Drengene fylder i nyt nævn

Drengene dominerer i de sager, som Ungdomskriminalitetsnævnet har behandlet i det første år af sin levetid, og det er ingen overraskelse, siger den ny formand for Det kriminalpræventive Råd.

tekst Sidsel Boye

Drenge og piger er forskellige, men i dagtilbud og skole skal alle børn passe til den samme opskrift, og de bliver ofte mødt på samme måde. Man kan jo ikke behandle børn forskelligt i dagligdagen, hvis der kun er én voksen til stede. 

Sådan siger myndighedsleder Lena Vinding Schönbucher, Børn og Familie i Tønder Kommune, når hun skal give et perspektiv på, hvorfor drengene dominerer i statistikken over sager, der har været for Ungdomskriminalitetsnævnets i dets første leveår.

At der er 85 procent drenge og kun 15 procent piger, har været et samtaleemne i hendes afdeling, og et bud på forklaring kan være, at drenge og mænd er mere behovsstyret.

– De når ikke altid at tænke, før de handler. Piger vender ofte tingene mere indad. Mens drenge ofte har en udadreagerende adfærd. Det gælder også de velfungerende drenge, siger hun.

Den nye formand for Det Kriminalpræventive Råd, Erik Christensen, er på linje.

– Vi er nødt til at sige, at der er flere drenge, der mistrives i skolen, og hvis du mistrives i skole og fritidsliv, er der større sandsynlighed for at komme ud på en kriminel løbebane. Men når det er sagt, så skal vi passe på med at få det til at lyde, som om hver anden dreng er kriminel. Ungdomskriminaliteten er faldet, så indsatsen har haft en effekt, siger Erik Christensen.

Og rådsformanden, der også har en fortid som skolelærer, peger på nogle håndtag, som er virkningsfulde.

– Vi ved, at vi når et stykke af vejen, hvis vi bliver bedre til at spotte mobning og gribe ind, før det bliver til slem mobning. Vi skal også holde fast i, at samarbejdet med forældrene er vigtigt, siger han. 

Han nævner de unges skolefravær som en svær og stor udfordring, og han betoner, hvor meget det betyder med gode fællesskaber for de unge.

– Forældre og lærere skal være opmærksomme på, om der er nogen, der er uden for og for eksempel aldrig er med i legeaftalerne. Man kan godt som barn blive lidt en Palle-alene-i-verden, og så er der en risiko for, at man ender i andre fællesskaber, som måske ikke er så heldige, siger han.

Det er en kendt sag, at drenge har større risiko for at begå kriminalitet, så Erik Christensen er ikke overrasket over, at pigerne fylder mindst i statistikken over ungdomskriminalitet.

##ContentBoxStart##256193##ContentBoxEnd##

– Men det betyder ikke, at vi skal affinde os med det, og det er et af de områder, vi som nævnt skal være opmærksomme på, siger han.

Erik Christensen har en fortid som borgmester, folketingsmedlem og socialudvalgsformand, og han har også arbejdet med unge udsatte i Voldsmose og Langeskov.

– Ingen er født kriminelle, så det er et spørgsmål om at sætte ind tidligere og spotte dem, der har det svært, siger han.

Og så har han et godt råd til kommunerne, som går på, at de skal blive bedre til at lære af hinandens gode eksempler.

– Nogle løser opgaven fint, og andre har sværere ved det, siger rådsformanden. • sib@kl.dk