Naturen breder sig i Sønderborg

Efter staten har lagt naturvejledningen fra sig, har kommunerne i stigende grad taget handsken op. Få har dog gjort det i så vidt omfang som Sønderborg. Her er en større gruppe naturvejledere en fast del af kommunens generalstab og indtager nye velfærdsområder.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Et rødt egern piler rundt på stammen af det enorme egetræ udenfor vinduet i den prægtige gamle skovriderbolig Egetofte på Als, der er naturvejledernes hovedkvarter i Sønderborg Kommune. Cirka 450 år gammelt er træet, vurderer naturvejleder Andreas Hermann.

– Egernet er en ny art her på Als. Vi registrerede det første gang for en fem år siden. Vi har en ide om, at de nok er kommet over på øen med juletræer eller pyntegrønt, siger Andreas Hermann, der hele tiden har en god historie i ærmet. 

Andreas Hermann, der oprindeligt er uddannet skovfoged, er konstant i gang med at formidle sin smittende begejstring for naturen. Nogle kender ham måske fra radioen, hvor han er en af P1’s hold af naturvejledere, der kommer med input fra forskellige egne af landet.

Under egetræets enorme krone er en minibus parkeret, og en lille gruppe ældre borgere, nogle med gangstativ, bevæger sig ud i skovridderboligens have, der oprindeligt blev anlagt som en lille botanisk have med sjældne plante- og træarter. Det viser sig at være en gruppe demensramte borgere, som naturvejleder Lærke Stange Dahl, der er en af kommunens i alt syv naturvejledere, viser rundt. 

Demensholdet er et godt eksempel på, hvordan naturvejledningen i Sønderborg for længst har sprængt rammerne for, hvad naturvejledere normalt beskæftiger sig med. De har bevæget sig videre fra den klassiske naturformidling ind på områder som sundhed og beskæftigelse. 

Den store satsning

I kommunen, der har gjort FN’s Verdensmål og den deraf følgende fokus på natur og bæredygtighed til en grundsten i lokalpolitikken, spiller naturvejlederne en helt særlig rolle, og rent organisatorisk er de nu placeret som en del af kommunaldirektørens stab med tæt kontakt til borgmester og byråd.

– Vi er flyttet fra kultur- og fritidsforvaltningen. Byrådet ønsker endnu kortere vej mellem os og dem i takt med, at man søsætter nye projekter, forklarer Andreas Hermann.

Oprindeligt lå naturvejledning i statsligt regi i form af Naturstyrelsen. Men det blev gradvist skåret ned. Undervejs blev der lagt op til, at kommunerne kunne overtage opgaven med det argument, at det var et uddannelsesprojekt. Kommunerne har også tidligere betalt til naturvejledernes løn, men i 2018 lavede Naturstyrelsen en endelig virksomhedsoverdragelse, så kommunerne overtog hele personaleansvaret og bygningerne som for eksempel skovridderboligen Egetoften, som vi sidder i. 

I dag tager Naturstyrelsen sig udelukkende af driften af skove og naturområder.

– I Sønderborg sagde man, at naturvejledningen var en naturlig del af kommunens portefølje, og man gik ”all in”. Man har set det som et kæmpe aktiv, og undervisningen i Folkeskolerne var et naturligt udgangspunkt. Der blev simpelthen lavet en grøn læseplan. I skolen understøtter man matematik og alle naturfagene. Men man har også taget det ned på førskoleniveau i børnehaverne. Og dagplejemødrene får også tilknyttet en naturvejleder, der kan inspirere dem til, hvordan de kan bruge naturen med de helt små, siger Andreas Hermann.

Han bliver igen opildnet og forklarer, hvordan viden skal ind gennem sanserne.

– Vi kan gøre det mere levende. Når man for eksempel har om havbiologi i 8. klasse, så sidder man ikke bare på stolen, man får snorkeldragt på og ser havets biologi under vandet. Det sætter flere spor. Man kan bedre huske krabbens biologi, hvis man har skilt den ad og spist den, siger Andreas Hermann.

Han får i forbifarten også hurtigt fortalt om reetableringen af stenrev i Alssund. Et projekt, der skal genoprette dyre og planteliv i farvandet, og som foreningen Als Stenrev fik over ti millioner kroner til fra Velux Fonden.

– Man vurderer, at de danske farvande har mistet op til 97 procent af sine stenrev gennem tiderne, fordi man har fisket sten op og brugt dem til byggematerialer. Med hjælp fra en gammel stenfiskers optegnelser, fandt vi ud af, hvor stenrevene oprindeligt lå og reetablerede dem der, forklarer Andreas Hermann begejstret. 

