Vi passer godt på de mest pressede sagsbehandlere

Halvdelen af kommunerne oplever stor udskiftning af personalet, som har med de hårde børnesager at gøre. Randers Kommune har taget konsekvensen og sørger for, at der er tæt supervision og tæt ledelse på medarbejderne, fordi jobbet slider.

tekst Sidsel Boye

Centerleder Mette Koudal, Randers Kommune, har selv siddet som sagsbehandler på de hårde børnesager, så hun ved, at det kan være et slidsomt arbejde.

– Man ser kun de dårligste familier, og man bruger sig selv rigtig meget, og man ser meget ulykke lige up front. Det slider på mennesker, siger hun.

Mødet med de barske børneskæbner betyder, at der på landsplan er en større udskiftning blandt sagsbehandlerne, som arbejder med de udsatte familier, og i en rundspørge fra Danske Kommuner har hver anden socialudvalgsformand angivet, at det i deres kommune er et problem med stor udskiftning af sagsbehandlere på området.

Netop derfor har Randers Kommune taget nogle vigtige forholdsregler for at passe på de pressede medarbejdere, og centerlederen på myndighedsområdet, Mette Koudal, fortæller, at den forebyggende indsats betyder, at socialrådgiverne holder længere i Randers. 

Tre ting

– Som arbejdsplads skal vi være klar over, at det kræver noget særligt at være i det her myndighedsfelt, og at det kræver noget særligt af os som ledelse, og der er tre ting, der er afgørende: Det er kontinuerlig supervision. Det er er tæt feedback fra ledelsen. Og det er tæt opfølgning på medarbejdernes socialfaglige kompetence. Giver vi medarbejderne denne form for sikkerhedsnet, er det min erfaring efter fem år som centerleder, at de bliver mere stabile og holder i jobbet, lyder centerchefens budskab i den korte version.

I Randers sidder socialfaglige koordinatorer for eksempel i maskinrummet ved siden af rådgiverne og sikrer, at der er styr på det administrative, så der er mere overskud til at rumme familierne og deres udfordringer.

– Den del er ikke uvæsentlig, fordi der er så meget lovgivning og formalia på området, og har vi rod i penalhuset, er det svært at få overskud til at tale med de mennesker, som det hele handler om, og har man ikke det, bliver den vrede far endnu mere vred, og det kan give en negativ spiral. Både konkret på sagen, men også på den enkeltes oplevelse af sin egen faglige tilstrækkelighed. Det giver så igen udslag i arbejdsmiljøet, siger Mette Koudal.

Ledernes tætte kontakt betyder, at de hele tiden har en fornemmelse af, hvordan medarbejderne har det aktuelt, og er de inde i en sårbar periode, måske på grund af noget på privatfronten, så bliver der handlet på det. 

Åben og empatisk

Mette Koudal siger, at man er nødt til at forstå, at arbejdet med de udsatte børn handler om bagsiden af Danmark og om dens særlige udsathed.

– Undskyld til medarbejderne på sygedagpengeområdet, som er udfordret på andre måder, men arbejdet med de udsatte familier er meget slidsomt, og derfor er der brug for noget særligt. Vi sidder med vold, seksuelle overgreb og almindelige basisforsømmelser som rent tøj og mad i munden. Lærere og pædagoger kommer også tæt på disse sager, men vi er dem, der sidder med den brede og detaljerede viden i sagen og forpligtelsen til at handle. Og så er der den finurlighed, at hvis man bliver iskold i jobbet, kan man ikke udføre det. Man skal kunne forholde sig åbent og empatisk, og det påvirker, fortæller Mette Koudal.

Når det gælder debatten om sagsmængden, mener Mette Koudal, at det i dag er en skrøne, at sagsbehandlerne drukner i sager.

– Jeg har ikke umiddelbart kendskab til nogen i regionen eller ledernetværket, der taler om højere sagstal end 30 sager i gennemsnit. Hos os har vi cirka 25-28, og det tal varierer alt efter problematikken. Én enkelt sag kan godt i en periode fylde som ti, siger hun. 

##ContentBoxStart##256186##ContentBoxEnd##

”Utro”

Men selv om man som kommune kan gøre meget for at passe på de mest belastede socialrådgivere, så kan man ifølge Mette Koudal ikke undgå, at netop socialrådgivere som faggruppe flytter sig på arbejdsmarkedet, fordi der er mange forskellige jobmuligheder, og fordi traditionen om at blive 25 år i det samme job ikke er så stærk, som den har været.

– De unge i dag er ”utro”, og de går ikke efter at få en 40 års nål hos dronningen. Vi har typisk at gøre med dygtige kvinder, der kan få spændende job i pensionskasser, forsikringsselskaber, hos politiet og mange andre steder. Desuden er det et vilkår, at sagsbehandlere også er kvinder i den fødedygtige alder, og de får børn, og en barselsorlov kan også af nogen opleves som en udskiftning, siger Mette Koudal. • sib@kl.dk