Ombudsmanden: Kommune begik alvorlige fejl i sager om anbragte børn
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Langeland Kommunes behandling af tre sager om anbragte børn, der er blevet såkaldt "hjemgivet" til deres biologiske forældre, er samlet set "meget beklagelig". Det konkluderer Ombudsmanden efter at have gennemgået sagerne.
– Anbragte børn og unge har ikke altid den samme støtte fra forældre og familie som andre børn. De kan endda ofte befinde sig i en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene. Derfor er det helt afgørende, at kommunerne lever op til reglerne, inden de beslutter sig for at hjemgive et barn eller en ung, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.
For at sikre, at det tjener barnet bedst at forlade sin plejefamilie og vende tilbage til sine biologiske forældre – en såkaldt hjemgivelse – skal kommunen holde en samtale med barnet, udarbejde en handleplan for barnets fremtid og derefter meddele barnet, hvis det er over 12 år, afgørelsen. Den skal være begrundet og ledsaget af en klagevejledning.
I flere tilfælde har Langeland Kommune dog ikke levet op til de krav, som Ombudsmanden kalder "grundlæggende".
Sagen tog sin begyndelse sidste år, da medier omtalte sager, hvor Langeland Kommune blev nødt til at genanbringe børn, der allerede var vendt tilbage til deres biologiske forældre. Det fik Ombudsmanden til at bede om at se de tre sager om hjemgivelse, som kommunen havde behandlet i 2019. Desuden bad Ombudsmanden kommunen om at forklare, hvordan den generelt behandler den type sager.
Svaret og gennemgangen af sagerne har fået Ombudsmanden til at udtrykke en "vis bekymring" for kommunens generelle håndtering af sager om hjemgivelse.
Derfor har kommunen nu fået seks uger til at forklare, hvordan den i fremtiden vil sikre, at loven bliver overholdt i lignende sager.
Ombudsmanden forholder sig ikke til, om hjemgivelsen var den rette afgørelse i de tre sager, blot om loven er blevet fulgt. jki@kl.dk