Syn for sagen og sansningen får Sønderborgs børn også i projektet ”Fra haver til maver”. På Fiskbæk Naturskolen, der ligger ved Landbrugsskolen Gråsten, er der udlagt 22 køkkenhaver, som skoleklasserne i 4. klasse dyrker og passer.

– Det er koblet med matematik og naturfagene. Man måler areal, og der skal laves såplan. Man kan måle på udbytte og beregne, hvad det koster og så videre.

Kommunens store arbejde med at indarbejde bæredygtighed og FN’s Verdensmål i blandt andet undervisningen i folkeskolerne var i februar 2019 årsagen til, at Sønderborg Kommune vandt den fornemme UNESCO Learning City Award, som den ene af kun to europæiske byer.

##ContentBoxStart##260967##ContentBoxEnd##

Fiskeri fra kørestol

I den kontrakt, Andreas Hermann og hans team af naturvejledere har med kommunen, skal der leveres omkring 600 arrangementer til børne- og folkeskoleområdet. Derudover er der en række andre arrangementer for borgerne.

Det passer den iderige og engagerede naturvejleder rigtig godt at styre sin egen butik og budget og have et større team.

– For ti år siden, inden vi lavede en organisationsændring og slog os sammen her på Egetofte, så sad naturvejlederne enkeltvis i den nordlige, vestlige og østlige del af kommunen. Det var et levn fra før kommunalreformen. En del steder i landet er det stadig sådan, at naturvejlederen er en enmandshær i en bil. Men den her organisering giver en helt anden dynamik og muligheder, siger Andreas Hermann.

Naturvejlederne får hele tiden nye ideer, der udvider forretningen og holdet. For eksempel er Preben Thomsen lige blevet ansat. Han skal arbejde med handicappedes muligheder for adgang til naturen. Han har gode forudsætninger, for udover at være et naturmenneske, så har han selv siddet i kørestol halvandet år efter en ulykke.

– Det kom sig egentlig af, at jeg blev bedt om at deltage i møde med handicaprådet. Der blev jeg bedt om at sætte fokus på folk med særlige behov. Jeg fortalte, hvad man kan og ikke kan, og forklarede, at der var behov for en medarbejder, der kunne tage ud og kortlægge mulighederne for folk med forskellige handicap. Vi blev spurgt, om vi kunne løse opgaven. Det sagde vi ja til, hvis vi får nogle penge til det. Dem fandt politikerne, og nu er vi i gang, fortæller Andreas Hermann, der mener, at det godt kunne være en inspiration for andre kommuner.

Senere vil han have os med ned og se den nye handicapvenlige fiskebro, der er blevet bygget ved Alssund for midler fra Nordea Fonden. 

Nak og æd, mand

Andreas Hermann og hans hold byder ind med ideer og koncepter på flere områder.

– Vi mente, at vi kunne tilbyde noget på sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Vi henvendte os til jobcenteret og sagde, vi ved, at I har mange mennesker, der har svært ved at fastholde et job. Nogle, fordi de er stressede og sygdomsramte. Kunne de ikke bruge et redskab til at komme videre i livet? En af vores vejledere er uddannet naturterapeut, og vi har en yoga instruktør. Vi tænkte selv, at det måske var lidt for langhåret. Men jobcenteret kunne se ideen med at bruge naturen som et frirum væk fra den sterile gang i jobcenteret, fortæller Andreas Hermann.

Det blev til et forløb, hvor borgeren komme én gang om ugen i otte uger. Det har fået god respons og jobcenteret køber et antal ture om året.

På lignende vis henvendte naturvejlederne sig til sundhedscenteret med et Nak og æd-agtigt koncept for enlige mænd.

– Vi ved, at sundheden halter for enlige mænd. De spiser typisk dårligt, får for lidt motion, har lavt selvværd og er typisk lidt alene. Vi skrev, at hvis der var brug for et forum, hvor de her mænd kunne komme ud og gå ture og lave vildtmad – slagte et rådyr, fange en fisk, sidde ved bålet og lære om naturens ressourcer og snakke – så kan vi lave det, fortæller Andreas Hermann.

Det var sundhedscenteret interesseret i, og turene har været en succes skønner Andreas Hermann.

– Vi møder jo nogle af dem, der har været på turene ude i naturen. Nogle af dem danner efterfølgende uformelle netværk og grupper, hvor de mødes, siger han.

Og der kan være god økonomi i at få nye tilbud på den måde. Når sundhedscenteret eller jobcenteret køber tilbud hos naturvejlederne, så betaler de udelukkende kostprisen, for de skal ikke tjene penge. Prisen ville sandsynligvis være højere, hvis de skulle købe tilbuddet hos en privat udbyder. 

