En OK21 til ”den stramme side”

Coronapandemien trækker skygger over dansk økonomi ud i fremtiden, og den højspændte situation i overenskomstforhandlingerne i 2018 skal helst ikke gentages. Det er bagtæppet for OK21-forhandlingerne, som skydes i gang i denne uge, siger KL’s forhandlingsleder, Michael Ziegler (K), der kalder den økonomiske ramme til ”den stramme side”.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Det er gråvejr i Albertslund. Mette Frederiksen har indkaldt til pressemøde for at offentliggøre nye corona-restriktioner, der vil lukke store dele af hovedstadsområdet ned. Og det indrammer meget godt de kommende overenskomstforhandlingers bagtæppe, som KL’s forhandlingsleder Michael Ziegler (K) beskriver på borgmesterkontoret i Albertslund, hvor han og borgmester Steen Christiansen (S), der er næstformand for KL’s forhandlingsdelegation løfter sløret en smule for de krav, som de kommunale arbejdsgivere i KL vil præsentere for fagbevægelsen.

##ContentBoxStart##260933##ContentBoxEnd##

For økonomien i Danmark har det skidt på grund af coronakrisen, og det er ikke til at vide, hvornår den får det bedre. Sådan udlægger Michael Ziegler i hvert fald situationen, inden KL og de kommunalt ansattes repræsentanter i Forhandlingsfællesskabet udveksler krav og mødes til det såkaldte sættemøde i denne uge.

– Det betyder noget for de økonomiske rammer, som, vi vel må sige, vil være til den stramme side. Det kan godt være, at der snart kommer en vaccine, men at tro, at alt så er tilbage til normalen med det samme, er naivt. Danmark er en lille og åben økonomi, der er afhængig af eksport til resten af verden, hvor markederne er ramt af corona. Og vi ved ikke så meget andet, end at vi kigger ind i en usikker økonomisk fremtid. Det bliver både vi og fagbevægelsen nødt til at tage bestik af i forhandlingerne, siger Michael Ziegler.

KL og Forhandlingsfællesskabet mødes første gang fredag i denne uge for at forhandle generelle arbejdsvilkår på plads for omkring 500.000 kommunalt ansatte, der er repræsenteret af Forhandlingsfællesskabets 51 medlemsorganisationer, der har sosu’er, pædagoger, lærere og administrativt personale som de største grupper.

Forhandlingerne skal gerne munde ud i en flerårig overenskomst – typisk tre år – der fastlægger den overordnede lønudvikling og de generelle arbejdsvilkår for de kommunalt ansatte. Efter planen slutter forhandlingerne med en aftale i februar.

Højspændte erfaringer

En lignende tidsplan var der også sidst, der var overenskomstforhandlinger mellem KL og de kommunalt ansatte i 2017 og 2018. Dengang trak det ud og endte i Forligsinstitutionen, hvor den helt store knast var at finde en afklaring på lærernes arbejdstid. Forligsmanden valgte ad to omgange at udsætte strejkevarslerne, inden parterne til sidst landede en aftale.

– Vi kom i mål i 2018, men det var meget højspændt. Og Forligsmanden kunne jo godt have sagt, at det simpelthen så for svært ud og stoppe processen. Så var vi endt i en storkonflikt, siger Michael Ziegler, der bliver suppleret af Steen Christiansen på den anden side af bordet:

– Derfor har vi også forberedt forløbet anderledes denne gang. Dels har vi talt om processen for forhandlingerne, dels har vi talt med Forhandlingsfællesskabet sådan lidt løst og fast om udviklingstendenser i samfundet, og hvilke udfordringer vi kan prøve at adressere i forhandlingerne. Det er med til at give os et fælles billede og en fælles ramme, inden forhandlingerne går i gang. Og så styrker det de personlige relationer mellem os, som betyder rigtig meget, siger Albertslund-borgmesteren.

Og nogenlunde sådan ser bagtæppet altså ud ifølge Ziegler og Christiansen, før parterne mødes. 

Røde lamper

Her en god uge, inden parterne helt officielt fortæller hinanden, hvordan de gerne vil have den kommende overenskomst til at se ud, bliver der ikke ruttet med detaljerne om de krav, som KL-forhandlerne sender til Forhandlingsfællesskabet.

Til gengæld vil Ziegler og Christiansen, der siden 2011 har været fast makkerpar i overenskomstforhandlingerne på KL’s side af bordet, gerne fortælle om de udfordringer, arbejdsgiverne vil løse med en ny aftale.

Her er rekruttering den gennemgående overskrift. Det var også på dagsordenen i 2018, hvor det især drejede sig om at sikre arbejdskraft til ældre- og sundhedsområdet. Parterne aftalte dengang at sætte mere end 500 millioner kroner af til at løfte lønnen for sosu-elever, sosu-personale og sygeplejersker.

