
Kirken nedlægger veto
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Skal hensynet til at bevare kirkers uforstyrrede placering i landskabet veje tungere end kommuners behov for at udvikle nye boligkvarterer, bygge vindmøller til at sikre den grønne omstilling eller plejehjem til kommunens ældre borgere? Det bliver ivrigt diskuteret for tiden.
Debatten skyldes kirkernes privilegerede position, når kommunerne gennem kommune- og lokalplaner skal planlægge byudvikling. Den såkaldte stiftsøvrighed, som der er en af i hvert stift, består af stiftets gejstlige overhoved biskoppen og stiftamtmanden, der repræsenterer det politiske system. Og stiftsøvrigheden har en udvidet ret til at gøre indsigelser mod byggerier, som ligger tæt på kirker og påvirker indkigget til kirker.
##ContentBoxStart##255987##ContentBoxEnd##
Den ret oplever nogle kommuner som besværlig og i nogle tilfælde også en barriere for udviklingen af kommunen.
Det gør blandt andet Hans Henrik Henriksen (S), der er rådmand for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. Han peger på et eksempel fra et område ved landsbyen Sejlflod, hvor kommunen ville give tilladelse til et parcelhuskvarter. Her blev processen forsinket på grund af indsigelser fra kirken.
– Kirken gjorde indsigelse i forhold til, hvor tæt vi kunne bygge på kirken. Det gjorde, at vi blev forsinkede til nogen frustration for både udviklerne og os, fordi vi havde lavet en byudviklingsplan i Sejlflod for at sikre fremdrift og sikre, at der kunne blive bygget derude, forklarer Hans Henrik Henriksen.
Også i Vejle har formand for teknisk udvalg, Gerda Haastrup Jørgensen (V), oplevet, at kommunen efter indsigelser fra kirken betød, at de måtte foretage ændringer i planlægningen af et plejecenter for ældre, der efter planen skal bygges på en grund tæt på en kirke.
– Jeg synes måske, at kirken nogle gange ikke tåler ret meget, og det kan godt være en udfordring. I tilfældet med plejecentret der synes jeg skisme, at deres indsigelser var noget pjat og for rigidt, siger Gerda Haastrup Jørgensen.
KL: Op på ministerniveau
KL har i længere tid talt for, at stiftsøvrighedens særlige indsigelsesret skal indskrænkes af hensyn til både byudvikling og grøn omstilling som for eksempel vindmøllebyggerier.
##ContentBoxStart##255988##ContentBoxEnd##
Formanden for KL’s teknik- og miljøudvalg, Jacob Bjerregaard (S), foreslår, at indsigelser fra stiftsøvrigheden skal gå igennem Kirkeministeriet i stedet for direkte fra stiftsøvrighederne til kommunen og i sidste instans Erhvervsstyrelsen.
– KL har tidligere været i dialog med erhvervsministeren med en opfordring til at modernisere reglerne, så vetoretten indskrænkes. Helt konkret har vi foreslået, at indsigelser fra kirkestifterne i stedet går direkte til kirkeministeren. Og at kirkeministeren derefter rejser indsigelsen overfor erhvervsministeren i stedet for de enkelte kirkestifter. På den måde flyttes beslutningen fra de enkelte stifter op på ministerniveau, hvor jeg mener, at en meget stor beslutning som at nedlægge veto mod for eksempel opsætning af vindmøller ligger mest rigtigt. Det er endnu ikke sket, siger Jacob Bjerregaard.
Han peger desuden på, at der bør være en bedre balance mellem hensynet til at bevare vigtig kulturarv, som mange kirker i det åbne landskab er, og så at sørge for, at kommunerne kan udvikle sig.
– I kommunerne er vi optagede af at finde en balance, hvor vi både passer på vores fælles kulturarv, som kirkerne er en del af, og samtidig sikrer den nødvendige byudvikling. Men vi oplever, at kirkestifternes vetoret gang på gang spænder ben for byudvikling og klimatiltag såsom opsætning af vindmøller og solcelleanlæg. Det siger sig selv, at det ikke er en gangbar vej. Særligt nu, hvor klimaudfordringen står så højt på dagsordenen, er det i den grad på tide at få lavet om på kirkernes mulighed for at nedlægge veto, siger Jacob Bjerregaard.
Skal finde balance
På trods af genvordighederne, så mener de to udvalgsformænd i Aalborg og Vejle dog, at der er gode grunde til at bevare stifternes indsigelsesmuligheder i en eller anden form.
