke alene på rejsen, og der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen. Vi er mange, der gerne vil hjælpe, siger han og tilføjer.

– Når vi som en af landets mindste kommuner har kunnet det her, tror jeg, alle kan det. 

##ContentBoxStart##260954##ContentBoxEnd##

Heller ikke alle svar på plads

I Sønderborg foregiver projektleder og planlægger Marie Grove heller ikke, at kommunens 105 sider lange klimahandlingsplan rummer svaret på alle udfordringerne. 

– Vi har ikke fundet alle svar. Vi skal arbejde videre med landbruget, og vi er nu gået i gang med at opdatere vores  klimatilpasningsplan . Det er nyt for os at koble CO2-reduktionerne med klimatilpasning, så det er et potentiale, vi skal arbejde videre med, siger hun.

I Sønderborg planlægger man at opsætte kystnære vindmøller. Den grønne el skal fremover også komme fra solcelleparker. 

Arbejdet med klimahandlingsplanen, der bygger på ’Climate Action Planning Framework’, som C40-bysamarbejdet har udviklet, har været omfattende, men meget givtigt. Marie Groves råd til andre kommuner er, at man får afsat tid til at arbejde med at få planen godt forankret.

– Selve rammen er meget systematisk og gør opmærksom på nogle mangler og potentialer undervejs. Vi havde vores forsyningsselskab med i styregruppen, hvilket var godt. Jeg tror, det er vigtigt, at man har god tid til at få alle med, siger Marie Grove.

Sønderborg Kommune har gennem ti år arbejdet med CO2-reduktioner, men har ikke i samme grad beskæftiget sig med klimatilpasning, da kommunen ikke står til at blive så hårdt ramt. 

– Nu har vi sat gang i nogle pilotprojekter med klimatilpasning, hvor vi også skal have borgerne med. Det har arbejdet med planen sat fokus på. Men vi er ikke i mål, når det kommer til at få landbruget ombord. Der skal vi have gang i mere dialog, siger hun. 

Nok er planerne færdige på Samsø og i Sønderborg, men det er arbejdet med at blive klimaneutral ikke. • mdbr@kl.dk