##ContentBoxStart##260968##ContentBoxEnd##

Nyt land

Seneste skud på stammen i Sønderborg Kommunes satsning på natur og bæredygtighed går ud på at omdanne det 140 hektar store område nord for byen, som var hærens sergentskoles øvelsesterræn, til et stort rekreativt naturområde, hvor der skal laves et såkaldt center for Verdensmål.

Igen var det Andreas Hermann og naturvejlederne, der var med til at udvikle ideen, som politikerne købte.

– Først var der forslag om, at området skulle udlægges til liberalt erhverv og luksusejendomme. Men hurtigt kom der et forslag i spil om, at der skulle laves en grøn oase til natur og friluftsliv for Sønderborgs borgere. Ligesom København har Dyrehaven og Aarhus Marselisborg. Spejdernes landslejr i 2017, hvor 40.000 spejdere og 100.000 gæster boede og besøgte området, gav anledning til endnu større tanker, fortæller Andreas Hermann, der i 2018 fik 12 millioner kroner til projektudvikling af et naturcenter på området. Der blev tænkt videre blandt naturvejledere, politikere og embedsmænd.

– Lige nu er der meget, der taler for den dagsorden, der handler om, hvordan vi mennesker bruger naturen og jordens ressourcer. Vi snakker verdensmål, vi taler om, at vi skal være bæredygtige, klimavenlige og så videre. Så vi løftede det fra at være et naturcenter til, at det skulle være et center for verdensmål. Der skal formidles energi, varme, ressourcer, skov, land og vand, forklarer Andreas Hermann.

Politikerne var med på ideen, og det var investorer i form af de store lokale virksomheder som Danfoss og Grundfos med flere også.

– Vores politikere er virkelig visionære og har modet til at gennemføre det. Og det er hele byrådet. Det samme gælder det lokale erhvervsliv. Alle bakker op om kommunens satsning på natur og bæredygtighed, siger Andreas Hermann.

Det handler også om branding, om at gøre kommunen attraktiv for turister og tilflyttere. Als har for eksempel oplevet affolkning. Men ting som den nye store interesse for naturaktiviteter – vandring, kajak, mountainbike mv. – samt stigende interesse for lokal fødevareproduktion, kan være med til at løfte området.

Netop i denne uge udnævnes et 1.650 hektar stort areal på Nordals officielt til naturpark af Miljøstyrelsen.

– Det viser også, hvor bred en opbakning der er til naturdagsordenen i kommunen. En stor del af arealet stammer fra, at lokale lodsejere er gået med og har udlagt dele af deres marker til natur, siger Andreas Hermann. 

Født visionær

Til slut er det vist passende, at vi hører, hvad lokalpolitikerne mener om denne mand, der lyder til at være svær at styre på en tønde land. Vi indkalder Charlotte Riis Engelbrecht (S), der er Andreas Hermanns nærmeste politiske reference, som sandhedsvidne. Hun er formand for det, der hedder udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer. Et paragraf 17 stk. 4 udvalg, der har eksisteret, siden den nye Sønderborg Kommune blev dannet i 2007.

– Han er en engageret mand, der holder os på stikkerne og sørger for, at vi aldrig står stille, siger hun grinende.

– Vi har valgt i Sønderborg at være meget aktive i vores brug af naturvejledere. Når du har meget dedikerede medarbejdere – og det er ikke kun Andreas – som tænker ud af boksen og sælger ideer ind til byrådsmedlemmerne, så bruger vi det. Naturvejlederne er med til at gøre Sønderborg til et rigtig godt sted at bo, siger Charlotte Riis Engelbrecht.

Hun forklarer, at fokus på natur og bæredygtighed går tilbage til, at den nye kommune i 2007 blev født med det visionære ProjectZero, der går ud på, at kommunen skulle reducere områdets CO2-udledning til nul i 2029 og samtidig skabe nye kompetencer og grønne jobs.

– I byrådet ved vi alle, at det er de her ting, der gør, at vi kan løfte området og gøre det attraktivt. Vi har et godt samarbejde med vores virksomheder om det, siger hun.

Kan det virkelig passe, at i et område, hvor landbruget og Venstre også står stærkt, at alle er lige begejstrede for den dagsorden?

– Ja, der er masser af Venstre-folk, men de er med på vognen. Det har aldrig været et stridspunkt. For eksempel taler projektet Haver til Maver og fokus på lokal fødevareproduktion jo fint sammen med landbrugserhvervet. Og alle kan se, at et af de store trækplastre, vi har, det er vores smukke natur. Når det kan gå hånd i hånd med landbrugets muligheder, så er det fint. Vi har ikke de store diskussioner fra venstre til højre side af salen om, hvorvidt vi skal satse på de her ting, siger Charlotte Riis Engelbrecht. • tkn@kl.dk