Denne gang vil KL gerne have et bredere fokus, som Michael Ziegler siger.

– På sosu-området har de røde lamper blinket i noget tid. Og det gør de sådan set stadig. Vi ved, at omkring 9.000 sosu’er forlader arbejdsmarkedet inden for de næste fem år, og det vil kræve, at der bliver uddannet 3.000 flere sosu’er om året, hvis vi alene skal kunne følge med den udvikling og det stigende antal ældre. Men der er flere områder, hvor det i modsætning til tidligere er svært for kommunerne at sikre nok hænder til opgaverne, siger Michael Ziegler. 

Lederrekruttering

Udfordringen med at sikre kvalificeret arbejdskraft drejer sig ikke blot om menige medarbejdere i den kommunale frontlinje, men også om ledere, forklarer Michael Ziegler.

– Det handler ikke om, at vi er inde på direktionsgangene i kommunerne, men at vi har fokus på den nære ledelse på velfærdsområderne. Vi ved, at det har rigtig stor betydning, at vi kan rekruttere flere dygtige ledere af frontpersonalet. Man kan tale meget om, at der mangler hænder i kernevelfærden, men jeg tror, at vi ville have undgået nogle af de historier, vi har set fra for eksempel plejesektoren, ikke blot med flere hænder men med mere ledelse. I Else-sagen fra Aarhus var der jo masser af hænder. Så det at kunne rekruttere gode ledere er afgørende for, hvilken kvalitet vi kan levere til borgerne, siger han.

Desuden vil KL gerne bruge forhandlingerne til at ”tale mere om”, hvordan man sikrer, at flere af de kommunalt ansatte arbejder flere timer, forklarer Michael Ziegler. I øjeblikket er situationen nemlig den, at omkring 40 procent af kommunernes medarbejdere arbejder på deltid. På social- og sundhedsområdet er det 64 procent. Kommer de til at arbejde mere, vil det være med til at løse en del af rekrutteringsudfordringen. 

Mere i pensionsdepotet

##ContentBoxStart##260935##ContentBoxEnd##

For nogle grupper vil KL også gerne have fokus på de overenskomstbestemte pensionsindbetalinger. Også som et led i at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejdere.

– Vi er optagede af, at vores medarbejdere også har et fornuftigt liv, når de ikke arbejder hos os mere. Og det kan være med til at styrke lysten til at vælge de fag, der leder ind i den kommunale sektor, hvis man kan se, at man har et arbejdsliv med en fornuftig løn, og at man, når man er færdig med arbejdslivet, så også har en fornuftig indkomst, siger Michael Ziegler, inden Steen Christiansen svarer på det opfølgende spørgsmål: Hvilke grupper taler vi om her?

– Der er nogle grupper, der har en lavere pensionssats end andre. Men hvem det er, vender vi tilbage til på et senere tidspunkt i forløbet. Men det er en del af den samlede rekrutteringsindsats i kommunerne at kigge på pensionen. Et signal om, at vi gerne ser, at folk søger mod kommunale job og bliver længere i dem, men at vi også godt er klar over, at der kommer en tredje alder, hvor man skal have bedre vilkår, end da vi startede disse overenskomstforhandlinger, siger Steen Christiansen. 

Seniordage?

Den tredje alder binder en sløjfe tilbage til en tråd fra overenskomstforhandlingerne i 2018. Her var de kommunalt ansattes seniordage oppe at vende. Og det kommer de igen. For i 2018 kunne parterne ikke blive enige om så meget andet end at analysere effekten af ”eksisterende seniortiltag” og at drøfte området igen i denne omgang.

– Vi er fuldt ud bevidste om, at der er knap 100.000 medarbejdere, der er på vej til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet frem mod 2030. Så vi har en interesse i at finde ud af, hvordan vi kan være med til at sikre, at de vælger at blive længere tid på arbejdspladsen. Der må vi jo så kigge på de muligheder, der er for det, siger Steen Christiansen.

Tilbage i 2018 udlagde lønmodtagerne forhandlingerne om seniordagene som arbejdsgivernes krav om forringelser. Uanset hvad det var i 2018, så er der sket noget på arbejdsgiversiden i årene, der er gået.

– Vores mindset er nok skiftet lidt her. Vores fokus er ikke så meget på den økonomiske volumen, der ligger i seniordagene, men mere, om vi kan opnå den rette effekt. Altså om vi på en måde kan sikre, at vi får noget mere ud af den økonomi, der ligger i seniordagene. Det kan jo være en del af løsningen på rekrutteringsudfordringerne at kigge på, om vi kan fastholde medarbejderne i længere tid. Der er ikke én løsning, der passer alle og får dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er vi nødt til at sørge for, at vores aftaler kan rumme. Det nytter ikke noget, at vi bare sovser det ind i generelle aftaler, siger Michael Ziegler. • jki@kl.dk

##ContentBoxStart##260936##ContentBoxEnd##