##ContentBoxStart##255989##ContentBoxEnd##
– I en byplanlægning, hvor det nogle gange godt kan gå stærkt, er det godt, at nogen kan stikke fingeren i vejret og sige, at vi skal huske på nogle særlige hensyn. Kirkerne er en væsentlig del af vores kulturarv, og det skal der tages hensyn til. Men alting med måde, og den balance skal findes. Men hvis vi kan finde en vej med dialog med stiftet, hvor vi måske lige skal slå i bordet, så kan jeg godt leve med det, siger Aalborg-rådmand Hans Henrik Henriksen.
I Vejle mener Gerda Haastrup Jørgensen også, at det er et dilemmafyldt emne.
– Jeg kan jo godt forstå, at kirkerne ikke bryder sig om det, hvis der bliver bygget høje bygninger klos op ad kirken, så hvis de skal have en særstatus for at sikre det, så kan det være okay. Men det handler om for både kirken og for os, der planlægger udviklingen, at finde en balance, siger hun.
Værner om skaberværk
I Viborg har stiftet netop indgivet en indsigelse mod et planlagt byggeri i seks etager tæt på en af de lokale kirker. Her vil kirken i første omgang gerne i dialog med kommunen om planerne, men vil også stå på deres ret til at forhindre højt byggeri inden for 300 meter af kirken – den såkaldte kirkebyggelinje.
##ContentBoxStart##255990##ContentBoxEnd##
Her forklarer biskop Henrik Stubkjær, at kirkernes indsigelser først og fremmest handler om at beskytte vigtig dansk kulturarv.
– Kirken har en historisk værdi og bærer en historie med sig, der bidrager til at give områder karakter. De gamle middelalderkirker er typisk bygget på en bakketop og er dermed ofte den mest markante bygning i området. Hvis den bliver skæmmet af for eksempel højhuse eller vindmøller, der skaber et flimret billede, så mister området noget, siger Henrik Stubkjær.
Han mener heller ikke, at der nødvendigvis er modstridende interesser mellem kirkens ønsker og samfundets behov for udvikling.
– Jeg har som biskop i Viborg Stift en fælles interesse med kommunerne i at fremme udviklingen i Viborg Stift. Min opgave som biskop er at fremme kirkens liv og vækst. Det betyder også at fremme samfundets liv og vækst. For når det går godt for erhvervslivet og indbyggerne i området, så går det også godt for kirken, forklarer biskoppen.
Alle himlens fugle
Han mener desuden, at der er flere fordele ved det nuværende system, hvor kirkens indsigelser bliver besluttet decentralt af biskoppen og stiftamtmanden i fællesskab.
– Vi kommer næsten altid til en løsning med dialog med kommunerne, og vi har også byens udvikling tæt inde på livet. Det vil Christiansborg ikke nødvendigvis have, så jeg tror, at man risikerer en vilkårlighed, hvis beslutningerne om indsigelser skal udgå fra centralt hold, siger Henrik Stubkjær.
Han peger selv på et konkret eksempel fra Viborg Stift, hvor der blev planlagt byggeri af 40 vindmøller. Her gik stiftet i dialog med kommunen og bad om at få taget 12 af vindmøllerne ud af planen. Det endte efter en forhandling med, at fire vindmøller, der skulle ligge tættest på kirken blev droppet.
Endelig peger biskoppen på, at kirkens modvilje mod vindmøller ikke skyldes modstand mod grøn omstilling. Tværtimod, forklarer han.
– Vi arbejder selv med at bruge jordvarme og placere solceller på præstegårde. Og for mig personligt er der også noget teologi i det. Vi er blevet betroet et skaberværk, som vi skal værne om, og derfor går jeg både ind for vindmøller og solceller, siger han og fortsætter:
– Allerede på de første sider af beretningen om verdens skabelse siges det, at Gud lagde det over til Adam at herske over havets fisk, himlens fugle og alle de vilde dyr. Jeg er ked af, at det er oversat til ’herske’, for hvis du går til det hebraiske, så betyder det ’at værne om’. Så vi tror på, at mennesket har fået den opgave at værne om skaberværket. Og derfor er vindmøller en god idé. Vi har så også bare fået den opgave at værne om de kulturhistorisk vigtige bygninger, som i den grad har givet identitet til vores land, siger Henrik Stubkjær. • jki@kl.dk
YDERLIGERE MATERIALE
-
PDF
DK-03-side-18-21_NY.pdf